- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
739

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masse (fys.) - Masse (jur.) - Masse (tekn.) - Massé, Victor Félix Marie - Massealder - Massebestyrelse - Massefaktorer - Masseformel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afhængighed af Hastigheden maa iflg.
Einstein’s Relativitetsteori gælde al M. For de
Hastigheder vi kan give de alm. Legemer vil
Masseændringen dog være saa lille, at den ikke
direkte kan paavises. For et Projektil med
Hastigheden 1000 m/sek. vil saaledes den
relative Masseforøgelse være mindre end 1 : 1010.
I Relativitetsteorien udledes endvidere den
overordentlig betydningsfulde Sammenhæng
mellem et Legemes M. og dets Totalenergi, idet
M. i g er lig Totalenergien i Erg divideret med
Kvadratet paa Lyshastigheden i cm/sek. Af
den uhyre Energi, som et g af et Legeme
herefter skal indeholde, er kun en forsvindende
Brøkdel alm. Energi, som Varmeenergi, kem.
Energi o. l. Resten er Elektronernes og særlig
Atomkernernes Feltenergi, der ikke er
disponibel. En Ændring af et Legemes Energi ved
alm. fysiske ell. kem. Processer vil derfor ogsaa
kun have en forsvindende Indflydelse paa
Legemets M. Smeltes saaledes 1 kg Is vil de 80
Kilogramkalorier, som derved tilføres, kun
forøge Vægten med 3 · 10—6 Milligram, hvad der
ligger under Iagttagelsesgrænsen. I Einstein’s
alm. Relativitetsteori faar M. endvidere en
dybtgribende Indflydelse paa Rum- og
Tidsiagttagelser. Ang. det nærmere herom, henvises
til Art. Relativitetsteori; blot skal her
nævnes den interessante Opdagelse af, at ogsaa
Lysstraaler har M., træg saavel som tung. For
den træge M.’s Vedk. var dette i Hovedsagen
allerede teoretisk vist af Maxwell og var senere
bleven eksperimentelt bekræftet ved Paavisning
af Lysstraalernes Tryk. At Lysstraalerne har
tung M. blev derimod først fremsat af Einstein
som en Konsekvens af hans Teori og er bleven
bekræftet ved Iagttagelsen af deres Afbøjning
i Solens Tyngdefelt.
E. S. J.

Masse (jur.), d. s. s. Massa.

Masse (tekn.), Formsand (s. d.) med større
Lerindhold end det alm., bruges til Fremstilling
af Støbeforme for Metaller, navnlig Støbejern,
naar Formningen kræver et mere plastisk
Materiale end det alm. Formsand.
E. Su.

Massé [ma’se], Victor Félix Marie,
fr. Komponist (1822—84), Elev af Paris’
Konservatorium, vandt allerede 1844 Prix de Rome
for Komposition. Vendt tilbage til Paris
erhvervede M. sig megen Yndest som
Romancekomponist og debuterede 1849 som Operakomponist
med La chambre gothique (Opéra-comique); med
denne og de flg. Arbejder i samme Genre —
La chanteuse uoilée, Galathée, Les noces de
Jeanette
(1863) og La Reine Topaze (1856) —
havde M. alt Held, medens de Operaer, han
derefter lod opføre, kun gjorde ringe ell. rent
forbigaaende Lykke. — 1866 blev M. Lærer i
Komposition ved Konservatoriet og 1872 Medlem
af Akademiet. 1876 fremkom, efter en lang
Pause, Operaen Paul et Virginie, og ved sin
Død efterlod M. sig La nuit de Cléopatra
(opført 1885). — M.’s Musik var opr. holdt i den
ældre Opéra-comique-Genre med nogen
Paavirkning af Auber og med meget Henblik paa
de udførende Sangere; uden at være betydelig
var den melodiøs, munter og tiltalende. Senere
hen søgte han at efterligne Gounod, men som
anført med ringere Sceneheld.
W. B.

Massealder kaldes i Skovbruget den Alder,
man finder for en Afdeling, som indeholder 2
ell. fl. Bevoksninger af forsk. Alder, naar man
først multiplicerer hver af Aldrene med den
tilsvarende Vedmasse, derefter lægger
Produkterne sammen og til sidst dividerer med
Afdelingens samlede Vedmasse.
C. V. P.

Massebestyrelse. Ved M. forstaas i dansk
Ret den Form for Overformynderibestyrelse (s.
d.), at de under Overformynderiets Bestyrelse
værende Kapitaler, hvad enten det er
Umyndiges Midler ell. baandlagte Midler, bestyres
som en samlet Masse, der er i Sameje mellem
samtlige Myndlinge, saaledes at hver enkelt
kun har en Andelsret, svarende til den for ham
indsatte Kapitals Størrelse. Naar saaledes
Midlerne bestyres under eet, sikres den Enkelte
mod det Tab, der kunde følge af, at hans
Midler anbragtes paa en uheldig Maade. Tab,
der lides ved M., dækkes af Overformynderiets
Reservefond, subsidiært af Statskassen.

Under M. inddrages (jfr. L. 26. Maj 1868
§ 3) alle Kapitaler, der indsættes i kontante
Penge. Kapitaler, der indkommer i
Overformynderiet i Form af Værdipapirer, Aktier,
Obligationer, Forsikringspolicer e. a.
Pengeeffekter, bestyres særskilt, men kommer
Midlerne senere til at foreligge kontant, f. Eks.
ved Udtrækning ell. anden Indfrielse af
Obligationerne, Udbetaling af Forsikringssummer
o. l., indgaar de normalt under M.

Renten af de under M. værende Midler er
4 1/2 %, jfr L. Nr 142 af 14. Apr. 1920 § 1 og
Anrd. Nr 221 af 31. Maj 1920. Herved kan det
let ske, at Midler, der hidtil har været bestyret
særskilt, ved at inddrages under Massen vil
komme til at give ringere Rente end hidtil,
og der vil i saadanne Tilfælde under visse
nærmere Betingelser kunne gives Tilladelse til, at
Midlerne (særlig, hvor det drejer sig om
baandlagte Midler) vedblivende holdes uden for M.
(Litt.: Bentzon, »Personret«, 2. Udg. 1923;
Behrend, »Lidt Om Overformynderiet«
[1914]).
A. D. B.

Massefaktorer kaldes i Skovbruget de
Størrelser, som ved Multiplikation med hverandre
giver det enkelte Træs ell. hele Træsamfundets
Vedmasse. Tidligere regnede man almindeligvis
med Stammens Diameter (D) i Brysthøjde,
Træets hele Højde (H) over Jorden og
Formtallet (F); ogsaa andre Størrelser er blevne
foreslaaede som M., men har vist sig for
vanskelige at maale til at være brugbare i den
store Praksis. Ny Undersøgelser har derimod
vist, at man med tilstrækkelig Nøjagtighed kan
finde den sluttede Bevoksnings Vedmasse som
Funktion alene af Diameteren (D) i
Middelstammegrundfladen og Antallet af Stammer (se
Masseformel) og ligeledes alene af
Højden af Intensiteten (I).
C. V. P.

Masseformel kaldes det mat. Udtryk, ved
hvilket man udregner Vedmassens Rumfang
enten i det enkelte Træ ell. oftest i et helt
Træsamfund af ensaldrede Individer. De
almindeligst brugte Udtryk er M = G H F og M
= N 21,4 D 2,64 samt I A H; i det første er G
Stammetværsnitsarealet i Brysthøjde og H
Afstanden fra Jorden til Toppen enten paa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free