- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
704

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martinprocessen - Martins, Carl Otto Albrecht - Martins, Joaquim Pedro Oliveira - Martins Anker - Martinsburg - Martins Ferry - Martin-Siemens-Proces - Martinstaal - Martinsville - Martinus de Dacia - Martire, Pietro, d' Anghiera - Martit - Martius, Karl Friedrich Philipp von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Raastofferne, naar Chargen er stor. Talbot’s
Ovn
kan kippes, saa at man kan aftappe en
Del af Indholdet og indføre ny Raastoffer,
hvorved Processen nærmer sig til at blive
kontinuerlig. Ved Hoesch-Processen eller
den brudte M. tappes Staalet efter
Sammensmeltningen foreløbigt ud i en stor
Kranske, dernæst vippes hele Ovnen om, saa at al
Slaggen fjernes, og endelig føres Processen til
Ende, efter at Skeens Indhold er tømt tilbage
til Ovnen; man har det herved i sin Magt, ved
passende Valg af Ovnfoder og Tilslag, af et
tarveligt — hvorved forstaas fosfor- og
svovlholdigt — Materiale at fremstille endog et
fortrinligt Produkt.
(F. W.). E. Su.

Martins [’mårtens], Carl Otto Albrecht,
tysk Instrumentmager (1816—71), traadte 1833
som Lærling ind i Pistor’s mek. Værksted i
Berlin, blev 1837 Medhjælper og senere
Medejer i det kendte Firma, »Pistor & M.«,
der gik ind 1876. Under M.’s personlige Ledelse
fabrikeredes Firmaets velrenommerede
Meridiancirkel til en Mængde Observatorier saavel i
Europa som i Amerika.
J. Fr. S.

Martins [mar’ti∫], Joaquim Pedro
Oliveira
, portug. Statsmand og Forf., f. i
Lissabon 1845, d. smst. 1894. Var i Beg. radikal, men
sluttede sig senere til Regeringspartiet og var
Finansminister 1891—92, hvorpaa han trak sig
tilbage til Privatlivet. M. debuterede i
Litteraturen med Romanen Phebus Moniz (1870)
og en Dityrambe over Camões, Os Lusiadas
(1872). Bl. hans mest yndede Værker kan
nævnes: Historia de Portugal (1879), O Brazil e as
colonias portuguezas
(1880), Portugal
contemporaneo
(1883), A vida de Nunalvares (1892)
samt Portugal nos Mares (1892). Skrifter af
mere alm. Indhold er: O Hellenismo e a
cicilisação christãa, Historia da republica romana

og Historia da civilisação iberica. M. har
desuden skrevet en Række
populær-videnskabelige Værker, af hvilke de vigtigste er:
Elementos de anthropologia, As raças humanas e
a civilisação primitiva, Systema dos mythos
religiosos
samt Quadro das instituições primitivas.
Chr. H.

Martins Anker (Søv.), Anker med
bevægelige Flige. Se Anker.
C. B-h.

Martinsburg [’ma.ətinzbəg), By i Staten
West Virginia, U. S. A., ved Tuscarora,
Baneknudepunkt, med Jernbaneværksteder, andre
Fabrikker. (1910) 10696 Indb.
N. H. J.

Martins Ferry [’ma.ətinz-’feri], By i Staten
Ohio, U. S. A., ved Ohio, har en Unionsskole,
Fabrikker for Glas, Maskiner, Jernvarer og
(1910) 9133 Indb.
N. H. J.

Martin-Siemens-Proces [-’zi.məns-] kaldtes
Martinprocessen i Beg. og navnlig i England
og Tyskland, fordi den foregaar i Siemens’
Regeneratorovn; nu er den korte Benævnelse
almindelig.
(F. W.). E. Su.

Martinstaal er Staal, fremstillet ved
Martinprocessen (s. d. og Jern, smedeligt, S. 901).
E. Su.

