- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
716

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maschius, Jacob Mortensen - Maschmann, Hans Henrik - Maschona-Land - Maschukulumbe - Masefield, John - Masella, Gaetano Aloisi - Masenderan - Maser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stiftsarkiv — og som 1892 blev optrykt paa ny
— samt et i sin Tid meget yndet Kobber,
forestillende en Søtræfning mellem to bergenske
Spania-Farere, og den algierske Viceadmiral
1672 (Bergen 1673), og endelig et Portræt af
Raadmand i Bergen Peder Jensen. Vistnok
staar disse Kobberstik ikke særdeles højt i
kunstnerisk Henseende, men er dog udførte
med umiskendeligt Talent, og er mærkelige
som hørende til de tidligste Frembringelser af
den Art i Norge; thi først omkr. 1650 har der
sandsynligvis været en Kobbertrykpresse i Gang
i Kria. (Litt.: »Trondhjems hist. Foren.’s Skr«,
Hæfte 1, 1899; Kr. Koren, »Karter og topogr.
Tegninger vedk. Trondhjem og Trøndelagen«
[1899]).
(F. O.). C. W. Sch.

Maschmann, Hans Henrik, norsk
Kemiker og Apoteker, f. i Kria 6. Maj 1775, d. smst.
19. Novbr 1860, blev 1789 Apotekerlærling paa
Fredrikshald. Efter 4 Aars Forløb kom han
til Kongsberg, hvor han hørte Forelæsninger
om Kemi og fik videregaaende farmaceutisk
Uddannelse. 1796 tog han i Kbhvn
farmaceutisk Eksamen og fik 1797 Bevilling som
Apoteker i Kria. M. var en dygtig og mangesidig
interesseret Mand, ikke blot videnskabelig,
men ogsaa i praktisk Henseende, særlig i
Landbrug, og han var bl. a. den første, som i Norge
(1816) fremkom med Forslag om Anskaffelse af
Dampskibe til Kystfart mellem Kria og
Trondhjem. Han var sammen med Prof. Chr.
Hansteen Medlem af Opsynskommissionen for
Rigets Maal og Vægt samt en af Stifterne og
Udgiverne af »Magasin for
Naturvidenskaberne«, Bd 1—4.
(N. W.). Wt. K.

Maschona-Land [-sjo.-], Landskab i
Sydafrika, mellem Sambesi-Floden i N.,
Matabele-Land i V., Lunde-Floden i S. og de portug.
Besiddelser i Ø. Landet er en savanneklædt
Højslette med ganske godt Klima, dog med
Feber i Regntiden, Novbr—Apr. Sin største
Interesse har det vundet ved sin Rigdom paa
Guldfindesteder, saasom Salisbury, Victoria,
Hartley Hill, Magondi o. a. Disse Guldminer
har allerede været tagne i Brug i en meget
tidlig Tid, saaledes har Mauch c. 300 km V. f.
Sofala ved Zimhabve fundet betydelige Ruiner,
der dels tilskrives Fønikerne, dels Araberne,
medens dog Hartmann sætter dem i
Forbindelse med en tidligere højere Kultur hos
Kafferne. I 15. og 16. Aarh. hørte M. til det
mystiske Rige Monomotapa, senere kom det i
portug. Besiddelse, indtil det midt i 19. Aarh.
blev erobret af Matabelerne. Efter
Matabelerigets Undergang blev det 1893 besat af
Englænderne og udgør nu en Del af Southern
Rhodesia. Hovedbyen er Salisbury, der
ogsaa er Hovedstad for hele Southern-Rhodesia
og staar i Jernbaneforbindelse med den portug.
Kystby Beira mod Ø. og med Buluvajo mod SV.
C. A.

Maschukulumbe, Maschikolumbe,
sydafrikansk Folkestamme, i sproglig Henseende
hørende til Bantu-Folkene, lever omkr.
Sambesis Biflod Kafue, væsentlig som
nomadiserende Kvægavlere.
C. A.

