- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
630

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marine- og Landskabsmaleri - Mariner - marinere - Marinestaben - Marinestation - Marinestyrelsen - Marinette - Marinetti, Filippo Tomaso - marin Grænse - Maringues - Marinha Grande - Marini, Giambattista

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1885]; Kaemmerer, »Die Landsch. in d.
deutschen Kunst« [Leipzig 1886]; Joh. de
Jonghe
, »Die holl. Landschaftsmalerei« [tysk
Overs., Berlin 1905]; Kallab, »Die
toscaniche Landschaftsmalerei«; F. C. Willis, »Die
niederländische Marinemalerei« [1911]).
A. Hk.

Mariner. I en Del fremmede Mariner haves
om Bord i de udrustede Skibe Soldater, der
udfører Skildvagts- og anden Tjeneste, og som
bl. a. benyttes ved Landgangsekspeditioner o. l.
Disse benævnes M.; de er uniformerede paa
særegen Maade og formeres, naar de ikke er
udkommanderede, i særlige Regimenter. I
Danmark havdes tidligere indtil henimod Midten
af 19. Aarh. et saadant Marinerregiment; det
ophævedes, og i M.’s Sted udkommanderedes
et Detachement alm. Fodfolkssoldater med de
større Orlogsskibe; dette Detachement
benævnedes om Bord Soldatesken. I Beg. af
1860’erne afskaffedes ogsaa denne, idet der
samtidig gaves det med Skibene udkommanderede
Lægdsrullemandskab (ikke Befarne) en saadan
Uddannelse, at det i Forbindelse med sin øvrige
Tjeneste kunde udføre de Soldatesken tidligere
paahvilende Pligter.
C. B-h.

marinere, opbevare Kød, navnlig Fisk i en
Lage af Eddike med forsk. Krydderier, især
Peber og Løg. Marinerede kaldes
saadanne havarerede Varer, som har lidt Skade
af Søvand.
K. M.

Marinestaben (Søv.) kaldes i Danmark et
Organ under Marineministeriet, der forbereder
de Opgaver, der paahviler Flaaden, og gennem
hvilket Flaadens Ledelse foregaar, naar den er
sat paa Krigsfod. Chefen for M. er en Admiral
ell. Kommandør (L. af 7. Aug. 1922 om
Søværnets Ordning).
C. B-h.

Marinestation, d. s. s. Flaadestation.

Marinestyrelsen kaldes i Norge siden 1899
Marinens Centraladministration. I dens nuv.
Skikkelse sorterer den sammen med Marinens
to andre overordnede Organer »Den
kommanderende Admiral« og »Admiralstaben« direkte
under Forsvarsdepartementet. M. bestaar af to
Afdelinger, hver med to Kontorer. 1. Afdeling
er en Militærafdeling med milit. Chefer og
Personel, der behandler Personel-, Materiel- og
Intendantursager. 2. Afdeling er en
Civilafdeling med civile Chefer og Personel, det deles i
et Ekspeditionskontor og et Bogholderikontor.
C. B-h.

Marinette [märi’net], By i Staten Wisconsin,
U. S. A., liggende paa den sydlige Side af
Menominee-Rivers Udløb i Green Bay, en Bugt
af Michigan-Søen lige over for Menominee i
Michigan, som den er forbundet med ved 5
Broer. Begge Byer har Savmøller og
Tømmerhandel. M.’s Vækst begyndte med Udvindingen
af Fyrreskovene i Nærheden. (1920) 13610 Indb.
N. H. J.

