Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 712 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maryland - Marylebone - Maryport - Marysville (By i Ohio, U. S. A.) - Marysville (By i Californien, U. S. A.) - Maryville - Marzabotto - marziale - Maræne den lille - Mas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Landet paa begge Sider af den dybt
indskaarne Chesapeake Bay for det meste et jævnt,
frugtbart Agerland af Mergel og
Muslingekalk; udmærket Porcelænsjord og Myremalm
forekommer. Den nordlige og vestlige Del af
Staten er et af Blue Ridge og Alleghany
Mountains gennemskaaret Højland med frugtbare
Dale, frodige Græsgange og smukke Skove,
navnlig af Løvtræer. Floderne er meget
sejlbare langt ind i Landet. De vigtigste er
Potomac og Susquehanna, Patuxent og Choptank,
der alle falder ud i Chesapeake Bay. Klimaet
er mildt, og Sommerheden dæmpes af Søvinde.
Vinteren er dog streng nok til, at Havnen ved
Baltimore undertiden dækkes af Is. I Baltimore
er Gennemsnitstemperaturen for den koldeste
Maaned (Jan.) 0,8° og for den varmeste (Juli)
25,2°. Af Statens Overflade er 82 % opdyrket.
Agerbruget er en af de vigtigste Næringsveje,
men har ikke saa stor Bet. som Industrien og
Handelen; 22 % af Befolkningen ernærer sig af
Agerbrug. Foruden, de alm. Kornsorter avles
der Kartofler, Tobak, Hør, Humle, Durra,
Sukkerrør, Bomuld. Chesapeake Bay er
Hovedcentret for U. S. A.’s Østersfangst, som M. staar
forrest med bl. Staterne. Her findes desuden en
stor Rigdom paa Fisk, Krabber og
Havskildpadder, og dens Bredder er befolkede af
talrige Vandfugle. I Bjergene vindes Stenkul, Jern
og Kobber. Industrien yder Sukker, Melasse,
Mel, Jern- og Bomuldsvarer, Klæder, Skotøj.
Handelen befordres af en Kanal langs Potomac.
Den vigtigste Handelsby er Baltimore, en af
Atlanterhavskystens bedste Havne, som
anløbes af 87 Dampskibslinier. Der udføres Tobak,
Majs, Mel, Bomuld og Fedt.
Undervisningsvæsenet er godt indrettet; dog er der mange af de
Farvede, som ikke kan læse. Bl. de højere
Læreanstalter staar John Hopkins University
(stiftet 1816) højest.

M. var en af Slavestaterne, men mere
slaveproducerende end slaveholdende, og der
udførtes mange Slaver til sydlige Stater.
Forfatningen, var fra først af meget konservativ, men
efter mange Forandringer, sidst 1867, er den
bleven helt demokratisk. Guvernøren vælges af
Folket paa 4 Aar; Senatet har 27,
Repræsentanternes Hus 102 Medlemmer; de vælges
henholdsvis paa 4 og 2 Aar. Enhver Borger i de
forenede Stater, der har opholdt sig eet Aar i
M., har Stemmeret. De fleste Dommere o. a.
Embedsmænd vælges af Folket. Til Kongressen
i Washington sender M. 2 Senatorer, 6
Medlemmer af Repræsentanternes Hus. Hovedstad
er Annapolis, største By Baltimore.

Historie. Den første Nybygd i M.
anlagdes af en Kaptajn Claiborne med Kolonister fra
Virginia. 1631 forlenede Karl I Lord Baltimore
med M. og skilte det ud fra Virginia. Sit Navn
har Landet faaet efter Karl I’s Dronning, Maria
Henriette. Baltimore døde dog før Patentets
Udstedelse, hvorpaa det blev overdraget til
hans ældste Søn, Cecil, hvis Broder, Leonard
Calvert, 1634 med c. 200 Personer, Katolikker
som han selv, begyndte Kolonisationen med
Grundlæggelsen af Byen St Marys paa
Nordsiden af Potomac. Senere blev der efter indre
Kampe, foranledigede ved et Indfald af
Virginiere under Claiborne, givet Religionsfrihed,
hvorefter Befolkningen hurtig voksede. 1650 fik
Kolonien en Forfatning, som lagde den
lovgivende Magt i Hænderne paa to Huse. I
Revolutionen tog M. ivrig Del; den herskende
Familie Calvert blev fordreven, og ved
Konventionen af 1788 blev de forenede Staters
Forfatning antagen. I Borgerkrigen stod M. paa
Nordstaternes Side. (Litt.: M. Sherry,
History of M. [Baltimore 1904]).
N. H. J.

