Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Theresia - Marie, Alexandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1755) kom til at staa meget kølig over for
Østerrig p. Gr. a. dettes nederlandske Politik,
men fandt et gunstigt Øre hos Frederik II og
sluttede en Alliance med ham, hvorved han
lovede at dække Hannover mod et fr. Angreb,
benyttede Kaunitz, der altid havde været en
Ven af Frankrig, Stillingen til Afslutning af et
Forbund mellem Østerrig og Frankrig, til
hvilket Rusland sluttede sig. Disse Forbund mellem
Magterne førte til Syvaarskrigen (1756—63), der
kostede M. uhyre Ofre, men det forventede
Resultat udeblev, og Schlesien var tabt for
bestandig; Freden i Hubertsburg (15. Febr 1763)
gjorde Preussen til en Stormagt og til den
ledende Stat i Tyskland. En Erstatning for
Schlesien fik Østerrig dog 1772, rigtignok meget mod
M.’s Villie, idet hun, tvunget af Forholdenes
Magt, blev nødt til ved Polens 1. Deling at
indlemme en Del af Galizien i sit Rige; men
Preussens og Ruslands troløse Politik oprørte
hendes Retsfølelse paa det dybeste, og det var
først efter Josef’s og Kaunitz’ Paavisning af,
at der ikke var levnet hende noget Valg, at
hun gik med til at begaa »den himmelraabende
Uret«, som hum udtrykte sig. Derimod gik hun
med Glæde ind paa Josef’s Plan til Erhvervelse
af en Del af Bayern for Østerrig, idet hun gik
ud fra, at Sagen vilde blive ordnet ad fredelig
Vej ved en Traktat med Kurfyrst Karl Theodor
af Pfalz-Bayern. Dette vilde ogsaa være sket,
hvis ikke Frederik II havde nedlagt Indsigelse
imod Overenskomsten, hvad der bragte den
kortvarige, saakaldte bayerske Arvefølgekrig
(1778—79) til Udbrud. Skønt det ikke kom til
noget Sammenstød mellem de preuss. og østerr.
Hære, fyldte dog Tanken om, at Østerrigs
Politik kunde føre til Blodsudgydelse, hende med
en saadan Afsky, at hun, trods sin Søns
Modstand, skyndsomt greb ind og ved personlig
Henvendelse til Frederik II og Katharina II fik
bragt en fr.-russ. Mægling i Stand, hvorved
Krigen endtes ved Freden i Teschen (13. Maj
1779); Østerrig fik et lille Stykke af Bayern,
men i øvrigt opgaves Delingsplanen. Det
lykkedes saaledes M. at bevare Freden i en
længere Aarrække, men dog var over en Trediedel
af hendes Regeringstid hen gaa et med Krige;
naar da Østerrig alligevel ved hendes Død var
et ganske andet Rige end ved hendes
Tronbestigelse, paa Veje til i St f. et Konglomerat
af uensartede Kronlande at blive en Helstat
med et nyt Regeringsmaskineri, ordnede
Finanser, et kraftigt Forsvarsvæsen og en Befolkning,
der var styrket og hævet baade i aandelig og
materiel Henseende, skyldes dette M.’s
ihærdige Omdannelsesarbejde, der vel kunde
svækkes, men ikke afbrydes af Krigsaarene, og hvis
Virkninger mange Aar efter hendes Død
sporedes i den sejge Modstandskraft, Østerrig var
i Stand til at udfolde mod Napoleon I. Og over
Detaillerne tabtes ikke Helheden af Syne.
Hensynet hertil bragte M. til som Repræsentant for
Helstaten at oprette et Statsraad for hele
Monarkiet; for at bevare det fri Overblik, maatte
dets Medlemmer ikke tillige være Chefer for
de enkelte Regeringsdepartementer, en
Ordning, der ogsaa indførtes i Danmark 1772.
