Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berber, af hvilke de fl. Stammer er uafhængige.
De er høje af Vækst, hvide af Hudfarve
undtagen S. f. Atlas, hvor de er blandede med
Negre. Deres store Gedehjorder skal gøre
megen Skade paa Skovvæksten. Egnene S. f. en
Linie fra Mogador til M. bebos af Berberfolket
Schløch. Disse er for største Delen
bosiddende, mere civiliserede og fredsommelige end
de øvrige Berbere, ligesom de anerkender
Sultanens Herredømme. I Antiatlas findes ligesom
i det vestlige Sahara mange arab.
Nomadestammer, men om fl. af dem, saaledes den
mægtige Senaga-Stamme, vides det, at de er
opr. Berbere. De holder dog fast ved det arab.
Sprog selv i rene Berber-Egne. Oaserne S. f.
Atlas bebos af Schløch, Blandinger af disse og
Negre (Charatin ell. Draui) samt
Arabere af mere ell. mindre blandet Herkomst. I
Tuat kommer hertil Tuareger. Negre, der i M.
kaldes Gnaui, er talrige overalt som Slaver
ell. Frigivne. Endelig findes i Byerne mange
Jøder, hvis Sprog er sp. Religionen er Islam
efter den malekitiske Sekt, og den
marokkanske Sultan betragtes i hele det nordvestlige
Afrika som Kalif paa lgn. Maade som den
tyrkiske Sultan i de østlige Egne. Dog har
Sheriffen af Wessan en arvelig Helgenværdighed, der
giver ham næsten lige saa stor Magt som
Sultanen. Der findes omtr. 90000 Europæere, hvoraf
40000 i Casablanca, 12000 i Tanger. I politisk
Henseende staar 530000 km2 med. c. 4,5 Mill.
Indb. under fr. Protektorat, en Landstrækning
langs Middelhavet samt Ifni ved
Atlanterhavskysten, tilsammen c. 22000 km2 med 0,6 Mill.
Indb., under spansk Protektorat, medens Byen
Tanger med Omegn 368 km2 og c. 100000 Indb.
er under intern. Protektorat.
Næringsveje. Agerbruget drives paa primitiveste
Maade. Uden for Kystegnene drives det næsten
overalt ved Hjælp af kunstig Vanding.
Hovedkornsorten er Byg. Dernæst dyrkes Hvede, Durra,
Majs, Bønner, Ærter, Safran, Hør, Hamp,
Tobak, Mandler, Oliven o. a. Sydfrugter, mod S.
tillige Sukkerrør, Argania og Dadler. Vinavlen
er i sin Beg. Dadler modnes i den sydlige Del
af Landet. Kvægavlen er betydelig. Især
holdes Faar i store Mængder, og de fedthalede
Faar er bekendte for deres fine, hvide Uld.
I den fr. Zone holdtes 1920 6,7 Mill. Faar, 2,1
Mill. Geder, 1,5 Mill. Okser, 0,4 Mill. Æsler, 0,2
Mill. Heste og Muldyr, 0,1 Mill. Svin, 0,1 Mill.
Kameler. Bjergværksdriften er ubetydelig, skønt
Landet er rigt paa Jern. Fra den sp. Zone
udførtes heraf 1920 0,2 Mill. t. Desuden findes
Kobber, Sølv, Guld, Antimon, Bly, Kul, Svovl,
Stensalt og Salpeter. Industrien staar paa et
lavt Standpunkt, men dog frembringes enkelte
Varer, der allerede fra gl Tid har haft Ry
for Godhed, saaledes Fezer, Lædervarer
(Maroquin og Safian), Guldsmedearbejder. Desuden
frembringes Tæpper, Kapper af Gedehaar,
Pottemagerarbejder, Vaaben o. s. v. Handelen med
Europa er ganske i Europæernes Hænder.
