Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marked - Marked (Afsætning) - Markedsfred - Markedspris - Markedsrente - Markemode - markere - Markerne - Markesas-Øerne - Markeskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ophævvet, afholdes der i Danmark nu væsentlig kun
M. med Heste, Kvæg, Faar og Svin. M.’s Orden
er bestemt ved en kgl. Resolution af 24. Juli
1908 (Bekendtg. Nr 189 af 27. s. M.), der dog
senere er ændret paa en Del Punkter og stadig
kan ændres, naar dette findes hensigtsmæssigt;
Markedsordenen optages hvert Aar i
Almanakken. M. afholdes ikke paa Folkekirkens
Helligdage og ej heller paa Paaskelørdag og
Grundlovsdag, Paa M. maa — foruden Kreaturer m.
v. — i Særdeleshed forhandles
Agerdyrknings-redskaber samt Naturalprodukter af dansk
Landbrug, Kreaturhold, Havedyrkning og
Fiskeri m. v., for saa vidt de ikke er undergaaet
en Bearbejdelse, som ligger uden for
Grænserne af Landbo- og Husflid. Endvidere maa
Næringsdrivende, der er bosat i en Købstad eller
Handelsplads, hvor M. holdes, paa dette sælge
saadanne Genstande, som de i øvrigt er
berettigede til at forhandle. Den ved Loven af 1873
hjemlede Ret til Udskænkning af Brændevin og
andet Værtshushold ved M. paa Landet antages
at være bortfaldet ved Beværterloven af 10. Maj
1912 § 23. For Adgang til at drive Handel paa
Markeder kan der, hvor gl Sædvane ell.
Tilladelse fra Handelsministeriet foreligger,
opkræves en Afgift (Stadepenge), ligesom saadan
Handel er undergivet visse Politiforskrifter. Om
et egl. M. maa siges at foreligge, beror ofte paa
et Skøn, ved hvilket der vil være at lægge
Vægt paa, om den der stedfindende Handel
foregaar under saadanne Former, at der er alm.
Adgang til Tilbud og Efterspørgsel af de
fremstillede Varer, og i et saadant Omfang, at
Handelen ikke alene tjener til det paagældende
Steds Forsyning.
I Norge bestemmes Tid, og Sted for M.
ligeledes ved kgl. Resolution, ligesom
Næringsdrivende iflg. Loven om Handelsnæring af 16. Juli
1907 paa M. sædvanlig kan sælge Genstande,
de i øvrigt er berettigede til at sælge, for saa
vidt M. omfatter saadanne Varer. De nærmere
Regler om Markedshandel og Markedsafgifter
fastsættes i Norge ved kommunal Vedtægt.
H. J.
Marked i overført Bet. betegner:
Afsætningssted ell. -Omraade for Varer med særligt
Henblik paa det for de paagældende Varer
bedst egnede M. resp., hvor disse Varer
sædvanligvis kan finde Afsætning. Naar man
derfor taler om, at der det paagældende St.
(Land) er Marked for de og de Varer, menes
hermed, at dér er Afsætningsmulighed for dem.
I en noget snævrere Bet. anvendes Ordet M. i
Købeloven m. H. t. Foretagelse af
Dækningskøb ell. -salg. I saa Henseende maa der
kræves, at der for paagældende Vare i
paagældende Mængder finder stadig Omsætning Sted.
— Afledet af den overførte Bet. anvender
man Ordet Marked — ligesom Børs —
ligeledes som Betegnelse for selve
Omsætningslivet det paagældende St. og taler om
Markedets Stemning, Tendens etc.
Af Ordet Marked i ovennævnte Bet. er atter
dannet Sammensætninger som:
Markedsberetning, Markedspris, Markedsrente etc.
Ch. V. N.
Markedsfred, se Fred.
Markedspris er den Pris, som en Vare
betinger i det aabne Marked, hvor Tilbud og
Efterspørgsel normalt vil udøve Indflydelse paa
Prisdannelsen. Man kan dog kun tale om en
Vares M. paa saadanne St., hvor der virkelig
er rimelig Afsætningsmulighed for den.
