Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskingevær eller Mitrailleuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forende atter saa meget, at der lukkes fast for
Kamret (se Rekylgevær).
Patrontilbringningen sker ved
mange af de lette M. paa samme Maade som
ved Magasingeværerne (se Fig. 12), idet
Patronerne i et Magasin af en Fjeder paavirkes
saaledes, at den øverste (yderste) Patron, hver
Gang Bundstykket er gaaet tilbage, træder ind
foran Bundstykket og af dette skubbes ind i
Kamret. Et Magasin kan rumme 20—30
Patroner ell. mere; naar det er skudt tomt, er
der et Øjebliks Standsning i Skydningen, indtil
et nyt Magasin er paasat. Madsen-M. (Fig. 8)
har et bueformet Magasin, der sættes oven paa
Geværet. Det fr. fusil mitrailleur (Fig. 10) har
et halvcirkelformet Magasin under Geværet.
Det eng. Lewis-M. (Fig. 9) har et
tallerkenformet Magasin, der ligger vandret oven paa
Geværet og drejer sig under Skydningen. Til
de tunge M. bruges bøjelige Patronbaand
(se Fig. 4) af Lærred ell. Metal, ell.
Ladeskinner (se Fig. 6) af Metal, hvori
Patronerne sidder Side om Side, indstukne i Øjer
ell. fastholdte af Metalflige. Baandene ell.
Ladeskinnerne indføres vandret gennem
Mekanismen, som for hvert Skud fører Baandet
(Skinnen) saa langt til Siden, at en ny Patron kan
gribes af Mekanismen og føres ind i Kamret.
Baandene (Skinnerne) kan hægtes sammen,
saaledes at Skydningen kan fortsættes
automatisk i længere Tid; de opbevares i Kasser,
som under Skydningen stilles ved Siden af M.
Ogsaa enkelte lette M. (de tyske) bruger
Ladebaand, anbragte i en tromleformet Kasse, der
ligesom et Magasin kan fæstnes til højre Side
af Geværet.
M. har Sigtemidler, Viser og Sigtekorn,
der for de lette M.’s Vedk. oftest er ganske
som Sigtemidlerne paa Fodfolksgeværerne,
medens de tunge M. kan have finere Sigtemidler,
der tillader Skydning indtil de længste
Afstande, som Skarpene kan række, 3500—4500 m. Til
særlige Skydninger kan der bruges særlige
Sigtemidler, Sigtekikkerter, ringformede
Sigtekorn til Beskydning af Flyvemaskiner o. l.,
ligesom Sigtemidlerne kan være selvlysende til
Skydning i Mørke.
Den store Skudhastighed, 200—300
Skud i Minuttet for de lette M., og 400—600
Skud for de tunge M., bevirker en hurtig
og stærk Opvarmning af Piben,
som man maa raade Bod paa. I modsat Fald
vilde Piben hurtigt opvarmes til over 500° C.
og altsaa snart begynde at blive rød. Ganske
vist paavirkes Piben kun en kort Tid (0,0015
Sekund) for hvert Skud af den stærke Varme
(c. 2000° C. ell. mere) ved Krudtets Eksplosion,
men man kan dog regne med, at ved fortsat
Skydning med M. vilde Piben, hvis der ikke
anvendtes særlige Kølemidler, efter faa
Minutters Skydning være glødende og dermed Faren
for Pibens Ødelæggelse være indtraadt.
Pibens Afkøling iværksættes paa
meget forsk. Maade, men man kan dog i store
Træk skelne mellem to Afkølingsmaader:
Afkøling ved Hjælp af Vand og Afkøling ved
Hjælp af Luft.
Afkøling med Vand sker paa den
Maade, at Piben omsluttes af en
cylinderformet Kappe (se Fig. 4, 5 og 11) af saa stor
Diameter, at der inde i Kappen omkr. Piben
kan være en ret betydelig Mængde Vand, for
de tunge M. c. 4 l, for de lette noget mindre.
De under Skydningen fremkomne Vanddampe
afledes gennem en Ventil og kan ved en Slange
føres til en Kondensator ell. i det mindste ledes
bort fra Geværets Standplads, som ellers vilde
røbes. Man kan regne med, at de 4 l Vand er
tilstrækkelig til 1000—1500 Skud i en Serie,
hvorefter der maa hældes frisk Vand paa. En
Afkøling af Piben ved Paahældning af Vand
uden paa Piben ell. gennem Løbet bruges
undertiden ved de lette M. For at forhindre, at
Kølevandet fryser i stærk Kulde, kan man
blande det med Glycerin ell. Salt. Særlige
Kuldeblandinger i St f. Vand synes ikke at
have svaret til Forventningerne.
Afkøling med Luft giver den
simpleste Konstruktion og det letteste Vaaben (se
Fig. 6, 8, 9, 10 og 12). Der maa dog træffes
særlige Foranstaltninger, for at Luften kan
komme i saa stærk Berøring med Piben som
muligt. Piben kan udvendig forsynes med
fremspringende Ringe ell. med en særlig
Aluminiumskappe (Radiator) med Ringe ell. med Flige
i Længderetningen for at lette
Varmeudstraalingen, Omsluttes Piben af et Overrør, som ved
fl. af de lette M., maa dette Overrør være
forsynet rigeligt med Aabninger for Luften.
Undertiden ledes en Luftstrøm automatisk ind
langs Pibens Overflade ell. endog igennem
Løbet. Afkøling med Luft er dog i det hele taget
en mindre virksom Afkølingsmaade. Derfor kan
den kun bruges i Forbindelse med
Pibeskiftning. Denne foregaar lettest, naar den
ophedede Pibe kan udtages, og Reservepiben
indsættes bagfra, saaledes som Tilfældet er ved
det danske Rekylgevær (Madsen-M.).
Da det er af stor Bet., at M.’s Standplads
ikke kan erkendes fra Fjendens Side, forsyner
man i Reglen Piben med en rør- ell.
tragtformet Flammedæmper ell. Flammeskjuler
omkr. Mundingen. Flammedæmperen kan tillige
virke som Knalddæmper.
Affutering. Det er i Hovedsagen
Affuteringen, der danner Forskellen paa lette og
tunge M.
De lette M. er affuteret omtr. som svære
Fodfolksgeværer, men har dog næsten alle
særlige Støtteben under Piben. Støttebenene kan
foldes sammen under Transporten; undertiden
kan de forlænges, saa de tillader nogen
Variation i Anslagshøjden. Nogle lette M. har tillige
en Støtte under Kolben, der ogsaa kan forsynes
med en Bøjle, som hviler over Skyttens
Skulder under Skydningen. De er saa lette at
transportere, baarne som et alm. Gevær, at de
kan følge Fodfolkets Skyttelinier overalt. Ved
Skydning paa kortere Afstande mod alle Slags
Maal og paa længere Afstande mod store Maal
har et enkelt let M. samme Virkning som et
større Antal Fodfolksgeværer.
De tunge M. har Affutager, formede enten
som en Trefod (Fig. 4 og 6) ell. (sjældnere)
som en Slæde (Fig. 5) med Støtteben. Begge
Slags Affutager kan ved Indstilling af Benene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