Kronlandenes Kancellier fik en fyldigere
Organisation, og en Kredsordning indførtes som
Mellemled mellem Befolkningen og de højere
Myndigheder. Finansstyrelsen blev omdannet, et
ordnet Regnskabsvæsen indført, Skatterne
ligeligere fordelte, idet Adel og Gejstlighed kom
under personlig Skattepligt, og Statsgælden
formindskedes ved regelmæssigere Afbetalinger;
ved disse Foranstaltninger steg Statsindtægterne
snart i betydelig Grad. Endvidere støttedes
Landbruget og Kvægavlen af al Magt,
Bøndernes Hoveri formindskedes, bedre
Produktionsmetoder anvistes, og Afsætningen af Kornet
lettedes. Handelen fremmedes ved Anlæg af
Landeveje, Kanaler, Havne, Fyrtaarne og ved
Ophævelsen af unødvendige Toldgrænser.
Industrielle Anlæg understøttedes, og en høj
Indførselstold beskyttede den indenlandske
Fabrikvirksomhed. Heller ikke den vigtige
Bjergværksdrift glemtes, men søgtes fremmet ved
Bjergværksskoler. Haand i Haand med
Omsorgen for de materielle Anliggender gik
Regeringens Bestræbelser for at fremme Oplysningen; et
Folkeskolevæsen grundlagdes, og den højere
Undervisning blev sat paa en god Fod ved
Oprettelsen af talrige Gymnasier og Akademier.
Retsplejen skiltes fra Administrationen,
Torturen afskaffedes, og Censuren, ved hvis Hjælp
Kirken hidtil havde nemmet den fri
Tankeudveksling, lagdes under Staten, ligesom hun
ogsaa ellers — trods sin kat. Rettroenhed og
sin Mangel paa Tolerance over for andre
Religioner — overalt hævdede Statens
Overhøjhed over Kirken, endog pavelige Buller skulde
godkendes af Regeringen for at være gyldige.
Endelig blev Hæren sat i en udmærket Stand,
saaledes at Østerrig ved hendes Død havde en
slagfærdig Hær paa 270000 Mand. De fleste af
de mange Love og Anordninger, hvorpaa
hendes Reformværk hviler, udstedte hun af egen
Magtfuldkommenhed uden at tage Hensyn til
Stænder og Rigsdage; heri fulgte hun
Tidsaanden, men man gjorde ingen Indvendinger
mod hendes Absolutisme, da man erkendte dens
gavnlige Virkninger, og den for det meste bar
Præg af Maadehold og Forsigtighed. De
anstrengende Regeringspligter tog stærkt paa M.’s
Helbred, og det var hende en dyb Hjertesorg,
da hun 18. Aug. 1765 mistede sin Ægtefælle,
hvem hun havde født 16 Børn, hvoraf 10
overlevede hende, 4 Sønner og 6 Døtre. Forholdet
mellem hende og Børnene var meget smukt;
dog kom det undertiden til Rivninger med
Josef II, det var den gl. og den ny Tid, der her
stødte sammen, og da M. døde (af
Brystvattersot), 63 Aar gl, begyndte virkelig, som Frederik
II sagde, en hel ny Tid for Østerrig. (Litt.:
Ramshorn, »M. Th. und ihre Zeit« [2 Bd,
Leipzig 1859—60]; Arneth, »Geschichte M.
Th.’s« [10 Bd, Wien 1863—79]; A. Wolf, »Aus
dem Hofleben M. Th.’s« [Wien 1858]; »M.’s
Brevveksling med Josef II, Marie Antoinette
m. fl.« er udg. af Arneth og Geffroy [3
Bd, Wien 1867, 3 Bd, Paris 1871, 4 Bd, Wien
1881]; Guglia, »M. Th., ihr Leben und ihre
Regierung«, I—II [München und Berlin 1917]).
(C. F.). C. A. T.
Marie [ma’ri], Alexandre, fr.
Statsmand (1795—1870). Han blev 1819 Sagfører i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
