Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marlowe, Christopher - Marly le Roi - Marmande - Marmara-Havet - Marmelade - Mar Menor - Marmering - Marmier, Xavier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortælling om Tamerlan, og den gjorde stor
Lykke ved sine voldsomme Scener og sit
pragtfulde, himmelstormende Sprog. Dette sit Held
forfulgte M. ved at skrive en anden Del, der
værdig fortsætter Skildringen af Heltens Liv.
I det eng. Dramas Historie har første Del af
Tamburlaine særlig Bet. derved, at M. med den
indfører Blankverset paa den offentlige Scene,
hvorfra det straks fortrænger de før den Tid
alm. rimede Vers. M.’s næste Tragedie er The
Tragical History of Dr. Faustus, den tidligste
dramatiske Bearbejdelse af Faust-Bogen,
hvoraf Slutningsscenen med Rette er berømt som
det mest gribende, Dramaet før Shakespeare
har at opvise. The Jew of Malta, M.’s næste
Tragedie, er antagelig skreven 1589. Dets
Hovedfigur, Jøden Barrabas, er en Forløber for
Shakespeare’s Shylock, men vildere, mere
umenneskelig, et rent Uhyre, der er skildret
uden noget Forsøg paa Forklaring. The
Massacre of Paris, der synes at være det næste
Stykke, er overleveret i en saa lemlæstet Form,
at det er vanskeligt at danne sig en Mening om
dets egentlige Værd. I den Skikkelse, hvori det
er bevaret, er det en uordnet Rk. voldsomme
Scener, fulde af Mord og Forbrydelser og kun
givende en enkelt Karakter, Hertugen af Guise,
der er et værdigt Sidestykke til Jøden Barrabas.
M.’s bedste Tragedie er dog Edward the
Second, der er opført omkr. 1592. Han finder
her sit Stof i den eng. Historie, og skønt
Stykket endnu gør et overvejende episk Indtryk, er
det dog det Drama før Shakespeare, der
kommer hans historiske Skuespil nærmest.
Udførelsen er her langt mere behersket end i M.’s
tidligere Tragedier, her er givet fl. og forsk.
Karakterer, af hvilke den stolte Mortimer er
den bedste, og det hele Arbejde gør et langt
mere fuldført Indtryk. Endnu en Tragedie
bærer M.’s Navn, nemlig Dido, Queen of
Carthage, som han efterlod ufuldendt, og som blev
fuldført af Thomas Nash. M. menes nu at have
været Shakespeare’s Medarbejder i Titus
Andronicus og muligvis ogsaa at have nogen Del
i Henry IV. — M.’s Arbejder uden for Dramaet
er væsentlig Oversættelser, saaledes af Ovid’s
Elegier, af første Bog af Lucau’s Pharsalia,
samt den smukke Bearbejdelse af
Pseudo-Musæus’ »Hero og Leander«, som han efterlod
ufuldendt, og som blev fuldendt af George
Chapman. — M. er Shakespeare’s betydeligste
Forgænger paa Tragediens Omraade. Hans
Sjæl er stemt i de mørkeste Toner, og han ser
Verden som et Kaos af Vildskab og
Forbrydelser. Af M.’s Tragedier er Faust oversat paa
Dansk af A. Halling i »Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning«, Bd VIII (1898). M.’s Værker
er fl. Gange udgivne. De bedste Udgaver er:
Dyce, The Works of Ch. M. (3 Bd 1850), og A.
H. Bullen, Works of Ch. M. (3 Bd 1885). (Litt.:
T. Lundbeck, »Det eng. Drama før
Shakespeare« [1890]; J. G. Lewis, C. M.’s Life and
Works [Lond. 1891]; Verity, M.’s Influence
on Shakespeare; Ingram, M. and his
Associates).
(T. L.). I. O.
Marly le Roi [mar’li-lö-’rwa], Flække ved
Seine, NV. f. Paris, med Fæstningsanlæg,
smukke Villaer, Pumpeværker, der forsyner
Versailles med Vand; 1700 Indb. Det af Ludvig
XIV byggede kgl Lystslot blev ødelagt under
Revolutionen.
N. H. J.
Marmande [mar’mã.d], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Lot-et-Garonne, ligger ved
Garonne 50 km NV. f. Agen og har 9800 Indb.
Byen har et Collège og en Handelsdomstol. Der
fabrikeres Uldvarer, Lærred og Dvælg og
tilvirkes en betydelig Mængde Brændevin og
Rebslagervarer. I Omegnen dyrkes en Del Vin og
Frugt.
N. H. J.
Marmara-Havet (tyrk. Mermer-denys,
Oldtidens Propontis), et Indhav mellem
Balkanhalvøen og Lilleasien, som ved Bosporus staar
i Forbindelse med det Sorte Hav og ved
Dardaneller-Strædet med Archipelagus. Det har en
oval Form og naar sin største Længde, 282 km,
fra Galipoli til Ismid, medens Bredden er c.
75—80 km. Arealet er 11655 km2, hvoraf de 182
falder paa Øerne. Ved de tvende Indløb og
langs Kysterne er Dybden c. 50 m, men i
Midten findes et betydelig dybere Bækken, hvor
man endog har maalt 1345 m. Den europ. Kyst
er forholdsvis stejl uden dog at naa større
Højde, den asiatiske er jævnere skraanende,
men danner dog de to betydelige Bugter ved
Ismid og Mudania; paa denne Side findes ogsaa
den eneste større Halvø, Artika (Oldt. Kyzikos)
med den 800 m høje Kapu Dagh. Bl. Øerne er
Marmara-Øen (Oldt. Prokonnesus) den
betydeligste (130 km2) og har givet Havet Navn;
den er bekendt for sine Marmorbrud. Bl. de
andre Øer kan nævnes Kalolimni, Kutali, Afsia,
Aloni ell. Pascha Liman og ved Indløbet til
Bosporus de smukke Demonesi- ell.
Prinseøer.
C. A.
Marmelade (af det sp. mermelade, som igen
kommer af det portug. mermeto). M. er
tilberedt af Frugt, hvoraf Skallen, Kærnerne og
Stenene er borttagne, hvorefter Frugten med
Sukker er kogt saa længe, at M. er bleven
tykflydende. Benævnelsen M. bruges ogsaa ofte om
Syltetøj af hel Frugt.
R. H.
Mar Menor [’mar-mæ’når], Strandsø i det
sydøstlige Spanien, Ø. f. Cartagena, Prov.
Murcia, 164 km2 stor, adskilles mod Ø. ved en lav
Sandklit fra Middelhavet og indeholder fl. Øer.
Ved M. drives Fiskeri og Indvinding af Søsalt.
C. A.
Marmering (Søudtryk). Til Afløb for Vand,
som kommer ind paa Dækket af et Skib, findes
i Borde (ɔ: langs Skibssiden) mindre Aabninger:
Spygatterne. For at forhindre, at Søen
udefra skal slaa ind gennem disse, anbringes
undertiden M., der enten kan have Form af en
kort Sejldugs Slange, som uden Bords spigres
fast uden om Spygattet, ell. som en Rende, der
fører fra dettes Yderkant langs Skibssiden ned
under Vandlinien.
C. B-h.
Marmier [mar’mie], Xavier, fr. Forf.,
(1809—92), gjorde fra sin tidligste Ungdom
mange Rejser og besøgte efterhaanden Schweiz,
Holland, Tyskland, Skandinavien (1836—39),
Rusland, Orienten, Algérie og Amerika (1849).
Sine Indtryk udnyttede han dels til en Rk.
stemningsfulde Rejseromaner, dels til Værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
