Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maskinlære - Maskinmester - Maskinmørtel - Maskinolie - Maskinpapir - Maskinpasser - Maskinpistol - Maskinskrivning - Maskinskyts - Maskinskæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. Bygning og Beregning af Maskiner, saavel
Kraftmaskiner som Arbejdsmaskiner og Anlæg
til Kraftens Overførelse. M. har en meget stor
Litteratur i de forsk. Industrilande. Af danske
Værker om alm. M. bør særlig nævnes S. C.
Borch’s »Forelæsninger over M.«, I—III, og P.
Schrøder, »M.«, I—II (Kbhvn 1914—17) (mere
spc. Værker findes nævnte under
Dampmaskiner o. a.). Af fremmede Forf. kan fremhæves
Armengaud, Bach, Reuleuaux, Rühlmann,
Uhland o. m. fl.
H. H. S.
Maskinmester kaldes den Mand, som har
erhvervet sig Ret til i Skibe, der fremdrives
ved Damp- ell. Motorkraft, at passe ell. være
ansvarlig for Pasningen af Maskineriet. Denne
Ret erhverves i Danmark ved, foruden at
opfylde visse, ved »Lov om Sønæringen m. m.«
af 26. Febr 1916 fastsatte Betingelser
vedrørende Søfart m. m., at bestaa de i »Lov om
Eksaminer for Skibsmaskinister« af 12. Apr.
1911 foreskrevne Eksaminer, nemlig for henh.
Undermestre, M. af 2. Klasse og M. af 1. Klasse.
Undermestre har Ret til at tage Plads som
underordnede Maskinister paa ethvert Skib,
hvor en saadan iflg. nævnte Lov om
Sønæringen m. m. kræves. M. af 2. Klasse kan være
ansvarlig M. i Skibe af indtil 500 H. K. i den
saakaldte »indskrænkede« Fart, ell. underordnet
M. i større Skibe i enhver Fart, medens M. af
1. Klasse kan være ansvarlig M. i Skibe af
enhver Størrelse og i enhver Fart; der kræves
dog af 1. Mestre paa Udvandrerskibe, at de
har taget den, i L. af 12. Apr. 1911 foreskrevne,
udvidede Maskinisteksamen.
I Norge benævnes M. tilsøs
Dampskibsmaskinister af 3., 2. og 1. Klasse, og de nærmere
Regler for de Eksaminer, der kræves af disse, og
de Stillinger, de er berettigede til at overtage,
findes i »Lov av 14. decbr 1917 om maskinister
paa dampfartøier av handelsmarinen«.
Paa Landjorden stiller Lovgivningen ikke til
Mænd, der passer ell. leder Pasningen af
Dampmaskine- ell. Motoranlæg, Fordring om
bestaaet Maskinisteksamen. Ejerne af saadanne
Anlæg, især større Anlæg, kræver dog ofte, at
de Mænd, hvem Pasningen af Anlæggene
betroes, skal have erhvervet Bevis som
Maskinmestre, ikke sjældent tillige, at de skal have
bestaaet den i fornævnte L. af 12. Apr. 1911
foreskrevne Prøve i elektrotekniske Fag, der
henhører til den udvidede Maskinisteksamen,
ell. den af Kbhvn, Odense og Aarhus Kommune
Foreskrevne Installatørprøve.
Ogsaa eksaminerede Mænd, der passer
Damp- ell. andre Kraftmaskiner paa
Landjorden, kaldes ofte M., ligesom denne Betegnelse
anvendes om Personer, der paa Teatre o. a. St.
har Overledelsen af maskinelle Anlæg.
H. H. S.
I den danske Marine er Benævnelsen M. iflg.
Søværnsloven af 1922 indført for Maskinens
Officersbesætning. Graderne er M. af 1., 2. og
3. Grad samt Under-M. Tilgangen til
M.-Graderne sker fra værnepligtige
Maskinassistenter, der har bestaaet den udvidede
Maskinisteksamen, har aftjent deres Værnepligt
ved Søværnet og har gennemgaaet en særlig
Uddannelse. — I den norske Marine er M. en
Stilling mellem Maskinister og Marineingeniører,
der findes 2 Grader, M. og Over-M. De gør
Tjeneste som 2. og 3. M. i de større Skibe,
hvor 1. M. er Marineingeniør, og som 1. M. i
de mindre Skibe.
C. B-h.
Maskinmørtel, Kalkmørtel blandet paa
Mørtelfabrik (s. d. og
Mørtelblandemaskiner).
E. Su.
Maskinolie, saadanne Smøreolier, som ved
20° har en Viskositet mellem 13 og 45,
undertiden indtil 60.
K. M.
Maskinpapir, det paa Maskine fremstillede
Papir, i Modsætning til haandgjort Papir.
Maskinpasser kaldes i Danmark den Mand,
der uden at have taget Maskinisteksamen,
altsaa uden at være egl. Maskinmester, passer
Dampmaskiner og Kedler ell. andre
Kraftmaskiner. Paa Dampfartøjer med Maskiner
indtil 150 H. K. samt paa ikke selvbevægende
Muddermaskiner, Dampkraner o. l. tillades det
Personer, der foruden at opfylde visse
Betingelser m. H. t. Søfart m. m. har underkastet
sig en særlig »Maskinpasserprøve«, at tage
Tjeneste som eneste Tilsynshavende med
Maskineriet. Om Maskinpasserprøven se L. af 12.
Apr. 1911 »Om Eksaminer for
Skibsmaskinister m. m.«, og om de øvrige Betingelser se
L. af 28. Febr 1916 »Om Sønæringen m. m.«.
H. H. S.
Maskinpistol, se Maskingevær.
Maskinskrivning,
Mangfoldiggørelsesapparater og
Skrivemaskiner.
Maskinskyts var tidligere Benævnelsen paa
det Skyts af mindre Kaliber, 37—47 mm, som
ved Hjælp af en særlig Baglademekanisme i
Forbindelse med Brugen af Enhedspatron (d. v.
s. Projektil, Ladning og Hylster samlet til en
Patron) og særlige Patrontilførselsorganer
formaaede at præstere en hurtig, kontinuerlig
Skydning (indtil 150 Skud pr Min.), hvorved
Vaabnet fik Karakter af at virke som en
»Maskine«. M. er nu, væsentligst p. Gr. a. det lidet
virksomme Kaliber, for største Delen forladt
til Fordel for hurtigskydende Skyts,
hvis Skudhastighed er væsentlig ringere (15—30
Skud pr Min,), men hvis Kalibre naar helt op
til 120 mm. Den moderne hurtigskydende
Kanon er som oftest udstyret med en
halvautomatisk Baglademekanisme, der i
Skudafgangen aabner sig, kaster det tomme
Patronhylster ud og bliver staaende aaben, saa
at den næste Patron hurtig kan indføres i
Kanonen, hvorved Mekanismen lukkes. I den
danske Hær og Flaade findes endnu noget ældre
37 mm’s M. og et stort Antal moderne
hurtigskydende Kanoner af Kalibrene 57 mm, 75
mm og 120 mm.
Det er urigtigt til Maskinskyts at henregne
Maskingeværer, d. v. s. maskinelt
virkende Vaaben af Geværkaliber.
C. H. R.
Maskinskæring kaldes, i Modsætning til
Haandskæring, den Tilvirkning af Savtræ, som
foregaar ved mekanisk Drivkraft.
Maskinskaarne Varer bliver mere ensartede i
Dimensioner og oftest mere skarpkantede; men
Veddet bliver langt hyppigere »skaaret over
Spaan«, hvilket gør Styrken ringere.
C. V. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
