Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marne - Marne - Marne, Haute - Marne (By) - Marne-Rhin-Kanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende nok maa siges at have haft
Overtaget, var den højere Ledelse bedre paa fr.
Side: fortrinligt Samarbejde mellem Arméerne
og passende Indgriben af den øverste Ledelse.
Det tyske Hovedkvarter var for langt tilbage,
og navnlig paa højre Fløj savnedes en
Overkommando til at frembringe mere Samvirken.
Det vil sikkert altid forblive et Problem til
Overvejelse, om det virkelig var nødvendigt, at
II. paa det givne Tidspunkt bestemte sig til
Tilbagegangen. Paa begge Sider udvistes stor
Tapperhed, trods alle de umiddelbart
forudgaaende Anstrengelser med Marcher og
Kampe; Afslappelsen kom dog noget frem under
Forfølgningen, der ikke var særlig skrap.
I moralsk Henseende var Sejren af største Bet.;
det hjalp stærkt for Ententen at vide, at et saa
stort Stykke af Frankrigs Jord var bleven
renset for Fjender. Slaget ved M. blev det største
Vendepunkt i Krigen.
Der findes allerede en kolossal Litt. om
Marneslaget; heraf vil en stor Del blive nævnt
under »Verdenskrigen«; her skal blot enkelte
Kilder anføres: Palat, La Grande Guerre sur
le front occidental. VI. La Victoire de la M.
(5.—13. Septbr 1914) (Paris 1920); Madelin,
La Victoire de la M. (Paris 1919); Lord
French, »1914« (Lond. 1919); Bircher,
»Die Schlacht an der M.« (Bern 1918),
Schwarte, »Der grosse Krieg 1914—18«, I. Del: »Der
deutsche Landkrieg« (Leipzig 1921); v.
Bülow, »Mein Bericht zur Marneschlacht«
(Berlin 1919); v. Hausen, »Erinnerungen an den
Marnefeldzug« (Leipzig 1920); v. Kluck, »Der
Marsch auf Paris und die Marneschlacht«
(Berlin 1920); Tappen, »Bis zur Marne«
(Oldenburg 1920); H. v. Kuhl, »Der Marnefeldzug«
(Berlin 1921); »Studier over Verdenskrigen«,
udgivet af det danske krigsvidenskabelige
Selskab.
Andet Slag ved Marne (15.—17. Juli 1918).
Efter at den store tyske Offensiv i Marts 1918
mod Amiens var gaaet i Staa, foretog Tyskerne
fl. offensive Bevægelser paa andre Dele af
Fronten; den sidste af disse benævnes gerne »Andet
Marneslag«. Tyskerne gik 15. Juli frem mellem
Château Thierry og Vrigny (V. f. Reims), Ø. f.
Reims og i Champagne. Mellem
Château—Thierry og Dormans kom de over Marne, men
kun c. 5 km frem S. f. denne. Angrebet
stoppede op, og der var truffet Foranstaltninger til
at gaa tilbage, da Ententen den 18. Juli
begyndte den afgørende Offensiv ved Soissons.
(se Verdenskrigen).
E. C.
Marne [ma’rn], Dept. i det nordøstlige
Frankrig paa begge Sider af Floden M. med
Hovedstaden Châlons-sur-M. Arealet er
8205 km2 og for største Delen Lavland; de
nordøstlige Egne hører til den
lothringske Højslette. Det gennemstrømmes af
Floderne Aisne, M. og Seine, hvis Dale skilles
ved lave Plateauer; dog hører Aisne og Seine
kun paa kortere Strækninger med til
Departementet. Det frugtbare Lavland er et veldyrket
Ager- og Vinland; de højere liggende Egne mod
N. er derimod magre. Indbyggerantallet, der
1801 var 304650, var 1911 vokset til 436310;
under Verdenskrigen gik det dog meget tilbage, og
1921 havde Dept. kun 366734 Indb.