Martinsville [’ma.ətinzvi£], By i U. S. A.,
Stat Indiana, ligger 45 km SV. f. Indianapolis
ved White River, (1910) 4529 Indb. M. driver
Handel med Korn og Kvægprodukter.
N. H. J.

Martinus de Dacia (Morten Mogensen),
dansk Teolog og Kirkepolitiker, d. 10. Aug.
1304 i Paris. M. d. D. studerede i Paris, hvor
han blev Dr. theol.; han skrev et Værk, De
modis significandi
, der studeredes af hele
Datidens lærde Verden. Da han kom hjem fra
Paris, blev han Kannik i Roskilde, og senere
blev han tillige Provst i Slesvig. 1288 træffer
vi ham som Kansler hos Enkedronning Agnes,
og fra da af er han Kong Erik Menved’s
Sagfører. 1289 anbefalede han under et Ophold i
Rom Jens Grand til Ærkebiskop i Lund: men
da Striden udhrød mellem Kongen og
Ærkebispen, var han utrættelig i at føre Sagen mod
den sidste. Han oprettede Altre i Slesvig og i
Roskilde, og for enhver, som besøgte Altret
det første Sted, udvirkede han pavelig Aflad.
M. døde i Paris og blev begravet ved Notre
Dame. Der er noget, der tyder paa, at han er
blevet Dominikanermunk.
L. M.

Martire [mar’tire], Pietro, d’ Anghiera
(lat. Petrus Martyr de Angleria),
Humanist og Historieskriver, f. 1457 (ell. 1459)
i Arona i Lombardiet, d. i Granada 1526. Denne
Italiener hører til de Lærde, som indkaldtes
under det kat. Kongepar til Spanien for at
fremme de klassiske Studier der, og han fik
megen Indflydelse ved at samle en Mængde
Disciple om sig og ved et Omfattende latinsk
Forfatterskab. Han blev benyttet til
diplomatiske Sendelser og overvældedes med
Æresbevisninger og rentable, mest gejstlige
Embeder. Som en livlig interesseret Tilskuer har
han skildret de mange mærkelige Begivenheder,
han i sit Liv blev Vidne til, og hans Bøger og
Breve genspejler paa en fængslende og
underholdende Vis hans talrige Indtryk og
Erfaringer; imidlertid er de unægtelig noget sjusket
affattede. Opus epistolarum (Alcalá 1530) og
De orbe novo decades III (Sevilla 1511) er
hans vigtigste Værker. 1. Del af sidstnævnte
udkom allerede 1500 og omhandler Amerikas
Opdagelse.
E. G.

Martit, et Mineral, forekommer i store, sorte,
halvmetalliske Oktaedre ved Puy de Dôme i
Frankrig, Cerro de Mercado i Meksiko o. m. a.
St.; den bestaar af Jerntveilte (Fe2O3). Den har
været anset for et særligt Mineral, men synes i
Virkeligheden at være Pseudomorfose, opstaaet
ved Omdannelse af oktaederformet Magnetit ell.
Svovlkis.
(N. V. U.). O. B. B.

Martius [’martios], Karl Friedrich
Philipp von
, tysk Botaniker, f. 1794 i
Erlangen, d. 1868 i München. 1826 blev han Prof.
i Botanik i München og Direktør for denne Bys
bot. Have, efter at han 1817—20 sammen med
Spix havde foretaget en videnskabelig Rejse i
Brasilien, paa hvilken han indsamlede et
meget betydeligt Materiale, med hvis Bearbejdelse
han siden stadig var sysselsat. Af hans Skr
kan nævnes: Historia naturalis Palmarum
(1823—50, med 245 Tavler), Icones plantarum
cryptogamicarum, quas in itinere 1817—20 per
Brasiliam instituto collegit et descripsit
(1828—34,
med 76 Tavler) samt især Flora Brasiliensis
(fra 1840). Af dette udmærkede Billedværk,
grundlæggende for alt bot. Studium af tropisk
Amerika, er mangfoldige Bd udg.
(V. A. P.). A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free