Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II., v. Bülow (4 A. K., 2 K. D.) S., SØ. og
Ø. f. Montmirail.
III., v. Hausen (4 A. K., 1 K. D.)
Vertus—Chalons s/M.
IV., Hertug af Württemberg (4 A. K.)
Marson—Nettaucourt.
V., Kronprins af Preussen (4 A. K.,
1 K. D.) Triauicourt—Montfaucon.
(Anm.: V. havde 2 A. K. N. og Ø. for Verdun,
som ikke deltog i det egl. Marneslag).
VI. og VII., se ovf.
For 6. Septbr havde Kejseren befalet, at I. og
II. skulde gøre Holdt og Front mod Paris, I
mellem Oise og Marne, II. mellem Marne og
Seine, III. fortsætte Fremrykningen mod Troyes
og IV. og V. støde frem mod SØ. for at lette
den tyske Fremadbevægelse i Lorraine —
altsaa et Gennembrud.
Som Hensigterne var paa begge Sider, maatte
det komme til Kamp.
Styrkeforholdene angives meget
forskelligt. Under Slaget blev der paa fr. Side
trukket Tropper til fra Paris, Lorraine og
Vogeserne, og paa tysk Side deltog en Del
Landeværnsformationer; man kan regne, at der
ved Marne paa tysk Side kæmpede c. 43 I. D.
og 6 K. D., medens Ententen havde c. 55. I. D.
og 7 K. D. En fr. Kilde angiver Ententens
Styrke til c. 1125000 Md., hvilket dog forudsætter
fuld Krigsstyrke og for Tyskerne vilde give c.
1000000 Md. Dette kan man ikke gaa ud fra;
man gør næppe stor Fejl, naar man antager,
at Modstanderne har været omtr. lige stærke,
og hver raadet over c. 900000 Md.
Terrainforhold. Floderne og
Vandløbene er ofte brede og kun passable ved
kunstige Hjælpemidler, Bredderne hyppig stejle.
Marais de St Gond var i Hovedsagen passabel,
dog vanskelig for Køretøjer. Der findes et
forgrenet og godt Vejnet; stærk Bebyggelse;
mange Skove, navnlig mod Ø., hvor dog f. Eks.
Argonnerskoven er vanskelig at passere. Egnen
er bølgeformet og i det hele og store særdeles
godt egnet til Operationer.
Vejret var godt de første Dage, men slog
om til øsende Regn.
5. Septbr,
Allerede denne Dag begyndte 6. Armé —
for tidligt — Angrebet; det tyske Korps ved
Monthyon blev nok drevet noget tilbage, men
Tyskerne alarmeredes m. H. t. Faren fra Paris.
Paa den øvrige Front var der kun mindre
Sammenstød, men
6. Septbr
rasede Kampen over hele Linien 6. Armé
angriber, men I. faar hurtig fl. Kræfter V. for
Ourcq, saa Franskmændene ikke naar længere
frem end til Linien Vareddes—Etavigny. Eng.
Armé gaar frem fra Crecy Skovene mod
Coulommiers; den støder straks paa 2 tyske
Kavallerikorps fra I. og II.; disse opholder
Fjenden hele Dagen og gaar først om Aftenen
tilbage til Gr. Morin ved Coulommiers. 5. og 9.
Armé kommer i Linien
Choisy—Esternay—Marais de St Gond—Sommesous i Kamp med
I. og II., der jo skulde skyde sig frem SØ. f.
Paris, og højre Fløj af III.; denne har ligget
lidt længere tilbage og kommer derfor lidt
senere i Fægtning; dens venstre Fløj møder Dele
af 4. Armé mellem Sommesous og Vitry le
François.
I det østlige Kampterrain kæmper IV. og V.
mod 4. og 3. Armé om Ornain og Linien
Sommeilles—Beauzée; Tyskerne har Fremgang
ved Vitry le François og tager Révigny.
7. Septbr.
6. Armé, der er bleven forstærket med 1
Division fra 3. Armé og 1 fra Paris, forsøger
et kraftigt Angreb paa I. v. Kluck har
imidlertid taget den Beslutning, at det for ham først
gælder om at tilintetgøre 6. Armé; han har
derfor taget Kræfter fra sin sydlige Fløj og
fortsætter dermed. Maunoury’s Angreb vinder lidt
Terrain enkelte St., men det lykkes ham ikke
at kaste v. Kluck; om Aftenen er Kamplinien
omtr. Etrepilly—Betz.
Idet v. Kluck drager sine Korps bort fra
Terrainet ved Gr. Morin til Egnen V. f. Ourcq.
fremkommer imidlertid et aabent Rum mellem
I. og II., som sidstnævnte ikke kan besætte. Til
dets Forsvar raader Tyskerne kun over de 2
Kavalerikorps, forstærkede med Artilleri og
nogle Jægerbatailloner. Disse løser Opgaven
med stor Dygtighed, men Eng. Armé og
Dele af 5. Armé naar frem, førstnævnte over
Gr. Morin ved Coulommiers og østligere,
sidstnævnte helt til Terrainet SV. f. Montmirail;
det tyske Rytteri gaar tilbage til Petit Morin,
og II. tager sin højre Fløj tilbage til Egnen om
Montmirail. II. har angrebet kraftigt med sin
venstre Fløj, der kaster 9. Armé tilbage til
Mondement. For Resten af Fronten er
Situationen omtr. uforandret, dog begynder 3. Armé
at blive truet i Ryggen, idet V. Ø. f. Maas
begynder at beskyde Fort Troyon.
8. Septbr
V. for Ourcq er Kamplinien denne Dag omtr.
uforandret, men I. faar alle sine Kræfter V.
for Floden og forbereder et kraftigt Stød mod
6. Armé, der med stor Tapperhed holder fast
ved sine Stillinger.
P. Gr. a. I.’s Koncentration bliver det aabne Rum
mellem I. og II. endnu mere præciseret denne
Dag; fra Montmirail til Ourcq er c. 40 km. De
tyske Kavalerikorps maa gaa tilbage til Marne
ovf. Engelsk Armés dog noget langsomme
Fremrykning og 5. Armés venstre Fløj. Eng.
Armé kommer i Besiddelse af Petit Morin, 5.
Armé tager Montmirail, II., der er meget urolig
p. Gr. a. det aabne Rum, gaar med sin højre
Fløj tilbage til Verdemelle—Le Thoult. Noget
østligere gaar efter Befaling Dele af II. og III.
kraftigt frem for at lette Forholdene bag I. 9.
Armé maa trække sit Centrum og højre Fløj
tilbage; den staar om Aftenen omtr. i Linien
Mondement —
Mont Août—Connantre—Gourgançon, Tropper af III. har taget Mailly og
Terrainet S. herfor; 4. Armé, der faar
Forstærkning fra Lorraine, har tabt Terrain ved
Sompuis, saa at den fr. Front egl. er brudt her.
Paa den øvrige Strækning til Verdun er
Stillingen omtr. den samme, dog temmelig
ubehagelig for Sarrail, p. Gr. a. den stærkere
Trusel i Ryggen Ø. for Maas; han er af Joffre
bemyndiget til at trække sig tilbage fra Verdun,
men agter ikke at gøre det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