Marinetti, Filippo Tomaso, ital.
Litteraturhistoriker og Forf., f. 1881 i Alexandria
i Ægypten af ital. Forældre. Efter at have faaet
sin første Uddannelse i Alexandria, kom han
til Paris, hvor han studerede ved Sorbonne;
senere studerede han Jura i Pavia og Genua
og tog Doktorgraden heri. Tidlig helligede han
sig litteraturhistoriske Studier og grundede
sammen med Sem Benelli og V. Ponti det
internationale Tidsskrift Poesia. Han maa
betragtes som Føreren for den futuristiske
Retning og har slaaet til Lyd for denne
Bevægelse dels ved Foredrag i Italien og Frankrig,
dels gennem sine Værker. Af disse maa
nævnes: Epos’et La Conquête des étoiles,
Digtsamlingen Destruction, Dramaerne La momie
sanglante
, Le roi Bombance, Re Baldoria. Desuden
D’Annunzio intime, D’Annunzio reste, Enquete
internationale sur le vers libre
, Mafarka, il
Futurista
, Le Futurisme, Zang toumb toumb,
Guerra sola igiene del mondo, Democrazia
futurista
, Otto anime in una bomba, etc.
E. M-r.

marin Grænse, hyppig anvendt Betegnelse
for det senglaciale Havs øverste Strandlinie i
Skandinavien og Danmark. I
Centralskandinavien ligger den c. 250 m over den nuv.
Havflade og aftager herfra jævnt til alle Sider. Ved
Frederikshavn ligger den endnu i c. 60, paa
Anholt i lidt under 30 og ved Aalborg i 22 m’s
Højde; mod SV. bliver den stadig lavere, saa
at den i den sydvestlige Del af Danmark
dækkes af Alluvialtidens Aflejringer.
J. P. R.

Maringues [ma’ræ.g], By i Centralfrankrig,
Dept Puy-de-Dôme, Arrond. Thiers, ligger ved
Morge, har Uldindustri, Garveri og 3000 Indb.
N. H. J.

Marinha Grande [ma’rinja-’grandə], stor
Landsby i det mellemste Portugal, Prov. Leiria,
ligger 10 km V. f. Leiria og c. 10 km fra
Atlanterhavet. (1911) 4040 Indb. M. er bekendt for
sin store Glas- og Spejlfabrikation.
C. A.

Marini (ell. Marino), Giambattista,
ital. Digter, f. i Neapel 18. Oktbr 1569, d. smst.
25. Marts 1625. Han førte et letsindigt
Ungdomsliv og forsømte sit jur. Studium i den
Grad, at hans strenge Fader jog ham ud af
Huset og gjorde ham arveløs. Et Par
Adelsmænd blev hans Beskyttere i Neapel, men han
gjorde dem ofte slemme Bryderier; 1598 maatte
saaledes hans Venner hjælpe ham ud af
Fængsel p. Gr. a. hans gale Streger, og een Gang til,
da han havde forfalsket Dokumenter for en
Vens Skyld, maatte de bistaa ham ved hans
Flugt fra Byen. M. begav sig til Rom og levede
saa en Del Aar der, i Ravenna og Torino, gjorde
sig yndet af gejstlige og verdslige Fyrster og
Adelsmænd og modtog talrige Æresbevisninger,
skrev en Mængde Digte og opførte sig flot og
kaad, men tillige med et vist Højsind, som
endog bragte ham til at gaa i Forbøn for en
misundelig Digter, Murtola, der efter en
længere heftig Polemik havde skudt paa ham. Men
Aaret efter at M. var (1610) bleven Sekretær
hos Hertugen af Savojen, maatte han igen i
Fængsel p. Gr. a. et Digt, hvori han sagdes at
have satiriseret over sin Herre; han slap først
ud 1612. Da alt dette havde gjort M. ked af
Italien, fulgte han 1615 Dronning Maria af
Medici’s Indbydelse til Frankrig, hvor man gjorde
umaadelig Stads af ham, ved Hove og blandt
Skønaanderne, overvældede ham med
Rigdomme og med Ærestegn. Først 1623, to Aar før
sin Død, rejste han tilbage til sit Fædreland,
hvor han havde købt sig en Ejendom ved
Neapel. — M. var en ubestridelig talentfuld
Mand, men en af de mest maniererede Digtere,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:39 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free