- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
718

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masius, Hector Gotfred - Mask - Mask, Lough - Maskarener - Maskat - Maske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thomasius i Halle; dennes vittige Modskrift
opbragte M. i den Grad, at han overtalte Kongen
til at lade det brænde offentlig af Bøddelen
som Skandskrift og forlange dets Forfatter
afstraffet, hvilket Kurfyrst Vilhelm af
Brandenburg dog ikke vilde indlade sig paa;
tværtimod forlangte han, at Kongen skulde straffe
sin Hofpræst. Striden førte til, at de
Reformertes Stilling i Danmark forværredes, og der
blev udstedt Forbud mod, at unge danske
Adelsmænd maatte opholde sig ved kalvinske Univ.
Efter at M., der ved Ægteskab havde opnaaet
store Rigdomme, var død, blev hans Børn
optagne i den danske Adelsstand under Navnet
»v. d. Maase«.
(J. P. B.). A. Th. J.

Mask kaldes den Del af Maltet, som bliver
tilbage, naar den ved Mæskningen dannede Urt,
der skal oparbejdes videre til Øl, er fraskilt.
Tørstoffet i M. bestaar hovedsagelig af Byggets
Skaller, den ved Maltningen dannede Bladkim,
en Del kvælstofholdige Stoffer og uopløst
Stivelse samt af en ringe Mængde, af Skallerne
tilbageholdt Urt. Der findes gennemsnitlig
henimod 5 % kvælstofholdige Stoffer, 10—11 %
Kulhydrater o. l. og 1,5 % Fedt, og M. udgør
saaledes et i Forhold til sin Pris meget
værdifuldt Kvægfoder, naar Forbrugsstedet ikke
ligger alt for langt fra Bryggeriet. For at
formindske Transportomkostningerne, underkaster
man ofte M. en Tørring.
K. M.

Mask, Lough [’£åk-’mäsk], Sø i det
vestlige Irland, mellem Clew- og Galway-Bugterne,
19 km lang, indtil 7 km bred. Fra det lave
Klippeland paa Vestsiden modtager den fl. smaa
Tilløb, fra Slettelandet mod Ø. Robe River.
Afløbet finder Sted i sydlig Retning gennem
Lough Corrib til Galway-Bugten. Ved
Sydøstkysten ligger Ruinerne af Mask Castle.
N. H. J.

Maskarener, Mascarenhas, Øgruppe i
den vestlige Del af det Indiske Ocean Ø. f.
Madagaskar, bestaar af Øerne Mauritius,
Rodrigues og Réunion, af hvilke de to
første ejes af Englænderne, den sidste af
Franskmændene. Deres samlede Areal er 4500
km2 med c. 565000 Indb. De opdagedes 1513 af
Portugiseren Pedro de Mascarenhas og fik
efter ham Navnet M. Se i øvrigt de specielle
Artikler.
C. A.

Maskat, Hovedstad i Sultanatet Oman i det
sydøstlige Arabien, ligger i Baggrunden af en
dyb Bugt, der tillader de største Skibe at ankre.
Bag ved Byen og dens Forstæder hæver sig en
Krans af stejle, mørke, næsten ganske
vegetationsløse Klipper. Indbyggernes Antal anslaas
til c. 30000 af de forskelligste asiatiske og
afrikanske Nationer. Foruden Arabere er især
Belutscher (c. 6000) og Indere (Banianer)
fremtrædende; de sidste behersker Forretningslivet
og Pengemarkedet. Som Følge af den brogede
Blanding af Nationer og Religioner har Islam
her mistet sin sædvanlige Fanatisme, og
Befolkningens Religion er en Blanding af Islam,
Hinduisme og Parsisme. Byen er omgivet af
en Mur med to Porte. Gaderne er snævre og
krumme, Bygningerne uanselige. Klimaet er
meget hedt, hvilket er særlig ubehageligt, da
Luften i Reglen er meget fugtig.
Middeltemperaturerne er for Jan. 20,3°, for Juli 33,6°.
Middelekstremerne er 15,0° og 40,8°. Den
gennemsnitlige Nedbør er 12,5 cm aarlig, fordelt paa
8,7 Dage. Maanederne April—Oktbr er saa godt
som fuldstændig regnløse. Handelen er
betydelig, men M. staar dog tilbage for det
nærliggende Matrah. 2/3 af Udførslen er Dadler,
desuden udføres Fisk, Perler, Heste. Der indføres
Ris, Kaffe, Olie, Petroleum, Bomuldstøj etc.
Udførslens gennemsnitlige Værdi er 5,2 Mill.
Kr, Indførslens 5,5 Mill. Kr.
M. V.

