- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marne-Rhin-Kanalen - Marnix, Filip van - Maro - Marocchetti, Carlo - marode - marodere - Marodør - Maroim - Marokko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strasbourg. Den fuldendtes 1851 og har en
Længde af 317 km. Paa sin Vej føres den over
Meuse, Moselle og Meurthe samt fl. mindre
Flodløb og gennem 4 Tunneler og talrige
Sluser.
N. H. J.

Marnix [’marneks], Filip van, Herre af
Saint Aldegonde (kaldes meget ofte ikke M.,
men Aldegonde), nederlandsk Statsmand
og Skribent, f. 1538 i Bryssel, d. 15. Decbr 1598
i Leyden. M. hører til de mest fremragende bl.
de mange udmærkede Mænd, den nederlandske
Frihedskrig kaldte frem paa Skuepladsen. Som
klassisk Lærd, Teolog og Jurist har han
frembragt betydelige Arbejder og staar ved sit
Mesterskab i Modersmaalets Behandling som
Grundlægger af den holl. Prosastil, som
Forløber for den klassiske Periode i den
nederlandske Litteratur, medens han som Statsmand
ved sin glimrende Veltalenhed og sin
diplomatiske Dygtighed har ydet sit Fædreland store
Tjenester. I sin Ungdom studerede han Teologi
og Jura ved fremmede Universiteter, bl. a. i
Genève, hvor Calvin’s Lære og Personlighed
gjorde saa stærkt et Indtryk paa ham, at han
gik over til den reformerte Kirke, og den dybe
og grundfæstede protestantiske Overbevisning,
han her tilegnede sig, blev Hovedmotivet til
hans Deltagelse i Kampen mod Spanierne.
Straks efter sin Hjemkomst kastede han sig
ind i Striden, og det var ham, der forfattede
den »Kompromisakt« (1566), der blev
Indledningen til Frihedskrigen. Efter Alba’s Ankomst
til Bryssel gik M. i pfalzisk Tjeneste, men
vendte paa Opfordring af sin Ven Vilhelm af
Oranien tilbage og ledede Forhandlingerne i
Dordrecht (1572), der blev af saa afgørende
Bet. for Opstandens videre Udvikling. I de flg.
Aar talte han Nederlændernes Sag ved
Hofferne i London og Paris samt ved Rigsdagen i
Worms 1578, efter at han 1573—74 havde været
i sp. Fangenskab. 1583 blev han Borgemester i
Antwerpen, men maatte overgive Byen til
Spanierne efter 13 Maaneders Forsvar (1585). De
mod ham rettede Beskyldninger for Mangel
paa tilstrækkelig Omsigt under Ledelsen af
Antwerpens Forsvar bragte ham til at trække
sig tilbage fra Forretningerne, og fra nu af
helligede han sig (naar undtages en kortvarig
diplomatisk Sendelse til Paris 1590)
udelukkende til litterær Virksomhed; i sine sidste
Aar beskæftigede han sig navnlig, efter tidligere
at have udgivet en rimet Oversættelse af
David’s Salmer, med Oversættelsen af Bibelen
fra Grundsproget. Bl. hans øvrige Skr skal her
fremhæves den med overlegen Ironi rettede
Satire mod Romerkirken »De roomsche
Byen-Kort« (1569), der gjorde uhyre Opsigt og ikke
med Urette er bleven sammenlignet med Pascal’s
Lettres provinciales. Hans Værker er udg. i 7
Bd i Bryssel 1855—59 og et Udvalg i 3 Bd i
Haag 1871—91. (Litt.: Broes, »Filip v. M.,
heer v. St. Aldegonde« [I—II, Amsterdam
1838—40]; Juste, »Vie de M.« [Haag 1858];
Fredericq, »M. en zijnen nederlandschen
Geschriften« [Gent 1882]; A. Thijen, »F. v. M.,
ein Lebensbild aus der Zeit des Abfalls der
Niederlande« [Köln 1882], et ultramontant
Stridsskrift; Elkan, »Ph. M. van St.
Aldegonde« [Leipzig 1910]).
(C. F.). C. A. T.

