- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
676

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsh, Othniel Charles - Marshall - Marshall, Alfred - Marshall, James - Marshall, William - Marshall, William Calder - Marshalltown

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haven (Connecticut), studerede først
Naturvidenskab, navnlig Mineralogi og Palæontologi, ved
forsk. amer. Akademier og rejste derefter 1862
til Tyskland, hvor han i 3 Aar studerede
Zoologi og Geologi ved Univ. i Berlin, Heidelberg
og Breslau. 1866 blev han Prof. i Palæontologi
ved Yale College i New Haven, Connecticut, og
begyndte kort efter sine berømte
Undersøgelsesrejser til Rocky Mountains, hvor det lykkedes
ham at finde rige fossilførende Lag, og hvorfra
han hjemførte mægtige Samlinger af hidtil
ukendte, fossile Hvirveldyr, der nu opbevares
i Peabody-Museet ved Yale College. I Tidens
Løb har han ikke blot beskrevet et meget stort
Antal for Videnskaben ny Arter, men har
samtidig, paa Grundlag af sit, om en utrættelig
Samlerenergi vidnende, enestaaende fyldige
Materiale, for adskillige Gruppers Vedk. været i
Stand til at levere store Monografier, der i
væsentlig Grad har fremmet Forstaaelsen af
de fossile Hvirveldyr. Dette gælder saaledes
Dinosaurerne; hans Hovedværk over disse, The
Dinosaurs of North America
(1896) indeholder
fuldstændige Beskrivelser og Restaurationer af
ikke mindre end 8 forsk. Slægter af disse, til
Dels kæmpemæssige Krybdyr. Betydningsfulde
er ligeledes hans forsk. Arbejder over
Mosasaurerne samt navnlig det store 1880 udgivne
Værk, Odontornithes, i hvilket han beskriver
de i det øvre Kridt fundne »Tandfugle«, der,
som Navnet udsiger, besidder ægte Tænder paa
Kæberandene og i øvrigt ogsaa paa andre
Maader viser Slægtskab med Krybdyrene. Endelig
maa nævnes, at ogsaa talrige, til Dels meget
interessante Pattedyrformer først er
beskrevne af M.; han har saaledes givet vigtige Bidrag
til Kundskaben om Hestens Stamtræ. (Litt.:
Ch. E. Beecher, O. C. M. i Americ. Journ.
of Science
, IV Series, VII [1899]).
R. H. S.

Marshall [’ma.əə£], Navn paa flere Byer i
U. S. A., 1) By i Michigan ved
Kalamazoo-Floden. Papir- og Kornmøller, store
Jernbaneværksteder, betydelig Handel med den frugtbare
Omegns Produkter. (1910) 4263 Indb. 2) By i
Missouri. Saltkilder, (1910) 4869 Indb. 3) By i
Texas. Maskinfabrikker, (1910) 11452 Indb.
1873 oprettedes Wiley University for
Metodisterne og 1881 Bishop College af Baptisterne.
N. H. J.

Marshall [’ma’əə£], Alfred, eng.
Nationaløkonom, f. 26. Juli 1842 i London. Efter
grundige klassiske og matematiske Studier kastede
han sig, og heri støttet af sin Hustru, over
Samfundsøkonomi og var 1885—1908 Professor
i dette Fag ved Cambridge Univ. Allerede 1879
havde han, i Samarbejde med Hustruen, Mary
Paley M.
, der selv var Docent i Faget, udg.
en fortræffelig, populær Oversigtsbog, The
economics of Industry
. Efter omhyggelige
Forberedelser udkom 1890 første og hidtil eneste
Bd af hans stort anlagte Hovedværk, Principles
of Economics
(5. Udg. 1907), der snart
opnaaede Anseelse som et af de betydeligste
Arbejder i eng. Nationaløkonomi siden Mill’s
berømte Principles (1848) og i det hele som et
standard work i moderne Samfundsvidenskab.
Et Udtog heraf er Elements of Economics of
Industry
(1892), beregnet paa yngre
Studerende. 1919 udgav M. Industry and Trade, der
skildrer den moderne Økonomis Organisation.
M. er en Tilhænger af Samtidens
socialreformatoriske Bestræbelser. Metodologisk er han
stærkt paavirket af den mat. Skole og
anvender hyppig dens Argumentation og Formler,
dog uden Ensidighed og Overlæsselse. Hans
Fremstilling udmærker sig ved den Klarhed og
Elegance, hvormed han behersker Stoffet.
(K. V. H.). Sv. N.

