- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
702

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martino, Simone di - Martin-Ovn - Martinprocessen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Figurerne hører til Middelalderens skønneste
Værker, nævnes den store Fresko (1315) af den
tronende Madonna omgivet af fl. Hellige
(Maestà) i Palazzo Pubblico i Siena, smst.
Rytterportrættet af Guidoriccio Ricci (1328); i Pisa
findes Resterne af et stort Alterværk (1320, 7
Tavler i Seminario arcivescovile og i Museo
civico), i Orvieto (Opera del Duomo) 3
Madonnabilleder, i Neapel Alterbilledet: Robert af
Neapels Kroning. Et Hovedværk er Freskerne
i Martins-Kapellet (med Scener af Helgenens
Liv) i S. Fransesco i Assisi, hvor M. opholdt
sig 1333—30. Endelig anføres Alterbilledet i
Uffizierne i Firenze (fra Sienas Domkirke):
Bebudelsen (1333), som M. udførte i Forbindelse
med sin Svoger Lippo Memmi. Uden for
Italien findes Værker af M. i Antwerpen
(Alterbillede med Bebudelsen, Korsfæstelsen og
Korsnedtagelsen), Altenburg (Johannes den Døber),
Liverpool (den hl. Familie) og Louvre (Gangen
til Golgatha), samt Fresker i Notre Dame des
Dons, Paladsets Konsistoriesal m. m. i
Avignon, hvorhen M. blev kaldt 1339 for at virke
ved Pavehoffet, og hvor han sammen med
Broderen Donate udførte talrige Arbejder; her
traf han ogsaa sammen med Petrarca og
malede et (nu tabt) Portræt af Laura del Sade.
(Litt.: Müntz, Les Peintures de S. M. à
Avignon
[Paris 1884]; samme, Pétrarque et
S. M.
[Paris 1887]; Agnes Gosche, »S. M.«
[Leipzig 1899]; R. v. Marie, S. M.
[Strasbourg 1920]).
(A. R.). A. Hk.

Martin-Ovn, se Martinprocessen.

Martinprocessen, en med
Bessemerprocessen sideordnet Proces, ved hvilken der i en
Flammeovn fremstilles flydende smedeligt Jern,
altsaa Staal, som Regel under Udnyttelse af gl.
Staalaffald. Næsten alle brugte Sporvejsskinner
og de fleste Jernbaneskinner nyttiggøres paa
denne Maade. For at faa dette Affald smeltet
kræves der en meget høj Temp., der er saa
meget vanskeligere at skaffe til Veje, som
Staalet selv ingen Varmekilder indeholder. Før 1865
kunde man kun fremstille denne høje Temp. i
smaa Digler, men paa dette Tidspunkt lykkedes
det Pierre Martin (s. d.) i Frankrig at
gennemføre Processen i stor Stil under Anvendelse af
en Regenerativflammeovn med Gasfyring,
kongrueret af C. W. Siemens.

Ovnen, hvori M. foregaar, ses paa Fig. 1 i
Længdesnit, paa Fig. 2 i Tværsnit. Den lukkede
Herd, A, har paa sin ene Langside en
Indsætningsdør, O, paa den anden et Hul, S, gennem
hvilket det færdige Staal kan flyde ud. Ved
Herdens ene Ende udmunder et Antal Kanaler,
af hvilke Halvdelen fører atm. Luft, Halvdelen
Generatorgas, som p. Gr. a. Herdrummets høje
Temp. (17—1800°) antændes, idet den møder
Luften. Flammen stryger derpaa hen over
Herden og suges ud gennem tilsvarende Kanaler
i Herdens anden Ende. Kanalerne staar i
Forbindelse med 4 Regeneratorkamre, R, der er
stablet fulde af ildfaste Sten, og Kamrene paa
den ene Side staar i Forbindelse med
Skorstenen, medens der til de to andre føres henh.
Gas cg Luft, men ved at dreje nogle Spjæld
(W paa Fig. 1) kan man bytte om og føre Luft
og Gas til de første Kamre, medens de sidste
sættes i Forbindelse med Skorstenen. De
ildfaste Sten opvarmes af Spildevarmen, og naar
Cirkulationsretningen ændres, hvilket sker
med 1/4—1 Times Mellemrum, vil de atter
afgive deres Varme til Gassen og Luften, saa at
disse kommer stærkt forvarmede til Herden.
Undertiden er Luft- og Gaskamre lige store,
undertiden er Luftkamrene 50 % større end
Gaskamrene. I Generatoren, hvor Gassen
udvikles, idet Fyret holdes højt, saa at den først
dannede Kulsyre ved at passere det glødende
Brændsel afiltes til Kulilte, brændes i Reglen
Kul, i Sverige ogsaa Træaffald med ell. uden
Indblanding af Tørv. Herden, A, bestaar af
Støbejernsplader, foroven beklædte med
ildfast Materiale og forneden luftkølede.

Det Raajern, der skal behandles, kan enten
tages flydende fra Højovnen, ell. det kan
indlægges i Form af Pigjern, og naar dette er
smeltet, indbringes det forvarmede Staalaffald
og undertiden ogsaa noget Jernmalm for at faa
særlig kulfattigt Staal. Indbringningen sker
hyppigt med Chargermaskine, d. v. s. en stor
trugformet Skovl, der hænger i en elektrisk
Løftekran og af denne føres ind i Ovnen.
Ladedørene, O, er tillige Arbejdsdøre, gennem
hvilke Jernstænger kan stikkes, naar der skal
røres rundt i Badet. Ved nogle Ovne kan hele
Hvælvingen løftes af, saa at store Stkr kan
indsættes og derved Arbejdet ved deres
Sønderdeling spares. Flammen, som iagttages gennem
et med blaat Glimmer dækket Kighul, er først
mørkerød, senere hvid. Vil man se ind i den
aabne Ovn, maa Synet beskyttes ved
mørktfarvet Glas. Raajernets Kul omdannes til
Kulilte, der bobler op gennem Massen, saa at
denne synes at koge,
og naar Kogningen er
ophørt, er det Tegn
til, at Kulstoffet er
bortbrændt og man
tager da med en Ske
en lille Prøve af
Staalet og undersøger, om
det er tilstrækkelig frit
for Kul og Fosfor.
Dette kan bedømmes
ved en Smedeprøve,
men ved moderne
Anlæg foretages en Analyse, idet Prøven
sendes med pneumatisk Post til Laboratoriet,
hvor Kulindholdet bestemmes i Løbet af 5—10
Min. idet en lille, afvejet Staalmængde lægges
i et lille Porcelænstrug, der anbringes i en
elektrisk Ovn, hvor Kullet brændes til Kulsyre,

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:04:17 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free