- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
684

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstrand, Vilhelm Nikolai

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dresden, Nürnberg og München; i den
sidstnævnte By havde han især Glæde af Kaulbach’s
og P. Hess’ Arbejder; over Schweiz og Genua
gik han til Søs til Livorno og naaede i Decbr
til Rom, hvor han snart sluttede sig til den
store Kunstnerkreds, hvis Midtpunkt
Thorvaldsen var; Maaneder gik, inden han kunde
komme i Gang med Arbejdet; saa mangfoldige og
forskelligartede var de Indtryk, han var
Genstand for. I det hele gjorde han i Løbet af et
Aars Tid ikke mange Billeder færdige; til
Udstillingen 1837 bidrog han kun med to, begge
udførte over hjemlige Motiver, »Et
Familiestykke« og »Et Aftenselskab«, men des fl.
Emner behandlede han dels i flygtige Olieskitser,
dels i Tegninger; utallige var de Situationer,
der fængslede hans Opmærksomhed, og som
han fastholdt paa Lærredet ell. paa Papiret
som umiddelbart Udtryk for en Iagttagelse ell.
en Stemning, højst som Grundlag for mere
indgaaende Bearbejdelser af Motiverne. Hvad han
saa i Syden, optog han med den inderligste
Kærlighed og Sympati; fra Hjemmet og fra
Eckersberg’s Malerstue kendte han kun lidt til
Formskønhed og til Ynde i Bevægelserne; i
Rom lærte han det at kende, dels i den frie
Luft, dels i Samlingerne. Samtidig lærte
Italiens Sol ham at se bestemtere og med større
Finfølelse paa Former og Farver end forhen;
han blev klarere i sin Linieføring, sandere i
sin Kolorit, der hidtil i Reglen ikke havde
kunnet frikendes for et noget konventionelt Præg.
De faa større Ting, han hjemsendte i sin
Udlændigheds første Aaringer, bærer afgjort
Vidnesbyrd derom; først og fremmest gælder dette
om »Fængselsscene i Rom«, udstillet 1838, og
»St-Antonius-Festen« fra det flg. Aar. I begge
disse Billeder gør en ualmindelig fin Opfattelse
af det særlig ital. sig gældende; faa
Nutidsmalere har givet mere karakterfulde
Skildringer af Roms Folkeliv, end M. i disse Værker
fra 1830’erne. Alt er her opfattet og fortalt
med det herlige Lune, som allerede gjorde sig
gældende i Mesterens Ungdomsfrembringelser;
i det tredje Hovedværk fra den første ital.
Rejse, »Scene af Oktoberfesten i Rom« (1840,
Thorvaldsen’s Mus.) viser dette sig mindre
friskt og stærkt, men Billedet, der, da det
udstilledes 1841 og lønnedes med
Udstillingsmedaillen, gjorde overordentlig Lykke, vidner i højeste
Grad om Mesterens Begejstring for Sydens
Skønhedsfylde.

Fra Rom rejste M. sidst paa Sommeren 1840
og begejstredes i Firenze, hvor han ikke havde
været paa Nedrejsen, især over den tidlige
Renaissances Frembringelser. I München opholdt
han sig det meste af et Aars Tid, og til
Hjemmet naaede han først henimod Udgangen af
1841.

»Agreeret« var han bleven paa
»Oktoberfesten«; som Opgave for sit Medlemsstykke
modtog han i Foraaret 1842 »En Scene af det
danske Folkeliv«. Godt og vel et Aar efter var
Billedet færdigt og blev enstemmig godkendt,
skønt Kunstneren havde tilladt sig i St f. et
slet og ret Folkelivsmaleri at levere en »Scene
af Bondelivet, motiveret efter Holberg’s
Erasmus Montanus«. Med dette Kunstværk, der
senere blev gentaget for den kgl.
Malerisamling, aabnedes Rækken af M.’s kostelige
Holberg-Billeder; 1846 fulgte det, ligeledes Galeriet
tilhørende, »Barselstuen« med dets glimrende
Forsamling af næsten alle Figurerne fra anden
Akt, 1852 »Den politiske Kandestøber«
[Hamburgs Kunsthalle), 1859 »Retsscenen af det
lykkelige Skibbrud« (Glyptoteket); foruden i disse
Hovedværker behandlede M. ogsaa i en
Mangfoldighed af mindre Arbejder Situationer fra
Holberg’s Komedier, altid med saa bredt et
Lune og med saa fortræffelig Karakteristik, at
han derved vinder sig Rang som den store
Digters jævnbyrdige Aandsfrænde.

1845—48 levede M. i Rom og malede der paa
ny værdifulde Folkelivsbilleder, især en Mængde
Skitser til saadanne, der først senere blev
udførte; mindst betydelige er de forholdsvis
stærkt gennemarbejdede Værker med fuldt ell.
næsten legemsstore Figurer — »Italiensk
Osteriscene«, »En Albanerinde i Karnevalstiden« o. s.
v. Efter sin Hjemkomst udnævntes han til Prof.
ved Akademiet, hvis Direktør han var fra
1853—57 og atter fra 1863 til sin Død. Paa en Rejse
i Sverige malede og tegnede han de Hundreder
af Studier, der lagdes til Grund for hans
figurrigeste Billede, »En Søndag ved Siljansøen i
Dalarne«, udstillet 1853 og købt til den kgl.
Malerisamling. Et andet ypperligt Arbejde,
»Besøget«, 1857, erhvervedes ligeledes til Galeriet.

Omtr. ved samme Tid stilledes der M. den
største Opgave, der overhovedet bødes ham,
den at male Vægbillederne i Christian IV’s
Kapel i Roskilde. Skitserne dertil udstilledes 1861;
i Løbet af de næste fem Aar blev Billederne
fuldførte: Mellem Vinduerne den opstandne
Frelser, paa de brede Vægflader Dommen over
Rosenkrantz og Slaget paa Kolberger-Heide. I
begge diisse Kompositioner er det hist. Moment
betonet med fuld Klarhed og gribende Styrke.
En roligere Komposition er det for
Universitetets Festsal udførte store Vægbillede
»Kjøbenhavns Universitets Indvielse«. Sidst i Rk. af
Hovedværker skal nævnes det den kgl.
Malerisamling tilhørende omfangsrige Staffelibillede
fra 1869, »Parablen den store Nadvere«. I dette
Kunstværk føler man Paavirkningen af de
venetianske Malerier, som M. under sit andet
Ophold i Syden havde lært at elske og beundre.

Hvor betydelig en Historiemaler end M. var,
og hvor højt han end, særlig ved Liv og ved
dyh Karakteristik, naaede i sine Portrætter —
Høyen, Constantin Hansen og Fru J. L.
Heiberg (alle paa Nationalgaleriet), Grundtvig o.
m. a. — er dog den M., hvis Navn til alle Tider
vil lyse gennem den danske Kunsts Historie,
først og fremmest den store Genremaler, den
af alle danske, der i fuldeste Maal forener de
Egenskaber, som betegner den alt det
dagligdags og tilsyneladende smaa gennemskuende
Psykolog med den inderligst humane, den mest
omfattende, den bredeste og tillige dybeste
Humor. Sin fulde Virkning naar han kun
undtagelsesvis uden for de væsentlig humoristiske
Værker — Holberg-Malerierne, Billederne efter
Motiver fra hans anden Yndlingsdigters Don
Quijote, de lystige Stkr med Munke og
Præster ell. med Borgerfolk fra S. og N. Paa dette
Omraade er det, hans Fantasi gør sig gældende
i sin storslaaede Almægtighed og sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0704.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free