Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Stuart - Marie Louise - Marie, Christine - Marie, Christine - Marie Theresia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammensværgelse til Fordel for hende, hvorefter hun
skulde ægte Hertugen af Norfolk og Elisabeth
tvinges til at anerkende hende som Arving. Den
blev opdaget, hvorpaa Norfolk kom i Tower,
og Earlerne af Northumberland og
Westmorland, der rejste aabent Oprør, blev forjagede til
Skotland. Aaret efter blev Moray dræbt, og
Hovedmassen af den skotske Adel gik over paa
M.’s Parti og bekæmpede Darnley’s Fader, der
var bleven Regent. Samtidig ventede de eng.
Katolikker Hjælp fra Alba i Nederlandene, og
Norfolk, der var bleven frigivet, skulde stadig
ægte M. Ogsaa denne Sammensværgelse blev
opdaget, og Norfolk henrettet 1572. N. A. sendte
Elisabeth Hjælp til Skotland, hvor M.’s
Tilhængere blev undertrykte. I de flg. Aar gik det
mere rolig til; men i 1580’erne tog Planerne
til M.’s Befrielse igen Fart. Elisabeth skulde
myrdes, samtidig med at Hertugen af Guise
gjorde Indfald i England, støttet af Skotterne,
hvor Jakob VI lededes af Esmé Stuart, Hertug
af Lennox; men hele Planen blev til intet, ved
at de protestantiske Lorder bemægtigede sig
Kongen, hvorefter Lennox maatte forlade
Landet. Efter Mordet paa Vilhelm af Oranien blev
Englænderne alvorlig bange for deres
Dronnings Liv og vedtog en Lov, hvorefter den, til
hvis Ferdel der skete Oprør ell. gjordes
Attentat mod Elisabeth, havde forbrudt sin Ret til
Englands Trone og skulde miste Livet, hvis
vedk. havde været indviklet deri. M. er ikke
nævnt i Loven, men den er rettet mod hende
og retfærdiggjordes ved, at hun havde været
vidende om alle de tidligere Oprør og Anslag
mod Elisabeth’s Liv. Dette afskrækkede hende
dog ikke, og 1586 var hun indviklet i
Babington-Sammensværgelsen, der gik ud paa at myrde
Elisabeth. Hun blev saa anklaget for
Højforræderi og dømt til Døden. Parlamentet
anmodede Elisabeth om at stadfæste Dommen,
men hun vaklede længe; til sidst underskrev
hun den dog, og Raadet lod den uden hendes
Vidende sende af Sted, og M. blev henrettet paa
Fotheringay Slot. Elisabeth blev sin Rolle tro
og fastholdt, hun aldrig havde haft i Sinde at
gaa saa vidt. Han, der havde besørget
Afsendelsen af Dødsdommen, blev straffet, og M. fik
en kongelig Begravelse i Peterborough
Domkirke, hvorfra Jakob I siden lod hende føre til
Westminster Abbey. Faa hist. Personligheder
har været Genstand for saa alm. Interesse som
M., og der findes derfor en meget betydelig
Litteratur om hende. Af alm. Skildringer af
Tiden, der indgaaende behandler hende, kan
nævnes: Froude, History of England from
the fall of Wolsey to the death of Elisabeth (12
Bd, Lond. 1881). Af mere spc. Værker,
Kildeskrifter og Artikler kan fremhæves: Lettres,
insiructions et mémoires de M. S., udg. af
Labanoff (7 Bd, Lond. 1844); Buckingham,
Memoirs of M. S. (2 Bd, Lond. 1844); Agnes
Strickland, Life of M. (2 Bd, Lond. 1873);
Hosack, Mary, queen of Scots and her
accusers (2 Bd, 2. Udg., Lond. 1874); samme, M.
S., Charges against and Answers (Lond. 1888);
The Letter-Books of Sir A. Poulet, keeper of
M., udg. af John Morris (Lond. 1874);
Breszlau, »Die Kasettenbriefe der Königin
M. S.« (i »Hist. Taschenbuch«, 6. R., 1. Aarg.,
Leipzig 1882); samme, »Beiträge zur Gesch.