Maske (middelalderlat. masca, Heks; ital.
maschera; arab. mascharah, Spot, hvad der er
Genstand for Spot), et hult Ansigts- ell.
Hoveddække, hvis Bestemmelse er enten at gøre den
Person, der bærer den, ukendelig, ell. blot den
at beskytte Ansigtet mod ydre Indflydelser.
Den malede Ansigtsmaske, som vi kender den
i de endnu brugelige Fastelavnsmasker, er af
ældgammel Oprindelse og genfindes under
forskellige Former hos de fleste Naturfolk, altid
staaende i Forbindelse med den religiøse
Kultus. M.’s Formaal er her at skræmme og forjage
de onde Aander, som Naturfolkene, ligesom
Oldtidens Kulturfolk, bestandig tror sig
omgivne af. Deraf de fantastisk-rædselsfulde
Ansigter, som disse M. gerne viser, og som menes
og mentes skikkede til at kyse Dæmonerne fra
at fortrædige Menneskene. De forsk. hemmelige
Selskaber bl. Naturfolkene, som »Duk-Duk«erne
og »Areoierne«, bruger alle M. af de
sælsomste Former ved deres Sammenkomster og
religiøse Danse. M. er dels Ansigtsmasker, der
som oftest bæres af den Dansende ved Hjælp
af en Tværpind ell. Tap, som holdes i Munden,
dels hele Hovedmasker. De forfærdiges af
højst forsk. Stoffer: Træ, Bark, Skildpadde,
Læder, ja af Guld. Dr. Schliemann fandt
Guldmasker i Kongegravene i Mykene, og lign. M.
benyttes endnu bestandig ved Tempeltjenesten
i visse Dele af Indien. Paa Ny-Britannien
anvendes ved de religiøse Danse bemalede
Dødningehoveder af afdøde Slægtninge af de
Dansende. — Fra den religiøse Kultus er M.
ganske naturlig gaaet over i Skuespilkunstens
Tjeneste paa en Tid, da Skuespil var en Del ell.
en Udvidelse af Gudstjenesten. Saaledes i det
gl. Grækenland, hvor Maskefabrikationen blev
drevet til stor Fuldkommenhed. De gr.
Teatermasker dækkede hele Hovedet; man trak dem
paa som en Hjælm med Visir, og de blev
bundet fast med Baand under Hagen. De var i
Reglen lavede af Lærred overtrukket med Gips og
modelerede og malede med største Omhu af
professionelle Maskemagere. For Munden var en
stor Aabning skaaret ud og for Øjnene to
mindre. Skæg og Haar var lavede af virkeligt Haar
ell. Uld. Hele M. var af overmenneskelig
Størrelse og gik i det hele opr. mere ud paa at
give et stiliseret, fremmedartet Billede af
overjordiske Væsener end paa en realistisk
Efterligning af virkelige Mennesker. Deraf det
for os besynderlig overdrevne i disse M.’s
Udseende. Den tragiske og komiske M.
skiller sig især ved Mundens og Øjenbrynenes
forsk. plastiske Udformning, og de giver os
ligesom to generaliserede Billeder paa
Lidelsen og Latteren. Senere hen udførtes M. i mere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0738.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free