Marylebone [’mæ._ər_ibən, ’mæ._ər_ibo_un eller
’mæ._ər_əlb_ən, -’bo_un; sjælden ’mæ.r_i£_ibo_un],
Bydel og Valgkreds i det nordvestlige London.
(1921) 104222 Indb.
N. H. J.

Maryport [’mæ._ər_ipå_ət], By i det
nordvestlige England, Cumherlandshire, 45 km SV. f.
Carlisle ved Eldens Udmunding i Solway Firth;
den har betydelig Handel med Staal, Jern og
Kul. N. f. Byen ligger Ruinerne af et rom.
Fort, Uxellodunum. (1921) 13000 Indb.
N. H. J.

Marysville [’mæ._ər_izvi£], By i U. S. A.,
Stat Ohio, ligger 40 km, NV. f. Columbus ved
Banen fra Cleveland til Cincinnati, (1910) 3576
Indb. M. har stor Handel med Korn, Faar, Svin
og Heste.
N. H. J.

Marysville [’mæ._ər_izvi£], By i Staten
California, U. S. A., ved Yubas Forening med Feather
River, der her bliver sejlbar. Fl. højere Skoler,
Frugtavl, Bjergværksdrift (Guld). (1910) 5430
Indb.
N. H. J.

Maryville [’mæ._ər_ivi£]. By i Staten Missouri,
U. S. A., med betydeligt Agerbrug og
Kvægavl. Metodistseminarium. (1910) 4762 Indb.
N. H. J.

Marzabotto [martsa’båt.o], Landsby i
Reno-Dalen lidt S. f. Bologna, kendt ved de her
fundne Rester af en etrurisk By og den tilhørende
Gravplads. Oldtidsbyen har kun bestaaet en
kort Tid, omtr. fra Beg. af 5. til noget ind i 4.
Aarh. f. Kr.; den antages at være anlagt for
at sikre Forbindelsen mellem det egl. Etrurien
(Toscana) og Bologna-Egnen og er
sandsynligvis gaaet til Grunde, da Gallerne erobrede
Landet N. f. Apenninerne. Udgravningen, der kun
omfatter en Del af Byen, har givet et klart
Indblik i Etrurernes fortræffelige Byanlæg;
man har fundet velbevarede Gader (med
Fortov), Kloakker, Vandledninger og Rester af
Huse og Templer. Gravene har ydet vigtige
Fund af Vaser, Statuetter o. a. Oldsager, dels
indførte gr., dels hjemlige Arbejder. En stor
Del af Fundene opbevares i Grev Aria’s Villa
i M., paa hvilken Ejendom den gl. By har
ligget. (Litt.: E. Brizio, Una Pompei Etrusca
a M. nel Bolognese [Bologna 1887];
Gozzad i n i, Una antica necropoli a M. [Bologna
1865]; Samme, Ulteriori scoperte nell’ antica
necropoli a M. [Bologna 1870]).
C. B.

marziale [mar’ts_iale] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: krigersk.
S. L.

Maræne, den lille (Coregonus álbula), se
Laksefisk.

Mas, 1) Markmaal i Pondichéry og Karikai
(d. s. s. Cani = 13,3055 Ar); 2) lille Vægt for
ædle Metaller og kostbare Varer i nederlandsk
Ostindien (Maas, Mace, Mehs), 1/16 Tehl (Tael):
i Padang paa Sumatra = 2,563 g, i Atschin for
Guld = 4 Kopang = 6 g, paa Amboina = 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>