M. S.’s« (i Sybel’s »Hist. Zeitschrift«, 52. Bd,
München 1884); Gerdes, »Gesch. der Königin
M. S.« (Gotha 1885); Skelton, Maitland of
Lethington and the Scotland of M. S. (2 Bd,
Lond. 1887—88; ny Udg. 1894); Henderson,
Casket Letters and M., Queen of Scots (Lond.
1889); samme, M., Queen of Scots (2 Bd,
Lond. 1905); Bell, Life of M., Queen of Scots
(2 Bd, Lond. 1890); Gustav Storm, »M. S.«,
8 Forelæsninger (Kria 1891); Philippson,
Histoire du regne de M. S. (3 Bd, Paris
1891—92); Fleming, M., Queen of Scots (London
1897); Rait, M., Queen of Scots, 1542—87 (i
History from contemporary writers, Lond.
1899); Pollen, Papal Negotiations with M.,
Queen of Scots 1561—1571 (Edinburgh 1901);
Cowan, M., Queen of Scots (2 Bd, Lond.
1901); Lang, The Mystery of M. S. (London
1912).
C. S. C.
Marie Louise, Dronning af Spanien
(1751—1819), var Datter af Hertug Filip af
Parma (1720—65). Hun ægtede 1765 sin Fætter
Karl, der 1788 blev Konge i Spanien som Karl
IV, var ham i alle Maader overlegen og
beherskede ham fuldstændig, skønt hun fra 1792
uden Sky hengav sig til sin Elsker Godoy og
senere viste en tøjlesløs Sanselighed. Under
Godoy’s Paavirkning fik hun et bittert Nag til
sin ældste Søn Ferdinand (senere Ferdinand
VII) og søgte 1807 at fortrænge ham fra
Arveretten til Kronen. Da hendes Ægtefælle 19.
Marts 1808 nødtes af Folkets Opstand til at
fjerne Godoy og nedlægge Regeringen,
overtalte hun ham til at tilbagekalde Beslutningen
herom (26. Marts) som aftvungen og paakalde
den fr. Kejsers Hjælp. Efter heftige Optrin med
Sønnen i Bayonne fik hun Karl (Maj) til at
overdrage sine Rettigheder til Napoleon I, for
derved at udelukke Sønnen. Hun drog derefter
med sin Ægtefælle til Frankrig, hvor de fik
Slettet Compiègne til Bopæl, og 1815 til Rom,
hvor hun døde 17 Dage før Karl IV. Til hendes
Ære oprettedes 1792 Marie-Louise-Ordenen for
30 Adelsdamer.
E. E.
Marie Christine, Dronning af
Spanien, Regentinde 1885—1902, f. 21. Juli 1858,
Datter af den østerr. Ærkehertug Karl
Ferdinand (1818—74). Hun ægtede 29. Novbr 1879
Kong Alfens XII og blev ved hans Død 25.
Novbr 1885 Regentinde for sin endnu ufødte
Søn Alfons XIII (født 17. Maj 1886). Hun
styrede Landet med Maadehold og Klogskab, men
formaaede ikke at hindre dets Nederlag over
for Nordamerika og Tabet af alle dets
Kolonier. Uagtet sin Godhed og Mildhed vandt hun
ikke Folkets Yndest, bl. a. ved sin Uvilje imod
den nationale Forlystelse, Tyrefægtningerne.
E. E.
Marie Christine, Dronning af
Spanien, se Christine.
Marie Theresia, romersk-tysk
Kejserinde, Dronning af Böhmen og Ungarn,
Ærkehertuigiinde af Østerrig, f. 13. Maj 1717, d.
29. Novbr 1780, var den ældste af Kejser Karl
VI’s to Døtre og som saadan, da Faderen var
den sidste mandlige Ætling af Huset Habsburg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
