- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
623

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Kanalsystem - Marie-Maaned - Marienbad - Marienberg - Marienborn - Marienburg - Mariendorf - Marienlyst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marie-Feodorovna, er aabnet for Trafikken i
Aaret 1810, men senere stadig udvidet og
forbedret. M. er det vigtigste af de tre
Kanal-systemer, System Marie, System Tikhvine og
System Vishni-Volotchok, der forbinder Neva
med Volga og dermed Østersøen med det
kaspiske Hav. Det indbefatter flg. dels kunstige, dels
naturlige Vandveje: a) Neva; b) to ved Siden
af hinanden langs Ladoga-Søens sydlige Bred
førende Kanaler, en ældre og en nyere, som ved
de i Ladoga-Søen udmundende Floder, Volchof
og Sias, deles i tre Strækninger, der for den
ældre Kanals Vedk. er benævnte efter Peter I,
Katharina II og Alexander I, for den nyere
Kanals Vedk. er benævnte efter Alexander II,
Maria Feodorovna (Dagmar) og Alexander III;
c) Floden Svir; d) En Kanal langs Onega-Søens
sydlige Bred; e) Floden Vytegra; f)
Marie-Kanalen; denne, hvis Vandspejl ligger 119 m
over Østersøen, danner Systemets Topafdeling;
g) Floden Kovja; h) Kanalen langs Bielo-Søens
vestlige Bred, kaldet Bielo-Kanalen, samt i
Volgas Biflod Cheksna. Kanalsystemets samlede
Længde fra Petrograd til Rybinsk ved
Cheksnas Udløb i Volga udgør c. 1150 km med i alt
38 Kammersluser; Skibe med indtil 1 3/4 m’s
Dybgaaende, ladende indtil 640 t, kan passere
Systemet i de 7 Maaneder, hvor Is ikke
standser al Trafik. 1896 befordredes ad M. mod
Petrograd 3880 Mill. t Varer, fra Petrograd kun
22 Mill. t. (Litt.: Annales des ponts et
chaussées
[1900]).
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Marie-Maaned er i den kat. Kirke
Betegnelsen for Maj Maaned.

Marienbad [ma’ri.ənba.t], et af de
berømteste bøhmiske Badesteder, i Kredsen Eger, 640
m o. H., Station paa Pilsen—Eger-Linien. Det
ligger i en rummelig Dalkedel, aabent mod S.,
ellers til alle Sider omgivet af Bjerge,
bevoksede med Fyrreskov. Ejendommelig for M. er
den forskellige Beskaffenhed af dets
mange Mineralkilder; de er dog alle (modsat
Karlsbads) kolde Kilder (9—11°).
Kreuzbrunnen og Ferdinandsbrunnen
indeholder c. 5 % svovlsurt Natron
(Glaubersalt), 1,7 ‰ kulsur Natron og 1,7—2 ‰
Klornatrium, foruden Kulsyre. Svagere er
Waldquelle og Alexandrinenquelle.
Kulsyreholdige Jernkilder er
Karolinenbrunnen og Ambrosiusbrunnen (med 0,16
% dobbeltkulsurt Jernoxydul).
Rudolphquelle er rig paa Kalkkarbonat. Endelig
Marienquelle, som er meget fattig paa
faste Bestanddele, men rig paa Kulsyre,
hvorfor den benyttes til naturlige Kulsyrebade.

Af Kilderne benyttes især de 2 førstnævnte
til Drikkekure, som p. Gr. a. Indholdet af
Glaubersalt virker afførende. Denne Virkning
forstærkes undertiden ved Tilsætning af
Marienbader Brøndsalt, fremstillet af
Kildevandet. De øvrige Kilder bruges ogsaa til Bade.
Tillige anvendes meget Moorbade fra eget
Moorleje.

