- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mars (Guddom) - Mars (Planet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værne guddomme. (Litt.: Roscher,
»Apollon und M.« [Leipzig 1874]).
H. A. K.

Mars (astron. Tegn ♂). den næstmindste af
de store Planeter i Solsystemet, bevæger sig
omkr. Solen i en Ellipse af Ekscentricitet 0,0933
(sekulær Variation + 0,0009) og Middelafstand
af 1,5237, naar Jordens Middelafstand fra Solen
sættes som Enhed, ell. 227 Mill. km, men p.
Gr. a. Ekscentriciteten vil Afstanden fra Solen
variere fra 1,3816 ell. 206 Mill. km i Perihel til
1,6658 ell. 248 Mill. km i Aphel. Dens Afstand fra
Jorden kan derfor variere mellem 0,37 (svinger
mellem 0,37 og 0,68) og 2,68. Planetens
sideriske Omløbstid er 686,979 Dage, ell. 1,8808
siderisk Aar, dens synodiske Omløbstid er
780 Dage ell. 2,1353 Aar (varierer p. Gr. a.
Banens Ekscentricitet og den deraf flg.
foranderlige Hastighed mellem 2 Aar 34 Dage og 2 Aar
80 Dage). Af disse bevæger den sig 710 Dage
Øst over og 70 Dage retrograd (kan variere fra
64 til 80 Dage) i en Bue paa 18° (varierer fra
11° til 20°). Baneplanet danner en Vinkel med
Ekliptika paa 1° 51′ 1″. I Opposition er
Planetens Middelafstand fra Jorden 78 Mill. km,
men finder Opposition Sted samtidig, som
Planeten er i sit Perihel, vil Afstanden ikke
udgøre mere end 56 Mill. km. Glansen vil da være
33 Gange en Stjernes af første Størrelse, den
lyser da stærkere end Juppiter og overstraales
kun af Venus (Lysstyrke —2,8). Disse gunstige
Oppositioner indtræffer med en Periode af 15 à
16 Aar (en nøjagtigere Periode er 47 Aar, da 47
Aar meget nær er 25 synodiske Omløb af M.) og
finder altid Sted i den sidste Halvdel af Aug.
ell. Beg. af Septbr, 27. Aug. gaar Jorden
gennem Planetens Absidelinie. De gunstigste
Oppositioner i den senere Tid har været 27. Aug.
1719, 1. Septbr 1798, 5. Septbr 1877, 6. Aug.
1892. og den næste vil indtræffe 23. Aug. 1924.
Finder derimod Opposition Sted, naar M. er i
sit Aphel, hvilket indtræffer i Febr og Marts,
vil Planeten fjerne sig 99 Mill. km. fra Jorden
og Lysstyrken kun være 11 Gange en Stjernes
af første Størrelse, og den vil da lyse saa stærkt
som Sirius (—1,6). Mellem disse to Ydergrænser vil
efter Müller dens Lysstyrke være ved
Opposition. Men denne sin største Glans har M. kun
i 36 til 40 Dage, 18 til 20 Dage før og efter
Opposition. Endnu længere Tid fra Opposition
varierer Lysstyrken ganske betydelig. Saaledes
25 Dage før og efter er Glansen kun 2/3 og 36
Dage kun Halvparten. Omkr. Kvadratur lyser
M. som en Stjerne af første Størrelse, og idet
den forsvinder i Solstraalen før Konjunktion, er
den ikke klarere end Castor ell. Regulus.
Vælges denne mindste Lysstyrke til Enhed, maa den
største angives ved 60. Ved ingen anden Planet
undergaar Glansen saa store Forandringer. Ved
Saturn er Forholdet 1 : 6, ved Venus 1 : 2,6, ved
Juppiter 1 : 2,5 og ved Merkur 1 : 2,3. Falder
derimod Aphel sammen med Konjunktion, vil
M. være 400 Mill. km fjernet fra Jorden
(Lysstyrken 1,6 som Regulus, altsaa forandrer ialt
Lysstyrken sig fra — 2,8 til 1,6 ell. 4,4
Størrelsesklasser ell. anderledes udtrykt M. er 60 Gange
lysstærkere ved den gunstigste Opposition end i
Konjunktion; i den midlere Opposition har
den en Lysstyrke af —1,8). Dens Diameter vil da
vise sig under en Vinkel af 3,6″, medens denne
stiger til 25,0″ ved den gunstigste Opposition, og
reduceret til Jordens Middelafstand fra Solen,
vil den være 9,67″. Dens virkelige Diameter er
0,550 Gange Jordens ell. 6600 km (1° paa M.
svarer altsaa til 60 km), følgelig dens Overflade
0,303 og dens Volumen 0,165 (c 1/6) Gange Jordens.
Observationer af M.’s Drabanter har givet dens
Masse til 0,107 Gange Jordens, følgelig dens
Tæthed 0,65 og Tyngden paa dens Overflade
0,355 Gange Jordens. Tyngdens Acceleration vil
følgelig være 3,5 m. Set fra M. vil Solen vise sig
som en Skive med en Diameter af 2l′ 2″ ell.
med en Diameter 0,656 Gange den, hvormed vi
paa Jorden ser Solen. Fladtrykningen ved
Polerne er mindre end hos Jorden. Efter Barnard
er Fladtrykningen 1/105. Den Varme og det Lys,
M. modtager, er i Middelafstanden 0,43 Gange

Marskort (efter Schiaparelli).
Marskort (efter Schiaparelli).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0688.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free