Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martinez Ruiz, José - Martinez Sierra, Gregorio - Martin-Feuillée, Felix - Martingale - Martin Garcia - Martini, Ferdinando - Martini, Giambattista - Martini, Jean Paul Egide - Martini-Henry-Geværet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de este peregrino señor (1903). Her skal
nævnes nogle af hans vigtigste Frembringelser: El
alma castellana, kulturhistoriske Smaabilleder
fra Spaniens Storhedstid (1900); El politico,
Skildring af en ideal Statsmand, med Maura
som Forbillede (1908); Los pueblos, om Livet i
de sp. Smaabyer (1905); La Ruta de Don
Quijote, Nutidsbilleder fra La Mancha i
Cervantes-Belysning (1905); Castilla, af lgn. Art (1912).
Af hans seneste Arbejder er at anføre: Clásicos
y modernos (1913); Los valores literarios
(1913); El licenciado Vidriera (1916); Rivas y
Larra (1916); El paisaje de España visto por
los españoles (1917); Los dos Luises y otros
ensayos (1921); Don Juan, Fortælling (1922).
M.’s samlede Værker, Obras completas de
Azorin, bestaaende af mange Bd, udkommer nu
(1923) i Madrid. Paa Norsk udgaves »Paa Don
Quijote’s vej« ved M. Grønvold (Kria 1919).
E. G.
Martinez Sierra [mar’tinæþ-’siær.a],
Gregorio, sp. Forf., f. 1881 i Madrid. Han
indtager en fremtrædende Stilling i den nyeste
sp. Litt., navnlig ved stilistisk Finhed og en
egen Sjælfuldhed, der er kendelig paavirket af
udenlandske, navnlig fr., litterære Strømninger
i den nyere Tid. M.’s Arbejder er dels Digte,
dels Prosafortællinger og Essays, dels
Dramaer. Allerede 1898 udgav han sin første Bog,
El poema del trabajo, sammen med Maria de
la O Lejárraga, med hvem han kort efter blev
gift. Her kan nævnes som nogle af hans bedste
frembringelser: Horas de sol (1901), Tú eres la
paz (1907), Todo es uno y lo mismo (1910) —,
alle disse er Fortællinger —, Skuespillene La
sombra del padre (1909) og Canción de cuna
(1911). Endvidere af hans senere Værker:
Feminismo, feminidad, españolismo (Madrid 1917),
Komedien Para hacerse amar locamente (1916),
Mysteriet Navidad (1916), Fortællingerne Abril
melancólico (1916), El Diablo se rie (1916) og
Sueño de una noche de agosto (1919) samt
Tragikomedien Don Juan de España (1921).
Foruden at være en frugtbar Forf. har M. tillige
virket som Teaterdirektør i Madrid og Leder
af Bogforlaget Renacimiento. Hans Hustru har
været hans stadige Medarbejderske under hans
Forfattervirksomhed.
E. G.
Martin-Feuillée [mar’tæ-fö’je], Felix, fr.
Politiker (1830—98), blev 1854 Sagfører. Han
deltog tidlig i Oppositionen mod Kejserdømmet og
førte under Paris’ Belejring 1870—71 med
Dygtighed et Kompagni Mobilgardister. Han
valgtes 1876 til Deputeretkamret, sluttede sig til det
republikanske Venstre og blev Marts 1879
Understatssekretær i Indenrigs- og i Decbr s. A. i
Justitsministeriet. Han beholdt denne Post
under fl. skiftende Ministerier indtil Jan. 1882
og blev Febr 1885 Justitsminister under J.
Ferry indtil Apr. 1885; gennemførte Loven om
Ændringer i Retsplejens Ordning og den
dermed flg. Udrensning af Dommerstanden, samt
Genindførelsen af Skilsmisse. 1889 blev han ikke
genvalgt.
E. E.
Martingale [martæ’gal] (fr.), Springtøjle,
Stiktøj. Smlg. Dolphin.
