Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marokko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tronstridigheder, der udbrød efter næsten enhver
Sultans Død og ofte førte til en midlertidig
Deling af Riget. Under Franskmændenes Krig
med Abd-el-Kader støttedes denne af M.,
hvilket havde et Bombardement af Tanger og
Mogador til Følge. Under Urolighederne efter
Sultan Abd-ur-Rahman’s Død (1859) foretog
Rifberberne et mislykket Angreb paa de sp.
Kolonier, hvilket havde til Følge, at M. efter
en kort Krig blev tvungen til at betale en stor
Skadeserstatning. Det samme gentog sig 1893,
og atter maatte M. betale, hvorfor Sultan
Mulei Hassan foretog et Plyndringstogt mod
Rifberberne. Efter Mulei Hassan’s Død 1894
kom Abd-ul-Aziz paa Tronen.
M. V.
Under Abd-ul-Aziz’ svage Regering blev
M. hjemsøgt af Oprør overalt. Sultanens
farligste Modstander var Prætendenten Bu
Hamara, kaldet Er-Roghi. I det Nordlige
gjorde desuden Røverhøvdingen Raisuli
Landet usikkert, og hans Overfald paa
Europæere og Amerikanere medførte oftere
Magternes Indgriben. 1905 søgte den marokkanske
Regering at uskadeliggøre ham ved at gøre ham
til Guvernør over nogle Stammer. Med
Aarhundredskiftet voksede i M. Følelsen af det
truende i Frankrigs Fremtrængen i Oaserne
mod V. Efter at Ententen mellem Frankrig og
England 1904 havde givet Frankrig fri
Hænder i M., viste der sig stadig tydeligere Tegn
paa, at Frankrig tilsigtede at bringe M. i
Afhængighed af sig. Frankrig og Spanien
sluttede — som de i M. nærmest interesserede
Magter — en Overenskomst og søgte at gøre
den Opfattelse gældende, at de var »Europas
Mandatarer« over for M. Her stødte de paa
Modstand hos den Magt, hvis Handel paa M.
navnlig var i Vækst, Tyskland. Kejser Vilhelm’s
Besøg i Tanger 1905 var beregnet paa at
styrke Sultan Abd-ul-Aziz’ Modstand mod
Frankrigs vidtgaaende Fordringer (se Frankrig,
»Historie«). Paa den Konference af Magterne i
Algeciras, som Tyskland tvang igennem,
vedtoges en Rk. Bestemmelser, sigtende til at
præcisere Magternes og M.’s gensidige Rettigheder
og Forpligtelser, bl. a. Ligeberettigelse for alle
Magters Handel paa M. og M.’s Pligt til at
skaffe et virksomt Politiværn. I øvrigt
anerkendtes det her, at Frankrig og Spanien havde
særlige Interesser i M. Muley Hafid,
Sultan Abd-ul-Aziz’s Broder, gjorde Oprør mod
denne, der havde vist sig svag over for de
Fremmede og desuden havde forarget de
Rettroende ved den Interesse, han viste over for
Automobiler, Fotografiapparater o. a. af den
europ. Tekniks Vidundere. Et Overfald paa
nogle Franskmænd og Spaniere i Casablanca
31. Juli 1907 førte til et Bombardement ved fr.
og sp. Krigsskibe og Landsættelse af fr.-sp.
Tropper. Spanierne trak sig atter ud af det,
medens Franskmændene besatte Casablanca og
Omegnen og bekæmpede de omboende
Stammer. Frankrig søgte nu at støtte Abd-ul-Aziz
over for Muley Hafid, hvis Magt stadig
voksede. Samtidig skød Franskmændene sig fra
Algérie frem i Sydmarokko, hvor de besatte
Oasen Tafilelt. I Septbr 1908 var Muley Hafid
endelig Herre over det meste af M. og hyldet i
Hovedstaden Fes, efter at Abd-ul-Aziz var
flygtet og havde stillet sig under de fr.
Troppers Beskyttelse. Hans Stilling var saa
haabløs, at Franskmændene maatte opgive hans
Sag, og da Tyskland havde foreslaaet Magterne
at anerkende Muley Hafid, gik Frankrig
endelig ind paa et Forlig med denne, hvorved han
anerkendtes som Sultan mod at overtage sin
Forgængers Forpligtelser, anerkende
Algeciras-Akterne og forpligte sig til at betale Frankrig
Omkostningerne ved Casablanca-Ekspeditionen.
Ved samme Tid (Septbr 1908) kom det i
Casablanca til et Sammenstød mellem de fr.
Militærautoriteter og det tyske
Konsulatspersonale i Anledning af Anholdelsen af nogle tyske
Desertører fra Fremmedlegionen.
Underhandlingerne mellem Frankrig og Tyskland trak ud,
en Overgang (i Novbr) tilspidsedes Konflikten
saa stærkt, at det saa ud til Krig, men
derefter enedes man om at henvise det i og for
sig ubetydelige Spørgsmaal til Voldgift. Juli
1909 blev nogle sp. Arbejdere dræbte ved
Melilla. Spanien, der havde forberedt sig til
ved første givne Lejlighed at indlede en
Aktion i disse Egne, begyndte nu et Felttog mod
Bjergstammerne ved M.’s Nordkyst, de
saakaldte Rif-Kabylere; men de daarligt indøvede
sp. Soldater fik haarde Kampe at bestaa med
Rif-Kabylerne i det vanskelige Terrain og led
gentagne Gange betydelige Tab. Sommeren 1909
blev Bu Hamara fanget og uskadeliggjort.
Imidlertid nærmede den fr. M.-Politik sig sit
Maal. Muley Hafid sluttede Overenskomst med
Frankrig og bragte derved i Virkeligheden M.
i et fr. Protektorats Stilling. Et paafølgende
Oprør af Muley Hafids Broder, Muley Es-Sin,
blev kvalt ved fr. Hjælp 1911. Under disse
Forhold var det, at den tyske Regering
demonstrerede ved at sende Kanonbaaden »Panther«
til Agadir, et Skridt, der var nær ved at
fremkalde Krig, idet England afgjort tog Parti for
Frankrig. Dog ordnedes Mellemværendet ved
Forhandlinger mellem den fr. Konseilspræsident
Caillaux og den tyske Regering, og 4. Novbr
1911 sluttedes en fr.-tysk Overenskomst.
Tyskland anerkendte Frankrigs ledende Stilling i
M. imod Kompensationer Fransk-Kongo. Marts
1912 blev det fr. Protektorat en Kendsgerning
ved en mellem Muley Hafid og Frankrig
sluttet Overenskomst. Spanien fik Protektoratet
over en sammenhængende Strækning, der
omfattede det meste af M.’s Middelhavskyst.
Muley Hafid abdicerede efter en alm. Opstand
Apr. 1912 og efterfulgtes af Broderen Muley
Jusuf. Den udmærkede Administrator General
Lyautey blev fr. Generalresident i M., og
under hans kloge Styre pacificeredes Landet lidt
efter lidt, saa at den største Del af de fr.
Besættelsestropper i M. under Verdenskrigen
kunde overføres til de europ. Krigsskuepladser.
Større Vanskeligheder havde Spanierne at
kæmpe med i Kystlandet, og i 1921 har de
Indfødte imod Spanierne rejst en haard Kamp,
som har bragt Spanierne store Tab og kostet
meget betydelige Ofre.
A. C.
2) (Merrakesch el Hamra, deraf sp.
Marroco) ved Siden af Fes Hovedstad i
Sultanatet M., ligger 430 m o. H., 7 km fra venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
