- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martiusgult - Martorell - Martos - Martos, Christino - Martos, Ivan Petrovitsch - Marts - Martsforeningen - Martsministeriet - Martucci, Giuseppe - Marty, Georges Eugène - Martyn, Henry

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Martiusgult, d. s. s. Manchestergult.

Martorell [martå’rælj], By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Barcelona, ligger 21 km NV. f.
Barcelona ved Jernbanen fra Barcelona til
Tarragona og ved Floden Llobregat, over hvilken
fører den gl. berømte Hannibals-Bro, der
skriver sig fra Karthageniensertiden og prydes af
en Triumfbue. M. har Uld- og
Bomuldsspinderier samt Papirfabrikker og (1920) 3280 Indb.
C. A.

Martos [’martås], By i det sydlige Spanien,
Prov. Jaen, ligger 21 km VSV. f. Jaen ved
Foden af Monte Jabalcuz. (1920) 16800 Indb.
M. har et gl. Klippeslot samt betydelig Avl af
Vin, Hør og Oliven. I Nærheden findes en
Svovlkilde. Ved M. sejrede Juli 1854 Oprørerne
under O’Donnell over de kgl. Tropper.
C. A.

Martos [’martås], Christino, sp. Politiker
(1830—93). Allerede 1851 som jur. Student var
han med i et Opstandsforsøg i Madrid, og 1854
hjalp han at forberede O’Donnell’s Rejsning.
Senere blev han Sagfører og udmærkede sig
som Taler, samt var et fremragende Medlem
af det progressistiske Parti og til sidst en af
Lederne for det saakaldte demokratiske. Han
tog Del i Prim’s Opstandsforsøg 1866 og i
Septemberrevolutionen 1868 og hørte fra den
Tid til Nationalforsamlingen og senere til
Deputeretkamret. Juni 1872 blev han
Udenrigsminister i Kong Amadeo’s sidste Ministerium,
og efter Republikkens Udraabelse Febr—Marts
1873 Formand i Nationalforsamlingen. Efter
1882 knyttede han sig mere til det liberale
Parti under Sagasta og var 1886—89
Deputeretkamrets Formand.
E. E.

Martos [’martås], Ivan Petrovitsch,
russ. Billedhugger, f. 1752 i Itschupa (Guv.
Poltava), d. 17. Apr. 1835. Han studerede paa
Akademiet i Petrograd og fortsatte fra 1773 sin
Uddannelse i Rom, hvor han paavirkedes af
Batoni og Mengs. I Rusland, hvortil han vendte
tilbage 1814 (blev Akademirektor),
repræsenterer han væsentligst den Canova’ske Retning.
Han har bl. a. udført det mægtige Monument
for Heltene Minin og Poshareski i Moskva,
samt Monumenter for Storfyrstinde Alexandra
i Pavlovsk, Digteren Lomonosov i Archangel
og Potemkin i Cherson.
A. Hk.

Marts (af lat. Mártius, helliget Guden Mars),
Aarets tredie Maaned, i den ældste rom.
Kalender den første. Opr. dansk og norsk Navn
Tord(Thor-)maaned efter Guden Thor,
paa Svensk Vårmånad.

Middeltemperaturen for M. ligger i Danmark
mellem 2° og 1/2°, i Norge mellem 2° og ÷ 12°,
i Sverige mellem 1 1/2 og ÷ 11°. Isotermen
paa 0° følger Norges Vestkyst fra c. 67° Br.
mod S., gaar over det sydlige Norge i sydøstlig
Retning; i Sverige berører den omtr. Göteborg
og Kalmar. Isotermen paa ÷ 10° omfatter de
nordligste Egne af Norge og Sverige. Nedbøren
udgør i Danmark c. 40 mm; i Sverige ligger
den mellem 10 og 50 mm; i Norge er der
endnu større Forskel i Nedbøren end i Sverige:
Kautokeino faar saaledes 13, Florø 138,
Domsten 170 mm. Vinden er i Danmark og Norge
meget variabel, dog overvejende vestlig og
sydlig, medens østlige Vinde optræder hyppig; i
Sveriges sydlige Del er Vinden meget variabel,
i den nordlige Del mest vestlig.
(W. J-n). H.-P.