Befolkningstætheden (44 pr. km2) er omtr. den samme som
i Seines og Loires Dalstrøg, men dog mindre
end for Frankrig som Helhed. Foruden de
sædvanlige Kornsorter (Hvede, Rug, Havre) dyrkes
Sukker- og Foderroer foruden Kartofler og
Bælgfrugter. Mest Bet. har Vinavlen, som
optager 140 km2. Vinhøjene langs Floden M.
frembringer fine, tunge Vinsorter, medens
Højsletten yder lettere Bordvine. De bedste Vine
kommer fra Egnene omkr. Reims og Épernay. Den
aarlige Produktion af Champagne beløber sig
gennemsnitlig til 400—500000 hl, men kan i
gode Aar stige til over 1 Mill. hl. Eksporten
beløber sig til 20 Mill. Flasker. Bl. Husdyrene
er især Faarene talrige. Den industrielle
Virksomhed er mangesidig og betydelig og
fortrinsvis knyttet til Reims. Handelen fremmes ved
de sejlbare Floder og Kanaler samt Østbanens
talrige Forgreninger, for hvilke Reims og
Épernay er Knudepunkter. I gejstlig Henseende
udgør Dept Bispedømmet Châlons under
Ærkestiftet i Reims; det hører til 6. Hærkorps og
deles i 5 Arrondissementer: Châlons, Épernay,
Reims, St Menehould og Vitry, 32 Kantoner
og 664 Kommuner. Hovedstaden er Châlons.
N. H. J.
Marne, Haute [o.t-’marn], Dept i det
nordøstlige Frankrig paa begge Sider af Marnes
øvre Løb, med Hovedstaden
Chaumont-en-Bassigny. Arealet er 6257 km2. I alle Egne
forekommer Højdepartier, der er Dele af
Langres-Plateauet, som mod S. hæver
sig i le Haut du Sec til 516 m. Aube og
Meuse udspringer begge paa
Langres-Plateauet, men Hovedfloden er dog M. Landskabelig
set er M. et smukt Land med en tiltalende
Afveksling af venlige Dale, frugtbare Sletter,
Vinbjerge, gode Enge og skovbevoksede Bjerge.
Befolkningstallet, der 1851 var 268400, har været
synkende og var 1921: 198865 (32 pr. km2).
Medens Kvægavlen er af underordnet Bet.,
lægges Vægten paa Agerdyrkning (Havre og
Hvede, Kartofler og Roer), Frugt- og Vinkultur;
Vinen er dog mindre god. Skovene dækker 27
% af Dept. og bestaar af Eg, Bøg, Ask og Birk.
Af Mineralskatte er Jernet det vigtigste; der
udvindes aarlig 220000 Tons, og en ikke ringe
Fabriksvirksomhed, særlig omkr. St Dizier, er
knyttet til dets Bearbejdelse. Omsætningen sker
mest ad Østbanen, Paris—Langres—Belfort, og
dens Forgreninger. I gejstlig Henseende udgør
M. Bispedømmet Langres under Ærkestiftet
Lyon; det hører under 7. Hærkorps og deles i
3 Arrondissementer: Chaumont, Langres og
Vassy med 28 Kantoner og 550 Kommuner.
N. H. J.
Marne [’marnə], By i preuss. Prov.
Schleswig-Holstein, i Kredsen Sydditmarsken nær
Elbens Munding og ved Jernbanelinien
Michaelisdonn—Sand. (1910) 4942 Indb.;
Realprogymnasium, Jernstøberi, Maskin- og
Vognfabrikation, Træskæreri og Mølledrift, Kram- og
Kvægmarkeder. M. fik Stadsret 1891.
N. H. J.
Marne-Rhin-Kanalen (Canal de la Marne
au Rhin) fører fra den fr. Flod Marnes
Sidekanal ved Vitry-le-François op gennem
Ornain-Dalen i østlig Retning over Bar-le-Duc,
Toul Nancy og Sarrebourg til Rhinen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