Marshall [holl. ’mar∫a£, engelsk ’ma.əə£],
James, Maler, f. 1838 i Amsterdam, d. 1902.
M., der til sin Uddannelse søgte Impulser rundt
om fra, bl. a. hos de Keyser i Antwerpen, fik
dog sit afgørende Præg i Weimar under
Preller og Genelli og gennem dem Sansen for den
store Stil og klassiske (mytologiske og
landskabelige) Kompositioner; særlig fra Genelli
har han Forkærligheden for Formen (Omridset)
fremfor Farvevirkningen. Bl. hans dekorative
Arbejder kan nævnes: Prosceniumsfrise m. m.
til Dresdens Opera og »Weimars Genius«, Frise
til Weimar-Teatret. Fra hans yngre Dage er
»Erasmus i Trykkeriet i Basel«; fra 1868
stammer »Tartinis Drøm« (Djævlesonaten) i Schack’s
Galeri i München. Andre Værker: Kultegningen
»Bacchus-Tog«, Portræt af Genelli (Berlins
Nationalgaleri) og »Landskab med et Bacchus-Tog«
i Dresden, hvor M. virkede i den senere Tid.
A. Hk.

Marshall [’mar∫al], William, tysk Zoolog,
f. 6. Septbr 1845 i Weimar, d. 16. Septbr 1907.
Efter at have studeret i Göttingen og Jena blev
han 1867 Assistent ved Museet i Leyden, 1872
Sekretær hos Storhertuginden af Sachsen, 1880
Privatdocent i Zoologi og komparativ Anatomi
i Leipzig og 1885 ekstraordinær Prof. Foruden
en Del populære Skr og Overs. leverede han
forsk. Bidrag til Fuglenes Anatomi og de lavere
Dyrs, navnlig Svampenes, Naturhistorie,
saaledes Agilardiella radiata (1884),
»Spongiologische Beiträge« (1892) og »Der Bau der Vögel«
(1895). Under Pseudonymet Philopsyllus
skrev han en litterær-naturhistorisk Monografi,
»Der Floh« (1880).
(J. C.). R. H. S.

Marshall [’ma.əə£], William Calder,
eng. Billedhugger, f. 18. Marts 1813 i
Edinburgh, d. 17. Maj 1894 i London. M. var
Chantrey’s og Baily’s Elev, uddannede sig nogle
Aar i Rom og blev 1852 Medlem af
London-Akademiet. Han naaede stort Ry ved sine
Ideal-skikkelser, der ofte viser fin Stil- og
Skønhedsfølelse: »Den itubrukne Krukke« (1842),
»Rebekka« (1843), »Pige, der hviler ud efter
Dansen« (1846; skaffede ham Art Union’s Pris
paa c. 9000 Kr), »Sabrina« (1847), »Ophelia«,
»Zefyr og Aurora« (1849), »Enighed« (1855, en
Gruppe, der symboliserer Enigheden mellem
England og Frankrig), »Den indslumrede
Imogen« (1856), »Undine« (1870), »Eva’s
Fristelse« m. m. Desuden adskillig
Monumentalplastik: Statuer af Clarendon og Somers til
Parlamentsbygningen, af R. Peel (Manchester),
Jenner og Campbell i Kensington Gardens,
Monumentet over Wellington i Pauls-Kirken (1857)
m. m.
A. Hk.

Marshalltown [’ma.əə£ta^un], By i Iowa,
U. S. A., ved Iowa River, Midtpunkt i et rigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free