Martsforeningen, se Dansk
Folkeforening
.

Martsministeriet, alm. Benævnelse for det
22. Marts 1848 i Danmark dannede Ministerium
under Ledelse af Greve A. V. Moltke (øvrige
Ministre Bardenfleth, Bluhme, Knuth, Hvidt,
Lehmann, Monrad og Tscherning). Se
Danmark, S. 728.

Martucci [mar’tut.∫i], Giuseppe, italiensk
Komponist (1856—1909), Elev af Konservatoriet
i Neapel, har gjort sig kendt som en grundig
og begavet Musiker; han virkede som
Orkesterleder og som Komponist af Symfonier,
Klaverkoncerter, Kammermusik- og Klaverværker,
der viste, at moderne tysk Musik havde haft
Indflydelse paa hans Udvikling (jfr
Sgambati). M. blev (1902) Direktør for
Konservatoriet i Bologna; hans Arbejder har ikke
vundet synderlig Udbredelse uden for hans
Hjemland. (Biografi af R. Prati).
W. B.

Marty [mar’ti], Georges Eugène, fr.
Musiker (1860—1908), vandt allerede 1882 Prix
de Rome
ved Paris-Konservatoriet og blev
Orkesterchef ved den store Opera og ved
Konservatoriekoncerterne. Hans Kompositioner
omfatter et Par Operaer, forsk. Kantater og
Orkestersuiter, Sange og Klaverstykker.
W. B.

Martyn [’ma.ətin], Henry, eng. Missionær
f. 18. Febr 1781 i Cornwall, d. 16. Oktbr 1812
i Armenien. Allerede i Latinskolen vakte han
Opmærksomhed ved sine fortrinlige Evner, og
det samme var Tilfældet ved Univ. i
Cambridge, hvor han først studerede Matematik og
Jura. Men Charles; Simeon’s Forkyndelse greb
ham dybt; han blev Teolog og blev efter sin
Ordination Kapellan hos Simeon (1803).
Læsningen af Brainerd’s Levned og
Efterretningerne om Carey’s Virksomhed i Bengalen vakte
hans Lyst til at blive Missionær, og efter
Simeon’s Forslag rejste han 1805 til Indien som
Kapellan for de eng. Soldater i det Ostindiske
Kompagnis Tjeneste. I Dinapore N. f. Kalkutta
fik han sin Arbejdsmark. Her prædikede han om
Søndagen for Garnisonsmenigheden og besøgte
de Syge paa Hospitalet, men havde megen Grund
til at klage over sine Landsmænds Ugudelighed.
Med stor Iver lagde han sig efter Hindustani
og Sanskrit, Persisk og Arabisk og begyndte
snart at prædike baade for Hedninger og
Muhammedanere. Det lykkedes ham at vinde en
ung Muhammedaner fra Delhi, der senere
under Navnet Abdul Masih blev kendt som en
dygtig Missionsarbejder og den første Inder,
som blev ordineret i den biskoppelige Kirke
Allerede 1808 udgav M. en Overs. af det Ny
Test. paa Hindustani, og paa samme Tid
begyndte han at oversætte Biblen paa Persisk.
Dette anstrengende Arbejde i det hede Klima
kunde hans skrøbelige Helbred ikke taale, og
han besluttede derfor at rejse til Persien. 1811
sejlede han fra Kalkutta over Colombo og
Bombay til Bushire, og drog herfra til Shiraz. Her
disputerede han med lærde Muhammedanere og
udgav et Skrift paa Persisk, hvori han angreb
Muhammed’s Lære som selvmodsigende og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:34:11 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free