- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marokko - Marold, Ludek - Maron (Præst) - Maron (forvildede Negre) - Maroner - Maroni - maroniansk - Maronitter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bred af Tensift og har (1920) 102107 Indb.,
hvoraf 2107 Europæere. M. er som alle
marokkanske Stæder omgiven af 7—10 m høje, meget
tykke Mure af en faststampet Blanding af Ler
og Smaasten. Syv store Porte sætter Staden i
Forbindelse med Omverdenen. Murene er dog
nu forfaldne, da man ikke anser det for
Umagen værd at reparere dem. Byens Omfang er i
Forhold til dens Folkemængde uhyre; der
behøves mere end to Timer til at gaa omkr. den,
men denne store Flade er ogsaa meget langt
fra helt at være bebygget, store Arealer
indtages af fri Pladser og Haver. Især er det
Kvarter, der omfatter Sultanens Palads med
dertil hørende Haver, Moskeer og Teltlejre, af
uhyre Omfang og optager næsten hele den
sydlige Del af Byen. Nær ved Portene er Gaderne
brede, men inde i Byen danner de et Virvar af
snævre, smudsige Gyder med enetages Huse,
af hvilke mange ligger i Ruiner. I den østlige
Del af Byen ligger det smudsige Jødekvarter,
omgivet af Mure. Uden for den nordvestlige
Port ligger de Spedalskes Kvarter. Gennem
Byen løber en Mængde smaa Vandløb til
Vanding af Haverne. Hvert Hus har tillige sin
Brønd til Husets Renholdelse, Drikkevandet
derimod hentes fra de offentlige Brønde og
Cisterner. M. er grundlagt i Slutningen af
Middelalderen og var dengang baade større og
rigere end nu. Berømte var særlig
Læderarbejder fra M. (Maroquin). Endnu findes nogen
Industri, der frembringer Silketøjer, Uldtøjer,
Tæpper og Lædervarer. Handelen er
ubetydelig.
M. V.

Marold [’marålt], Ludek, bøhm. Maler og
Illustrator, f. 7. Aug. 1865 i Prag, d. 30. Novbr
1898 smst. M.’s Uddannelse foregik paa Akad.
i Prag og München samt i Paris. I sin korte
Levetid naaede han især Ry som Illustrator og
Tegner; han arbejdede bl. a. for »Fliegende
Blätter«, han illustrerede Daudet, Loti,
Bourget m. fl. Hans »Ægmarked i Prag« (1888)
kom til Rudolfinum i Prag, to Akvareller til
Münchens ny Pinakotek.
A. Hk.

Maron var efter en Fortælling i Odysseen
(IX, 197 ff.) Præst for Apollon i den thrakiske
By Ismaros og skænkede Odysseus, da han paa
sin Omflakken kom derhen, mange kostbare
Gaver, deriblandt 12 Amforer sød og stærk Vin,
hvormed Odysseus siden berusede Kyklopen
Polyfemos. I hist. Tid dyrkedes M. i Thrakien
som en Heros ell. et guddommeligt Væsen, der
stod i nært Forhold til Dionysos; efter nogle
Overleveringer skulde han endog være en Søn
ell. Sønnesøn af denne Gud.
C. B.

Maron (sp. negros cimarrones, ɔ: forvildede
Negre; eng. Maroons; fr. Marrons). Med
Navnet M. betegnede man navnlig tidligere i
Vestindien og Guyana de fra Plantagerne bortløbne
Negerslaver, der opholdt sig i utilgængelige
Bjergegne og herfra foretog Røvertog mod
Europæernes Besiddelser. Navnlig paa Jamaica
var de meget talrige; ved Englændernes
Erobring af Øen 1655 fandtes der 1500, og Antallet
tiltog stadig. Englænderne førte fl. Gange Krig
med dem, indtil det endelig 1765 lykkedes at
bringe dem til Overgivelse, hvorefter
Hovedmassen af dem førtes til Sierra Leone. I
Guyana optraadte M. samtidig med
Franskmændenes Overfald paa de holl. Kolonier 17112,
og først 1762 ophørte deres Røverier. Der lever
i det fr. Guyana endnu nogle Tusinde M. i
halvciviliseret Tilstand. (Litt.: H. H.
Johnston
, The negro in the new world [London
1910]).
(C. Fr.). N. H. J.

Maroner, se Castanea.

Maroni [ma’råni], Flod i Guyana,
Sydamerika. Den udspringer i 400 m’s Højde paa
Tumuc Humac og flyder opfyldt af
Strømhvirvler paa Grænsen mellem fr. og nederlandsk
Guyana til Atlanterhavet. Dens brede Munding
spærres af Sandbanker, saa Adgangen er meget
vanskelig. Langs venstre Bred af den
guldførende Flod har Franskmændene anlagt fl.
Straffekolonier.
N. H. J.

maroniansk, d. s. s. vergiliansk,
ejendommelig for Digteren Vergilius (jfr.
Maro).
H. H. R.

Maronitter, et kristent Folk i Syrien. De
bor paa Libanon og Antilibanon, nogle af dem
bor paa Cypern, deres Tal er c. 300000. M.
nævnes første Gang i 8. Aarh. af Johannes fra
Damaskos, og han kalder dem Hæretikere; de
var nemlig Monoteleter og stammer
sandsynligvis fra nogle Flygtninge, som kom til de
Egne, efter at den monoteletiske Opfattelse var
bleven fordømt 680; deres Navn har de vist
faaet efter Klostret S. Maro ved Antiocheia.
De udvalgte sig en Patriark i Antiocheia, han
blev deres baade kirkelige og politiske
Overhoved, og under ham holdt de Stand over for
Islam. Ved Korstogene kom de i Berøring med
Vesterleden, og 1182 traadte de i Forbindelse
med den rom. Stol. 1445 forbød Paven ved en
Bulle at kalde M. for Hæretikere. Pave Gregor
XIII oprettede i 16. Aarh. et maronitisk
Kollegium i Rom, fra dette udgik Fam. Assemani.
1736 underkastede M. sig Trient-Mødets
Beslutninger. M. har stadig søgt at nærme sig de
rom. Skikke, men de har endnu fl.
Særindretninger, saaledes Præsteægteskabet; dog er det
forbudt at gifte sig efter Ordinationen, Messen
er paa Gammelsyrisk, Perikoperne oplæses paa
det syr. og det arab. Folkesprog, Liturgien,
som hidledes fra Afrem Syrer, ligner den gr.
Patriarken, som staar direkte under
Propagandaen i Rom, bor i Klostret Kanôbin paa
Libanon; han vælges af samtlige maronitiske
Bisper og stadfæstes af Paven, hvem han skal
besøge hvert 10. Aar; paa hans Forslag
udnævner Paven Ærkebisper og Bisper, som igen
udnævner Præsterne. Der findes c. 1900
Præster bl. M. og 45 Klostre. 1818 blev
Dobbeltklostrene forbudte, men Munkene styrer stadig
Nonneklostrene. — I politisk Henseende levede
M. under en Lensforfatning indtil 1842, da de
enedes med deres Naboer, Druserne, om en
ny Forfatning, hvorefter de skulde styres af
to Emirer, hvoraf de valgte den ene og
Druserne den anden. Da Druserne 1860 lavede et
Blodbad paa M., blev de lagte ind under en af
Porten udnævnt Statholder. — M. er flittige og
ordentlige Folk, Købmænd og Bønder; de
producerer især Raasilke. (Litt.: Karl Beth,
»Die orientalische Christenheit der
Mittelmeerländer« [1902], S. 141 ff., 425 ff.).
L. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:42 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0683.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free