Maro, Familienavn i den rom. Slægt
Vergilius.
H. H. R.

Marocchetti [maro’k.et.i], Carlo, Baron,
ital. Billedhugger, f. i Torino 1805, d. 4. Jan.
1868 i Passy ved Paris. M. tilhører, som Elev
af Bosio i Paris, den Canova’ske Retning og
har dennes Sans for elegant Formgivning og
Ynde; særlig i Portrætfaget ydede han til
Tider noget ejendommeligt. 1841 blev han
naturaliseret i Frankrig, 1848 bosatte han sig i
England. Fra Opholdet i Frankrig skriver sig bl. a.
»Falden Engel«, »Slaget ved Jemappes« paa
Arc de l’Étoile og Bellini’s Gravmæle paa Père
Lachaise. I England udførte han en Statue i
over Legemsstørrelse af Richard Løvehjerte
(for Westminster-Paladsets Gaard), Thackeray’s
Monument i Westminster Abbedi, Monumentet
over Lord Clyde paa Waterloo-Plads, et
Wellington-Monument, Dronning Victoria’s
Billedstøtte m. m. Ogsaa til sit Fædreland har han
modeleret adskillige Monumentalarbejder: som
det bedste anses hans meget livfulde
Rytterstatue i Bronze af Hertugen Emmanuel
Filibert (1838) i Turin, endvidere Karl Albert af
Savojen (Turin) o. a. m.
A. Hk.

marode (fr. maraud), træt, mat, afkræftet.

marodere (fr.), plyndre, røve; Marodør
(s. d.).

Marodør, (Militær-)Person, der alene ell. i
Bander strejfer om efter en fremrykkende ell.
vigende Hær for at søge Bytte ved Plyndring
ell. paa anden ulovlig Maade. M. er ofte en
Soldat, der er deserteret fra sin Afdeling.
G. R.

Maroim (ma’roi], By i den bras. Stat Sergipe,
ligger tæt ved Kysten, i Nærheden af den
sejlbare Sergipe ved Banen Aracaju—Propria,
omgiven af Sukkerplantager. 5000 Indb.
N. H. J.

Marokko, 1) (af de Indfødte kaldet
Magreb-el-Aksa, det yderste Vesten, ell.
E1-Gharb, Vesterland), Sultanat i det
nordvestlige Afrika, begrænses mod N. paa en
Strækning af 475 km af Middelhavet, mod V. af det
atlantiske Ocean. Mod S. danner Oued Draa
Grænsen mod den sp. Koloni Rio de Oro.
Længere Ø. paa er Grænsen mod det fr. Sahara
ubestemt. Mod Ø. grænser M. til Algérie.
Tidligere stod kun en mindre Del, det saakaldte
Beled-el-Makhzen, virkelig under
Sultanens Herredømme. Det bestod af de forenede
Sultanater M. og Fes, Distriktet Udjda ved den
algeriske Grænse, Landskaberne Wadi Sus og
Wadi Nun ved Atlanterhavskysten samt
Oaserne Draa, Kenatsa, Tafilet og Figig. Med
Navnet Beled es Siba betegnes derimod de
Landomraader, hvor Sultanens Myndighed kun
respekteres, naar han Tid efter anden med
Vaabenmagt inddriver Skat. Dette omfatter
Rif-Bjergene fra Grænsen af Algérie, langs
Middelhavskysten, indtil Tetuan, samt Stepperne
S. f. Udjda og Bjerglandskaberne i det
centrale Atlas.

Terrainforhold. Langs Middelhavets
Kyst strækker sig de vilde og uvejsomme
Rif-Bjerge. Kysten er stejl og uden Havne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free