Martin Garcia [mar’tin-gar’sia], lille Klippeø i
Uruguays Munding, som den ved sine stærke
Fæstningsværker ganske behersker. Den 6 km2
store Ø hørte tidligere til Uruguay, nu til
Argentina.
N. H. J.
Martini, Ferdinando, ital. Digter og
Kritiker, f. i Monsummano 30. Juli 1841. Hans
Fader, Vincenzo M., var en yndet
Lystspilforfatter, og Sønnen — der en Tid var
Kultusminister (1884—86 og 1892—93) og fra 1876
har været Deputeret — har ligeledes gjort
fortjent Lykke hos det ital. Publikum ved sine
dram. Arbejder (udkomne samlede 1895), særlig
elegante Proverber i A. de Musset’s Smag, som
Il peggio passo è quello dell’ uscio (1873), Chi
sa il giuoco non l’insegni og La sirada più
corta. Ogsaa Romaner har han forfattet, f. Eks.
Peccato e penitenza og La Marchesa, samt
lyriske Digte. Som fin og skarpsindig Kritiker,
til Dels under Pseudonym Fantasio, har han et
stort Navn: han var med at grundlægge det
litterære Tidsskrift Fanfulla della domenica (i
Rom) og fik siden sit eget Tidsskrift med
Titlen Gazzetta della domenica. I Fra un sigaro e
l’altro er en Del af hans Essays samlede (1877),
senere kom et Par lgn. Samlinger. En Frugt af
hans Embedsstilling som Guvernør over
Italiens afrikanske Besiddelser er Bogen Nel
l’Affrica italiana (Milano 1891). Endvidere har
han udg. U. Foscolo’s Prosaskrifter,
kommenteret Leopardi’s Digte og besørget et Udvalg
med Fortale af G. Prati’s Poesier m. m.
(E. G.). E. M-r.
Martini, Giambattista, »Padre
Martini«, ital. Musiklærd og Komponist
(1706—84), Søn af en Musiker i Bologna; tidlig fik han
Undervisning i Musik, men traadte dog
allerede i sit 15. Aar ind i Franciskanerordenen,
blev senere præsteviet og Kapelmester ved
Franciskanerkirken i Bologna. Med stor Iver
kastede han sig over mat., musiktekniske og
hist. Studier og blev som Musiklærd sin Tids
første Autoritet, berømt for sin omfattende
Viden, sit store Bibliotek og sin ualmindelige
Lærerdygtighed. Medlem af Akademierne i
Rom og Bologna. Foruden en Del mindre og
større Skr af musikvidenskabelig Art udgav
han Studier i Kontrapunkt: Esemplare ossia
saggio fondamentale pratico del contrappunto
med Samlinger af Mønstereksempler (2 Bd,
1774—75) og en Storia della musica (3 Bd,
1757—81), der dog ikke naar videre end til den
antikke gr. Musik. Som Komponist optraadte
han med en Del Kirke- og Orgelmusik. (Litt.:
L. Busi, Il padre M. [Bologna 1891]. Biografier
af Parisini [1887], Gandolfi [1913]).
A. H.
Martini, Jean Paul Egide, fr.
Operakomponist (1741—1816), var tysk født og hed
opr. Schwarzendorf, men kom allerede
i 20 Aars Alderen til Frankrig, tog senere
varigt Ophold i Paris og blev fuldstændig
galliceret. Af hans 11 Operaer var særlig; Le droit
du seigneur kendt; desuden komponerede han
en Del Kirke- og Kammermusik. 1814 blev han
udnævnt til kgl. Musikintendant. (Biografi af
Pougin, 1864).
A. H.
Martini-Henry-Geværet [-’henri-], engelsk
Fodfolksgevær af Model 1871, havde Kaliber
11,44 mm og Faldblokmekanisme, der
aabnedes og lukkedes paa en ejendommelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