M. har særligt Ry for Behandling af Fedme,
hvorved ogsaa den særlige Diæt spiller en Rolle.
Tillige søges M. meget af Patienter med
Sukkersyge, Leversygdomme, Mave-Tarmlidelser,
ogsaa imod Gigtsygdomme og Hjertelidelser. —
Kurindretningerne er fortræffelige, ligesom
Hoteller, Restaurants o. s. v., og i Sæsonen (Slutn.
af Maj til Midten af Oktbr) udfolder der sig
her et meget livligt Badestedsliv. —
Ferdinandsbrunnen og Kreuzbrunnen forsendes efter
stor Maalestok- til Drikkekure.
E. F.

Marienberg [ma’ri.ənbærk], By i tysk
Fristat Sachsen i Kreishauptmannschaft Zwickau,
Hovedstad i Amtshauptmannschaft Marienberg
ved Jernbanelinien Flöha—Reitzenhain. (1910)
7762 Indb., Bomuldsspinderi, Hørtilberedning,
Fabrikation af Legetøj, Mosaik og Kniplinger;
i Omegnen Brydning af Sølv, Tin og Kobber.
N. H. J.

Marienborn [ma’ri.ənbårn], lille Badested i
Sachsen (Kreds Bautzen) med 3 kolde, let
jernholdige Svovlkilder. Det søges mest for
Reumatisme og Arthritis.
E. F.

Marienburg [ma’ri.ənbork], By i preussisk
Prov. Ostpreussen i Regeringsdistriktet
Marienwerder, Hovedstad i Kredsen Marienburg,
ligger i en frugtbar Egn ved højre Bred af
Weichsel østlige Arm Nogat, der adskiller den fra
Fristaten Danzig, og over hvilken der fører en
Pontonbro, en Jerngitterbro og en Jernbanebro,
(1919) 15774 Indb., hvoraf 4000 Katolikker.
Slottet er opr. grundlagt c. 1274 af Landmester i
den tyske Ridderorden Konrad von Thierberg
og blev først 1309 Sæde for den tyske
Ridderordens Stormestere, der udvidede og
ombyggede Slottet og omdannede det til en stærk
Fæstning. Særlig sørgede Dietrich von
Altenburg (1335—41) for den indre Udsmykning,
udvidede Slotskirken og anlagde Stormestrenes
Begravelsessted. Efter at være blevet benyttet
til et Magasin blev Slottet restaureret 1817—42
og har siden (1882—1901) været underkastet en
Restauration under Bygmester Steinbrecht. Ved
Torvet, omkr. hvilket findes mange mærkelige
smalle Gavlbygninger i ital. Stil, ligger det
anselige Raadhus fra 15. Aarh. M. er Sæde for
en Amtsret, en Filial af Rigsbanken og har et
Gymnasium, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium og en Landbrugsskole: endvidere findes
Sukkerfabrikation, Mølledrift, Bryggeri, Maskin-
og Lervarefabrikation samt Handel med
Landbrugsprodukter og Hestemarkeder. 1410 holdt
M. sig mod Belejringen af en polsk-litauisk
Overmagt, men blev 1457 indtaget af Polen,
under hvilket det forblev ved Freden i Thorn
(1466). 1772 kom M. under Preussen.
N. H. J.

Mariendorf [ma’riəndårf], tidligere Købstad i
Preussen, Prov. Brandenburg, ligger 8 km S. f.
Berlin, som den 1920 indlemmedes i. M. har
elektrisk Sporvogn til Berlin og driver en Del
Industri. (1919) 20690 Indb.
N. H. J.

Marienlyst, opr. Lundehave, et
»Lysthus« (smlg. Rosenborg, som Christian IV en
Tid kaldte »det store Lysthus i min Have«),
opført af Frederik II omtr. 1586 paa det gl.
Karmeliterklosters Grund oven for Lappen ved
Helsingør. Frederik II døde, netop som det
synes at være blevet færdigt, Christian IV
benyttede det en Del under sine Ophold paa
Kronborg, men derefter gik det af Mode.
Frederik V overlod det til sin trofaste Moltke,
der menes at have opført den nu staaende
Bygning, som Christian VII skænkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free