Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
9. Septbr
I. gaar frem til Angreb; den vil omfatte 6.
Armés nordlige Fløj. Denne Armé faar til
Hjælp 2 Divisioner, heraf 1 i Automobiler fra
Paris: men det tyske Angreb skrider frem, og
Nanteuil-le-Haudouin tages. Længere V. paa griber
en hidkaldt tysk Brigade ind ved Baron; 6.
Armé kæmper overordentlig tappert. Da faar c.
Kl. 1 Eft. v. Kluck flg. Melding fra II.: »4
fjendtlige Kolonner har Kl. 9 Fmd. passeret Marne
mellem Nanteuil s/M. og Nogent. II. gaar
tilbage; højre Fløj til Damery (ved Marne)«. v.
Kluck holder dog fast ved, at Situationen vil
bedre sig, naar han — hvad han sikkert tror
— snart vil have kastet 6. Armé; men saa
indtræffer en Udsending fra Store Hovedkvarter.
Oberstlt. Hentsch, der lige kom fra II. Han
giver et meget mørkt Billede af Situationen,
navnlig af det store aabne Rum mellem I. og II.,
som Fjenden stærkt benytter for at komme til
at true I. og II. i Flanke og Byg; han erklærer
at have Fuldmagt fra Store Hovedkvarter til
at bestemme, at I. maa gaa tilbagebog Kl. 2 Eft.
befaler v. Kluck da, at Retræten skal
indledes.
I »det aabne Bum« var Engelsk Armé og
Dele af 5. Armé kommet over Marne; v.
Kluck havde 8. Septbr Aften sendt en Brigade
til Assistance for de to Kavalerikorps. Eng.
Armé naaede i Dagens Løb dog ikke langt over
Marne, hvorimod Styrker af 5. Armé kom frem
omtr. til Chateau Thierry.
Ved II. havde Forholdene udviklet sig
saaledes: v. Bülow saa i Løbet af den 8. meget
pessimistisk paa Forholdene, og Oberstløjtnant
Hentsch satte ikke Mod i Staben. Den 9. Kl. 9
om Morgenen lader v. Bülow atter den venstre
Fløj igaa frem NV. og SV. f. Marais de St Gond;
da indløber Meldingen om de 4 Kolonners
Passage over Marne, og v. Bülow tager nu
egenmægtig Beslutning om Tilbagegang, hvilken
tiltrædes af Overkommandoens Repræsentant,
uden at man først konfererer nærmere med
de øvrige Hære, og her tegnede Situationen
sig ikke saa mørkt. I. er ovf. omtalt, og III
havde med sin højre Fløj for at støtte II. angrebet
S. f. Sumpene og det med Held.
9. Armé kæmper med stor Tapperhed, men
maa give efter paa næsten hele Fronten; mod
V. mister den det vigtige Punkt Mondement, og
paa højre Fløj bliver Afstanden til 4. Armé
større. General Foch holder dog ud; han faar
Hjælp af et Korps fra 5. Armé, tager derfor
den berømte 42. Division fra venstre Fløj og
op til højre Fløj, hvor den om Aftenen gør et
Angreb frem i Terrainet S. for Fêre
Champenoise; det har Fremgang, hvilket maaske
skyldes, at den tyske Beslutning om Tilbagegang
allerede begyndte at virke.
4. Armé, der havde faaet Forstærkning af
1 Armekorps fra 2. Armé, gik efter Joffre’s
Ordre frem til Angreb V. f. Vitry l/F. for at
bryde gennem Fronten; III. blev trykket noget
tilbage. Der kæmpedes stærkt paa hele Linien
mellem Vitry le François og Verdun. De tyske
Hære fik om Aftenen Ordre til at begynde
Tilbagegangen, III. skulde forblive S. f. Chalons
s/M. for mulig den 10. at kunne støde frem.
Tilbagegangen til Aisne.
Denne indlededes, som nævnt, ved I. og IL
allerede 9. Septbr Aften.
10. Septbr dækkede I. sin Tilbagegang ved
Angreb mod Nanteuil le Haudouin; Hæren gik
mod NØ. paa begge Sider af Ourcq og naaede til
Crepy en Val—Villers Cotterets—Grumilly.
Tyske Kavalerikorps fulgte Bevægelsen og holdt
saa godt som muligt Forbindelse med II., der
den 10. Aften stod paa begge Sider af Marne
om Epernay. Fjenden fulgte efter, dog ikke
særlig energisk. 9. Armé, der havde beordret
alm. Angreb den 10. Morgen, gak kraftig paa
og kom frem til Linien Vertus—Vatry.
III. samlede sig V. og SV. for Chalons s/M.,
medens IV. og V. endnu kæmpede heftig.
Da Meldingerne gik ud paa stærk fr.
Koncentration mod II. og III., besluttede Store
Hovedkvarter helt at opgive Marnelinien, og den 11.
Septbr, gik da I. over Aisne mellem
Compiègne og Soissons, Forposter S. for Floden,
Føling med 6. Armé. II. rykkede tilbage til
Terrainet tæt V. og SV. for Reims. III. til
Mourmelon—Francheville, IV. til
Francheville—Revigny — alle fulgt af Franskmændene —,
medens V. endnu var i Engagement med 3.
Armé. I det »aabne Rum« kom eng. Armé og
5. Armé frem mod Vesle mellem Braisne og
Fismes, der var besat af tyske Tropper.
12. Septbr gik I. helt over paa den nordl.
Bred af Aisne, og II. bag Vesle ved Reims,
begge i livlig Kamp. Hullet mellem de to Hære
fyldtes endelig om Natten til 13. af VII. Korps,
der kom fra Maubeuge og nu toges frem til
Chemin des Dames. I Løbet af den 12. og den
flg. Dag kom III. tilbage til Linien
Prosnes—Souain, IV. til Souain—Binarville og V. til
Binarville—Consenvoye og videre mod SØ. De
saakaldte Aisnekampe begyndte, for snart at
afløses af Stillingskrigen.
Ved Frankrigs Østgrænse blev der
under hele Marneslaget kæmpet mellem de ovf.
nævnte Styrker, uden at Stillingerne ændredes
væsentlig. VI. og VII. maatte nu følge den
tilbagegaaende Bevægelse til Terrainet Pont à
Mousson—Blamont—Saales (NØ. for St Dié).
Tabenes Størrelse kendes endnu ikke;
efter en fr. Kilde skal de, incl. Fanger, beløbe sig
til c. 250000 Md. for Ententen og c. 150000 Md.
for Tyskerne.
Slaget ved Marne var en Sejr for Ententen;
thi selv om Tyskerne gik frivilligt tilbage, saa
skyldtes dette den Situation, der var frembragt
ved de fr. Angreb. Joffres Plan — den dobbelte
Omfatten — lykkedes ikke; vel kom 6. Armés
Angreb for tidlig, men dog skyldtes Afgørelsen
fornemmelig denne Armés tapre Udholden mod
v. Kluck’s udmærket ordnede Angreb i
Forbindelse med General Foch’s fortrinlige
Forsvar mod det tyske Fremstød Syd
for Marais de St. Gond. Tyskerne
havde sikkert undervurderet deres Modstandere,
navnlig Englænderne, og var daarlig
underrettet om Forholdene ved Paris. En strategisk
Reserve manglede stærkt, særlig dog paa tysk
Side til at fylde »det aabne Rum«, idet
Franskmændene havde langt lettere ved at rokere
med Kræfterne. Medens Tyskerne i taktisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
