- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markusevangeliet - Markus-Kirken - Markús Skeggjason - Markússon, Björn - Markør - Marlborough (By i England) - Marlborough (By i U. S. A.) - Marlborough, John Churchill, Hertug af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

L. Schmidt, »Der Rahmen der Geschichte
Jesu« [1919), Ed. Meyer, »Ursprung und
Anfänge des Christentums«, I [1921] samt B. W.
Bacon
, Is Mark a Roman Gospel [1919]).
H. M.

Markus-Kirken, se Venezia.

Markús Skeggjason [’marku.s], isl.
Lovsigemand og Skjald, beklædte
Lovsigemandsembedet 1084—1107, d. 15. Oktbr 1107. Han var en
overordentlig anset Mand og var bl. a. virksom
for Tiendelovens Vedtagelse 1096. Som Skjald
er han mest bekendt for sin Arvedrape om Erik
Ejegod, digtet kort efter dennes Død. Af dette
Digt, der er affattet i hrynhent Versemaal, er
der betydelige Levninger tilbage, opbevarede i
Knytlingasaga, hvor de danner Grundlaget for
den historiske Fremstilling om Erik. M. S.
besang ogsaa Knud den Hellige og Konge Inge i
Sverige; men af disse Digte er saa godt som
intet bevaret. M. S. har sikkert paa en
Udenlandsrejse, hvorom der i øvrigt intet vides,
truffet de nævnte Konger. (Litt.: F.
Jónsson
, »Oldn.-oldisl. Litt. Hist.«, II).
F. J.

Markússon [’mar.kuså.n], Björn, isl.
Lovmand, (1716—91), blev cand. jur. 1746,
Sysselmand i Skagafjarðarsyssel 1749, Lovmand for
Syd- og Østlandet 1757. Han udgav to kendte
Sagasamlinger, »Nockrer Marg-Frooder
Söguthætter Islendinga« og »Ágjætar Fornmanna
Sögur«, begge 1756.
B. Th. M.

Markør, se markere.

Marlborough [’ma.ə£bərə ell. ’må.£b(ə)rə], By
i det sydlige England, i Wiltshire, ved
Kennet-Floden; højere Skole (College) siden 1845. Der
drives betydelig Handel med Korn, Ost, Malt og
Stenkul. 5 km mod S. ligger Martensell, en
Høj med gl. keltiske Fæstningsværker. 4000
Indb.
N. H. J.

Marlborough [’ma.ə£bərə ell. ’må.£b(ə)rə], By
i den nordamer. Stat Massachusetts,
Skotøjsfabrikker; (1920) 15028 Indb. Bibliotek (1792)
med (1921) 32000 Bd.
N. H. J.

Marlborough [ma.ə£bərə], John Churchill,
Hertug af, eng. Feltherre og Statsmand, f.
i Musbury, Devonshire, Maj ell. Juni 1650, d.
16. Juni 1722, tilhørte en gl, men ikke videre
fremtrædende
Familie i
Vestengland.
Faderen, der som
Royalist havde
lidt betydelige
Tab under
Borgerkrigen, gik
efter
Restaurationen Sønnen
anbragt som
Page ved
Hertugen af Yorks
(Jakob II’s) Hof,
og da Datteren
Arabella blev
Hertugens
Mætresse, fik M.,
som i en Alder
af 17 Aar havde
faaet Ofåcerspatent, Udsigt til et hurtigt
Avancement, og han forstod fuldt ud at benytte sig
deraf. Vel var han yderst slet udrustet med
Kundskaber, men herpaa bødede en klar
Forstand, sikker Dømmekraft og en udholdende
Energi, medens hans smukke, mandige Ydre,
belevne Optræden og Talegaver altid skaffede
ham Indflydelse og Venskab. Naar hertil
kommer, at han viste sig at være en tapper Soldat,
hvis Ro og snarraadige Overblik aldrig
fornægtede sig, er det forstaaeligt, at han kunde
komme frem i forreste Række trods Skyggesiderne
ved hans Karakter, som dog Misundere og
politiske Miodstandere har uddybet lovlig stærkt:
hans kolde, hensynsløse Egoisme og smaalige
Havesyge. 1672 fulgte han som Kaptajn med et
eng. Hjælpekorps, der skulde deltage i Ludvig
XIV’s Krig mod Holland; i de seks Aar han
tjente under de fr. Faner, lærte han
Krigskunsten fra Grunden af, og Turenne forudsagde
hans tilkommende Storhed som Feltherre. 1678
vendte han tilbage til England, hvor han efter
Jakob II’s Tronbestigelse (1685) udmærkede sig
ved Undertrykkelsen af Monmouth’s Oprør, blev
Generalmajor og udnævnt til Peer. Da Vilhelm
af Oranien 1688 landede i England, drog han
som Generalløjtnant med Kong Jakob, der
mente at have en trofast Støtte i M., mod
Prinsen, men gik om Morgenen 25. Novbr over til
Fjenden, idet han i et Brev til sin Velgører
forsikrede ham om sin uforanderlige
Hengivenhed, men erklærede, at han som Protestant ikke
kunde kæmpe for en kat. Konge mod Vilhelm.
Til Løn for sit Forræderi blev han af den ny
Konge udnævnt til Jarl af Marlborough, og
Medlem af Geheimeraadet. I Efteraaret 1690 gjorde
han god Tjeneste ved Undertrykkelsen af den
jakobitiske Opstand i Irland, ligesom han det
flg. Aar med Hæder deltog i Krigen mod
Franskmændene i Nederlandene. Men efter sin
Hjemkomst blev han til Forbavselse for de
uindviede afskediget fra sine Embeder (1. Januar
1692) og snart efter fængslet for kortere Tid. M.,
der vilde holde sig alle Udveje aabne, havde
nemlig indledet Underhandlinger med sin gl.
Konge og lovede ham sin Bistand til at
genvinde Tronen, vistnok dog uden Tanke om at
gøre noget alvorligt for ham. Han og hans
Hustru (se ndf.) bevarede dog Kongens
Svigerinde, Prinsesse Anna’s Tillid og varme Venskab
usvækkede, saa at hun endogsaa for deres Skyld
en Tid lang brød med sin Svoger. Først 1698
blev M. tagen til Naade igen af Vilhelm III og
genindsat i sine Embeder. 1701 blev han
udnævnt til øverstkommanderende General for de
eng. Tropper i Nederlandene, og da Prinsesse
Anna Aaret efter besteg Tronen og England
greb ind i den sp. Arvefølgekrig, begynder M.’s
Storhedstid, der har skaffet ham Ry som
Feltherre af første Rang, medens han tillige øvede
stedse større Indflydelse i eng. Politik og ved sit
Diplomati holdt Frankrigs Fjender til
Samvirken. 1702 tvang han Franskmændene til at
rømme Geldern og erobrede Venloo, Roermonde og
Liège (til Belønning herfor udnævntes han til
Hertug). 1704 drog han, efter at det endelig var
lykkedes at overvinde den største Hindring for
hans Evners Udfoldelse, den nederlandske
Regerings Forsigtighed, langs Rhinen og ned i
Bayern, forenede sig med Eugen af Savoyen og
slog Franskmænd og Bayrer ved Höchstädt og

J. C. Hertug af Marlborough.
J. C. Hertug af Marlborough.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0667.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free