Frankrig og Algérie deltager i Omsætningen
med 60 %. Dernæst kommer England. Den
samlede Indførsel beløb sig 1920 i den fr. Zone
til 1000 Mill. frc. Udførslen til 269 Mill. frc. Der
udføres navnlig Æg, Byg, Bønner, Hørfrø og
Mandler. Der indføres navnlig Sukker,
Bomuldsvarer og Maskiner. Indtægter var 1920:
272 Millioner frc. Udgifterne 269 Millioner frc.
Regeringen er endnu despotisk. En fransk
Generalresident og en spansk Høj
kommissionær varetager hveri sin Zone de
europæiske Interesser. Mønt, Maal og
Vægt. Sp. og fr. Mønt cirkulerer alm.,
desuden som Møntenhed 1 Pjaster à 10 Unzer,
der skulde have en Værdi af 4 Kr. 20 Ø., men
hvis faktiske Værdi 1897 har været 1 Kr. 90 Ø.
Maal for Vægt er 1 Kintar à 100 Artal = 50,803
kg. En stor Kintar er 81 kg, 1 Kintar el Arub
= 38—40,5 kg. Længdemaal: 1 Dhra à 8 Domin
= 0,571 m, 1 Kala = 0,555 m, i Havnestæderne
bruges Yard og m. Hulmaal: 1 Saah à 4 Muhd
= 57,548 l, dog vekslende i de
forskellige Byer. Til Maal for Olie bruges i Tanger
en Kula = 24,03 l. (Litt.: E. Aubin,
Le Maroc d’Aujourd’hui [Paris 1904]; J.
Canal, Géographie générale de Maroc
[Paris 1906]; A. S. Forest og S. L.
Bensusan, Morocco [Lond. 1904]; B. Meakin, The
Land of the Moors [Lond. 1901]; samme, Life
in Morocco [Lond. 1905]; M. de Segonzac,
Voyages au Maroc 1899—1901 [Paris 1903]; M.
Schanz, »M.« [Halle 1905]; Hübner, »Eine
Pforte zum schwarzen Erdteil« [smst. 1904];
»Militärische und geographische Betrachtungen
über M.« [Berlin 1905]; Mohr, »M.,
politisch-wirtschaftliche Studie« [Berlin 1903]; Th.
Fischer, »Wissenschaftliche Ergebnisse einer
Forschungsreise im Atlasvorlande von M. 1899«
[Ergänzungsband Nr. 133 af »Petermann’s
Mitteilungen«, Gotha 1900]; samme, »Meine
dritte Forschungsreise im Atlasvorlande von
M. im Jahre 1901« [»Mitteilungen der
geographischen Gesellschaft in Hamburg« [Hamburg
1902]; Cousin et Saurin, Le Maroc [Alger
1905]; A. Bernard, Le Maroc [1912]; V.
Piquet, Le Maroc [Paris 1917]; Th.
Fischer, »M.« [Leipzig 1913]; L. Gentil, Le
Maroc physic [Paris 1912]; J. Fredin,
Géographie physique de l’Ouest du Maroc
[»Geogr. Annaler« 1922]).
Historie. De ældste Mindesmærker, man
har fra M., er Stendysser af lgn. Art som i
Europa. Under dem har man fundet Skeletter
og Vaaben af Kobber, Bronze og Jern. I
Oldtiden bestod i det nordlige M. et Rige,
Mauritania (s. d.), der 43 e. Kr. kom under Rom.
I 5. Aarh. trængte Vandalerne ind i M., og
efter en kort Tid at have staaet under
Østromerne blev M. erobret af Araberne. 790
grundede Edrisiderne et uafhængigt Kalifat i M.,
der dog 986 maatte underkaste sig
Fatimiderne. Disse afløstes af Zeiriderne, der 1062
fordreves af Almoraviderne. 1146—1269 herskede
Almohaderne, der afløstes af Meriniderne, som
atter i 15. Aarh. styrtedes af Sanditterne. Disse
herskede indtil 1546. De efterfulgtes af
Sherif-Dynastiet fra Tafilet, der udvidede Riget over
det vestlige Algérie og en stor Del af Sahara.
Portugiserne fordreves fra deres afrikanske
Besiddelser, og Sørøveriet blomstrede. I Beg.
af 17. Aarh. fik M. en stor Befolkningstilvækst
i de fra Spanien fordrevne Maurere og Jøder.
Sherif-Dynastiet var dog stadig plaget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
