Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marskandiserhandel - Marskfeber - Marskland - Marsk Stig - Marsk Stig's Døtre - Mars la Tour - Marsmarken - Marsovn - Marstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overhovedet ikke købe saadanne af berusede Personer
ell. af Personer under 18 Aar.
For Bevillinger til Handel med brugte
Genstande erlægges — foruden i Stempelafgift 2
Kr — en Kendelse af 60 Kr. Overtrædelse af
de for saadan Handel givne Forskrifter straffes
med Bøder, der i visse Tilfælde kan stige til
1000 Kr.
H. J.
Marskfeber, d. s. s. Sumpfeber, ɔ:
Koldfeber, Malaria.
Marskland, d. s. s. Marsk.
Marsk Stig (ogsaa i eet Ord: Marstig;
i ældre Tid sædvanlig udtalt med Tonen paa
første Stavelse), den gængse Betegnelse for
Marsken Stig Anderson, Erik Klipping’s
Drabsmand.
(A. O.). H. El.
Marsk Stig’s Døtre, Hovedpersonerne i en
kendt Folkevise (D. g. F. 146) ell. rettere i en
enkelt Form af den; thi Visen synges alm. blot
om to landflygtige Kongedøtre. Anledningen til
deres Indførelse i Visen synes at være, at de
i Visen om Dronning Ingeborg’s Bryllup
nævnes som frigivne af Fængsel. Deres historiske
Tilværelse er ret tvivlsom. (Litt.: »Danmarks
gl. Folkeviser« III, Nr 146 og 154).
(A. O.). H. El.
Mars la Tour [’mars-la–’tu.r], se
Vionville.
Marsmarken, se Campus Martius.
Marsovn, d. s. s. Masovn, se Højovn.
Marstal, Handelsplads paa Ærø, paa den
sydlige Del af Øens Østkyst (Svendborg Amt,
Ærø Herred), ligger under 54° 51,2′ n. Br. og
2° 3,6′ v. L. f. Kbhvn (Kirken) paa en
Skraaning ned mod Ærø Dyb. Selve M. havde 1921
751 Gaarde og Huse med 2519 Indb. (1901:
3174, 1850, 2375. 1801: 1449), og Landsognet s.
A. paa 1546 ha 805 Gaarde og Huse med 2920
Indb., hvoraf 258 Gaarde og Huse med 974
Indb. i den saakaldte »Bondeby«, en Art
Forstad umiddelbart N. f. Handelspladsen. M. har
en Mængde snævre Gader og Stræder med
hovedsagelig smaa hyggelige Huse og har i fl.
Henseender Lighed med Dragør paa Amager.
Af Bygninger kan bemærkes Kirken (opført
1736—38), den kommunale Mellem- og
Realskole, Navigationsskolen (opført 1881), et Syge-
og Epidemihus, Toldkammerbygningen (opført
1886); desuden er der en Handelsskole, Teknisk
Skole, Missionshus, Gasværk, Elektricitetsværk,
Fattiggaard og Alderdomsasyl; af
Pengeinstitutter: Spare- og Laanekassen, samt Filial af
Landmandsbanken og af Sydfynske
Diskontobank. Byen har fl. Skibsværfter (baade for
Jern- og Træskibe), Kalkbrænderi, Bryggeri,
Mejeri, Træskæreri, Fabrikker for Cementvarer,
Maskiner og Mineralvand, fl. Hoteller m. m.
Der er Telegraf- og Statstelefonstation,
Postkontor og daglig fl. Gange
Dampskibsforbindelse med Svendborg og Rudkøbing. M. er en
udpræget Søfartsby; den hjemmehørende
Flaade (Handels- og Fiskerifartøjer over 4 Reg.-T.)
bestod 1915 af 234 Sejlskibe med 24944 Reg.-T.,
12 Motorskibe (184 Reg.-T.) og 2 Dampskibe
(1445 Reg.-T.), i alt 248 Fartøjer med 26573
Reg.-T. Sejlskibsflaaden var s. A. Landets
største m. H. t. Tonnage, og den hele Flaades
Tonnage stod kun tilbage for Kbhvn’s,
Svendborgs og Esbjergs. Skibene benyttes dog
hovedsagelig til Fragtfart mellem fremmede
Havne, dels danske, men navnlig udenlandske, og
Ind- og Udførslen til og fra Byen er
forholdsvis lille. Havnen, der beskyttes af den lange
fra Øens Sydøsthjørne mod Ø. udløbende
Landtange, Erikshale, paabegyndtes i sin nuv.
Skikkelse først efter 1830 og er siden fl. Gange
udvidet; den har en Dybde af indtil 3,4 m.
Byens Indtægter og Udgifter var 1919—20
henholdsvis 159000 og 107000 Kr, og s. A. var
Formuen 300000 og Gælden 150000 Kr.
M., der blev Handelsplads ved Regulativ af
26. Febr 1861, har en Kommunalbestyrelse, der
bestaar af en Borgemester som Formand og
11 andre Medlemmer. Den danner sammen med
Landsognet et Pastorat under Ærø Provsti
(Fyns Stift) og hører i verdslig Henseende til
35. Retskreds (Dommer i Ærøskøbing, men
med Bitingsted i M.), 25. Politikreds
(Politimester i Rudkøbing), Amtets 4.
Folketings-Opstillingskreds, Rudkøbing Skattekreds, Ærø
Skyldkreds, Ølandenes Lægekreds og 3.
Udskrivningskreds.
Historie. M. skal have sit Navn efter et
fyrsteligt Stutteri, der i sin Tid laa, hvor nu
Byen har sin Plads. Den var tidligere et
ubetydeligt Fiskerleje, som først kom i Vejret ved
det rige Fiskeri under Lolland i Beg. af 18.
Aarh., og i den næste Tid tiltog saa stærkt, at
den dengang vakte omtr. samme Opsigt som
Esbjerg i vore Dage; 1780 havde den 761, 1803
næsten dobbelt saa mange Indbyggere; 1768
 |
| Situationsplan over Marstal |
| 1 | Kirke |
| 2 | Spare-og Laanekasse |
| 3 | Elektricitetsværk |
| 4 | Markedsplads |
| 5 | Afholds- og Sømandshjem |
| 6 | Posthus og Telegrafstation |
| 7 | Mindesten over ærøske Søfolk, døde i Aarene 1914—18 |
| 8 | Toldkammer |
| 9 | D. D. Landsmandsbank |
| 10 | Apotek |
| 11 | Præstegaard |
| 12 | Hotel „Ærø“ |
| 13 | Andelsmejeri |
| 14 | Kommuneskole |
| 15 | Navigationsskole |
| 16 | Missionshus „Bethesda“ |
| 17 | Hotel „Danmark“ og Sydfyns Diskontobank |
| 18 | Alderdomsasyl og Fattigaard |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