Masefield [’meizfi.£d], John. eng. Digter
og Dramatiker, f. 1874. Hans meget betydelige
Produktion omfatter baade Romaner, Dramaer,
fortællende Digte, ren Lyrik, Kritik etc. Han
hører til de mest omstridte bl. de yngre. Højst
naar han som Digter i Ballads and Poems
(1910) og det meget karakteristiske fortællende
Digt The Everlasting Mercy (1912), der skildrer
en Drukkenbolts Deliriumsfantasier og
pludselige Omvendelse til Tro og nyt Liv. Til samme
Kunstart hører ogsaa The Dauber (1913) og
Lollingdon Downs (1917). Hans første Drama,
det ret naturalistiske The Tragedy of Nan
(1909), fulgtes 1910 af det elizabethansk
paavirkede The Tragedy of Pompey the Great og
1915 af The Faithful. I Home University
Library
-Serien har han offentliggjort en fortrinlig lille
Bog om Shakespeare, og som Bidrag til
Krigslitteraturen Gallipoli, en mesterlig Skildring
af Gallipolifelttoget.
I. O.

Masella [ma’sæl.a], Gaetano Aloisi,
pavelig Nuntius og Kardinal, f. 30. Septbr 1826
i Pontecorvo af fornem Æt, d. 22. Novbr 1902.
Han studerede i Barnabiterkollegiet i Neapel
og senere i Rom, blev ordineret 1849 og kom
snart til at indtage forsk. betroede Poster,
saaledes blev han 1867 Pius IX’s Husprælat.
Han var pavelig Udsending ved fl. Lejligheder,
navnlig i München, hvor han som Nuntius efter
Pius IX’s Død arbejdede paa at tilvejebringe
et godt Forhold mellem Kurien og Regeringen.
Han forhandlede ogsaa senere med Bismarck.
1887 blev han Kardinal.
A. Th. J.

Masenderan, Prov. i det nordlige Persien,
begrænses mod V. af Ghilan, mod N. af det
kaspiske Hav, mod Ø. af Prov. Astrabad,
medens Sydgrænsen dannes af Elburs-Bjergenes
Kam. Inden for den flade Kyst følger en 15—30
km bred Slette, S. f. hvilken Bjergene hurtig
hæver sig til betydelige Højder (Demavend,
5465 m). Klimaet er tempereret. Den russiske
Militærstation Ashur Ada ved Prov.’s
Østgrænse har i Middeltemp. for Jan.: 6,9°, for
Juli: 28,0°, Regnmængden er rigelig, særlig om
Vinteren, men Sommeren er ingenlunde
regnløs. Da Lavlandet mange Steder er sumpet,
er Landet ikke sundt. Det milde og fugtige
Klima giver Anledning til en overordentlig rig
Skowækst. Baade Lavland og Bjergland er
meget rige paa Skov, der væsentlig sammensættes
af løvfældende Træer: Eg, Bøg, Avnbøg,
Vildæbler, Ahorn, Ælm o. s. v. omslyngede af
talrige Lianer. I Lavlandet kommer hertil en Del
Slægter, der mangler i Europa, f. Eks.
Pterocarya, Albizzia, Gleditschia, og i Haverne
tillader den milde Vinter Dyrkningen af sydligere
Egnes Frugttræer, ja selv Daddelpalmen
findes enkelte Steder plantet, skønt naturligvis
dens Frugter aldrig modnes. Befolkningen
bestaar af Persere og Kurder. Det overordentlig
frugtbare Land frembringer Hvede, Ris, Byg,
Hirse, Hamp, Bomuld, Vin, Frugt og Silke.
Kvægavlen drives af Nomader. Af andre
Næringsveje er Fiskeri, Jagt og Handel af Bet.
Hovedstad er Sari, men Barfurusch er den
vigtigste Handelsstad. Gode Havne findes ikke,
og Skibene maa ankre i stor Afstand fra
Kysten.
M. V.

Maser [hebr. ma’a’se.r), Tiende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free