Ch. V. N.
Markedsrente. Den Rente, der maa gives
for sikre Laan i det aabne Marked, og som
almindeligvis kan udregnes efter Kursen paa
Kreditforenings- og/eller Statsobligationer, idet
denne stiger og falder i omvendt Forhold til
Rentens Højde. Er den faste Rente af en
Obligation f. Eks. 4 % og Kursen 80, vil M. være
5 %, medens en Kurs af 100 viser, at M. for
Tiden svarer til Obligationsrenten.
Ch. V. N.
Markemode, se Markeskel.
markere (fr.), mærke, betegne, fremhæve;
stemple, antyde, tælle de vundne Points i et
Spil (Billardspil), markeret, skarpt
udpræget, karakteristisk. Markør, den, der tæller,
gør Pointsantallene op ved et Billardspil.
Markerne, Marche, Landskab i
Mellemitalien, grænser mod N. til Emilia, mod Ø. til
det adriatiske Hav, mod S. til Abruzzerne og
mod V. til Umbrien og Toscana. Arealet er
(1915) 9691 km2 med 1133000 Indb. M. deles i
de 4 Prov.: Ancona, Ascoli Piceno, Macerata
og Pesaro Urbino. — Navnet M. skriver sig
fra det gl. Markgrevskab Marc Ancona, der
oprettedes af Longobarderne og omtr. faldt
sammen med det nuværende Landskab.
C. A.
Markesas-Øerne [mar’kæsas-] (Marquesas),
en polynesisk Øgruppe i det stille Ocean,
beliggende N. f. Tuamotu-Øerne. De falder i 2
Grupper: en nordvestlig paa 7 og en sydøstlig
paa 5 Øer, der tilsammen har et Areal paa
1274 km2 og (1911) 3424 Indb. Bl. Nordøerne
er Nukuhiva (482 km2), Uapou (83 km2),
Uauka ell. Washington (65 km2) og bl.
Sydøerne Hivaoa ell. Dominica (400
km2), Taouata (70 km2) og Fatuhiva
(77 km2) de største og folkerigeste. Øerne er
af vulkansk Oprindelse, opbyggede af Basalt
og Tuf, høje og med meget ujævnt Terræn.
Nukuhiva naar med sit højeste Punkt 1185 m
o. H., Uapou 1219 m; Kysterne er høje og
stejle. Tæt uden for Kysten er Havet dybt, og
i Modsætning til de øvrige polynesiske Øer
findes der næsten ingen Koralrev, hvilket kan
skyldes en hurtig Sænkning af Terrænet.
Klimaet er tropisk. Bjergene faar en betydelig
Nedbør, og Vegetationen er meget rig.
Befolkningen er polynesisk. I 1838 levede der paa
Øgruppen lidt over 20000 Individer, men
Syfilis, Drukkenskab og Opium har
formindsket Befolkningen meget stærkt. Der dyrkes
Kokospalmer, Brødfrugttræer og Taro. Der
udføres Kopra. Trafikken mellem Øerne er ringe
og besørges af Sejlskibe. Øerne opdagedes 1595
af Alvaro Mendana og toges 1842 i Besiddelse
af Frankrig. De hører sammen med
Tuamotu-Øerne og Tahiti til den fr. Koloni:
Établissements de l’Océanie.
M. V.
Markeskel. Ved M. forstodes i
Jordfællesskabets Tid Skellet mellem forsk. Landsbyers
Marker, derimod ikke Skel mellem Lodderne i
samme Bymark. I Tilfælde af Trætte blev M.
fastsat ved Ed af Nævninger ell. i Jylland af
Sandemænd, hvilken sidste Afgørelsesmaade ved
D. L. 1—16 blev gjort gældende i hele Riget.
Iflg. Jydske Lov kunde Trætten dog ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
