Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martinprocessen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Mængde bestemmes. Er Analysen
tilfredsstillende, udføres Tilbagekulningen som ved
Bessemerprocessen, hvorpaa Herden tømmes
gennem Udløbsaabningen, og Staalet udstøbes
enten til Blokke, der valses, ell. direkte1 til
Brugsgenstande, det saakaldte Staalstøbegods.
I Fig. 2 er Formene viste staaende paa en
Jernbanevogn, men det er ogsaa alm at lade
Staalet løbe ud i en stor Gryde (Skænk), som
hænger i en Kran ell. kører paa en Jernbane
og føres hen over Kokillerne. I Støberenden
tilsættes undertiden noget Aluminium for at
forringe Blæredannelsen. Metaltabet ved
Processen er c. 6 %.
M. er saa nøje knyttet til Siemens
Regeneratorovn, at den i England og Tyskland navnlig
tidligere kaldtes Siemens-Martin-Proces eller
Martin-Siemens-Proces, i England, til Trods for
at Ovnen er lukket, ogsaa open-hearth-process.
Produktet kaldes i Sverige kort og godt Martin,
det omfatter Jern af alle Kulholdigheder fra
det blødeste til det haardeste; almindeligst
fremstilles ved M. bløde til middelhaarde
Produkter. Den opr. Proces bestod som nævnt i
en Sammensmeltning af Raajern og smedeligt
Jern, med hvilken der dog altid var forbundet
en vis Ferskning (s. d.), stærkere i samme Grad,
som man ved at trække Slaggen af blottede
Jernbadet for de hvidglødende Gasarters iltende
Indvirkning; Denne Form kaldes
Affaldsproces (scrap process), da Affaldet
sættes som Stumper til det flydende Raajern.
Senere anvendtes først i Landore i Wales,
derpaa mange andre St. Jernmalm i St f.
Jernaffald; Processen, som benævnes
Malmproces (ore-process, Landore-process), er
en virkelig Ferskningsproces og føres
hyppig saa vidt, at man atter afilter og kuller ved
Ferromangan ell. Ferromangansilicium.
Endelig kan man kombinere Affaldsproces med
Malmproces til den blandede Proces
(mixed or combined process). I
Modsætning til Bessemerprocessen (s. d.) har man
saaledes flere Maader at lede M. paa, og
medens M. som Bessemer-Processen opr.
foregik med »surt« Ovnfoder, ɔ: Foder af Kvarts
og ildfast Ler, er man svarende til
Bessemeringens Udvikling til Thomasering ogsaa ved M.
gaaet over til »basisk« Ovnfoder af Dolomit (s.
d.) ell. Magnesia. Efter Ovnfoderet benævnes M.
sur ell. basisk, og Produktet benævnes tilsvar
rende for at angive dets Oprindelse. Det basiske
Foder bruges navnlig, naar Raajernet er
fosforholdigt, og, der sættes da ogsaa som ved
Bessemerprocessen brændt Kalk til Chargen. Den
basiske Proces er at foretrække ved
Fremstilling af Materiale, der skal smedes ell. valses,
og ogsaa til Staalstøbegods bruges den i
stigende Grad; den kræver intet Fosforindhold i
Raajernet, saaledes som Thomasprocessen, da
den ikke er baseret paa Varmeudviklingen ved
Fosforets Forbrænding.
Størrelsen af Ovnens Ladning, Chargen, kan
være lige fra 4—100 t, men er hyppigst
20—40 t. Ved at lade fl. Ovne arbejde sammen
kan man støbe meget store Blokke.
Staaltilsætningen kan udgøre indtil 90 % af hele
Chargen.
Uagtet M. kræver langt mere Tid end
Bessemerprocessen, idet der kun foretages 2—4
Smeltninger i Døgnet ell. endog færre, har M.
fundet en større Udbredelse, ikke alene fordi
dens Produkt er langt mere blærefrit end
Bessemer, men ogsaa fordi Anlægget kræver
mindre Kapital (ingen store Motorer og
Blæseværker), endvidere fordi man p. Gr. a. det
langsomme Forløb, som levner god Tid til at
udtage Prøver, har det bedre i sin Magt at
tilvejebringe ganske bestemte Kulholdigheder og
bedre Betingelser for at befri sig for Svovl,
men navnlig fordi, som man ret træffende har
sagt, Martin-Ovnen er for Jernindustrien, hvad
Svinet er for Landmanden, hvilket vil sige, at
Martin-Ovnen kan fortære og omsætte alt
muligt Jernaffald, ogsaa saadant, som tidligere p.
Gr. a. sin Form ell. Kvalitet var næsten
værdiløst. Medens Bessemeringen er fast knyttet til
Højovnen, er M. paa sin Plads, hvor der blot
er Affald. I Danmark har saaledes
Burmeister & Wain og Varde
Staalværk fremstillet Martin-Staal siden henh.
1908 og 1914.
Martin-Staalet er gerne lidt dyrere end
Konverterstaalet, men er ogsaa et paalideligere
Materiale. Det bruges for det første, ligesom
Konverterstaalet, til alm. Valsegods som
Plader, Profil- og Rundjern, naar man vil sikre
sig et godt Materiale; til Dampkedler og Skibe
kræves ofte Martin-Staal, og til Jernbroer og
Jernbetonkonstruktioner leverer Værkerne det
undertiden af egen Drift for sikkert at kunne
opfylde de stillede Styrke- og
Sejghedsfordringer. Men desuden bruges det til Genstande, der
skal undergaa store Formforandringer under
Forarbejdelsen, ell. af hvilke der fordres en
ganske bestemt Kulholdighed, saaledes til de
allerfleste Maskindele og store Smedestykker,
f. Eks. Skibsaksler og Skibsskruer, Aksler og.
Bandager til Lokomotiv-, Sporvogns- og
Jernbanevognshjul, andre store Maskinaksler,
Kanoner, Panserplader, endvidere til Rør og
Traad samt til Staalstøbegods. Det bløde,
basiske Martin-Staal indeholder meget faa
fremmede Bestanddele og er meget svejseligt,
hvorfor det mere og mere fortrænger Svejsejernet i
Smedierne. Fremstillingen af Staalstøbegods,
der paabegyndtes 1870 i Terrenoire, og derfor
har været kaldt Terrenoire-Processen, er nu
meget alm. Paa dette Omraade fortrænger
Martin-Staalet i stigende Grad Digelstaalet.
Den beskrevne faste Martin-Ovn, som kan
holdes i uafbrudt Gang Nat og Dag i 3—6
Maaneder, er den overvejende almindeligste.
I Frankrig og U. S. A. har man brugt
Pernot’s Ovn, hvis Herd er af Tallerkenform
og roterer med en lidt fra, Lodlinien afvigende
Akse. Herden er stillet paa en Jernbanevogn
og kan derfor let trækkes ud af Ovnen, hvis
Hvælvning derved bliver let tilgængelig, hvad
der letter Reparationerne. Væsentlig ogsaa af
Hensyn til at lette Reparationerne, kan man,
som i Sverige ved de faste Martin-Ovne, finde
Regeneratorerne stillede ikke under Ovnen,
men med et Par for hver Ende. Wellmann’s
Ovn adskiller sig fra de alm. ved at kunne
vugges, hvilket letter en god Blanding af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
