Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masseformel - Massekreditorer - Massemodenhedsalder - Masséna, André
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Træ ell. paa den hele Bevoksning,
medens F er Forholdet mellem Træets
(Middeltræets) hele Rumfang og den Cylinder, hvis
Grundflade er lig Tværsnitsarealet. I det andet
Udtryk (H. Prytz’ M.) er D Diameteren i
Bevoksningens Middelstammegrundflade, maalt
i Brysthøjde, N Afdelingens Stamtal og Tallene
21,4 samt 2,64 Konstanter, fundne ad empirisk
Vej, gældende for Metermaal. I det tredie
Udtryk er I Intensiteten (s. d.), A Arealet. (Litt.:
H. Prytz, »Tilvækstundersøgelser« [i »Tidss.
f. Skovvæsen«, Bd III, B, S. 61]).
C. V. P.
Massekreditorer, se Konkurs, S. 431.
Massemodenhedsalder kaldes den Alder
(m), i hvilken et sluttet Træsamfund har naaet
at frembringe den største Vedmasse (M) i
Forhold til Træernes Alder, altsaa Mm—1 :
(m — 1) < Mm : m > Mm+1 : m + 1). Denne Alder
kan findes enten ved Hjælp af en
Tilvækstoversigt (s. d.) ell. ved Undersøgelse af selve
Bevoksningens løbende aarlige Tilvækst; udtrykkes
denne i Procent (p), skal nemlig i
Modenhedsaaret p = 100 M/m ell. p — 100 M+U/m,
eftersom man kun regner med Hovedskovningen ell.
tillige tager de forudgaaende Udhugningers
Vedmasse (U) med i Regning.
C. V. P.
Masséna [mase’na], André, Hertug af
Rivoli, Fyrste af Esslingen, fr. Marskal, f. 1758,
d. 1817. Hans Forældre var Haandværksfolk,
og han begyndte med at arbejde i en
Sæbefabrik, men
knap 13 Aar
gl løb han
hjemmefra og
lod sig hverve
som
Skibsdreng. Han
blev imidlertid
ked af
Sømandslivets
Omflakken og
lod sig 1778
indrullere i
Regimentet
Royal-italien.
Her gjorde
han sig hurtig
bemærket, men
opnaaede dog
ikke
Officersgraden,
hvorfor han traadte ud af Tjenesten og en Tid var
Smugler ved Søalperne, hvilket gav ham et
fortrinligt Kendskab til de vanskelige Egne ved
Middelhavet hvor han senere skulde høste saa
mange Laurbær som Feltherre. Efter Revolutionen
traadte han ind i et af Provinsens frivillige
Regimenter 1791, udmærkede sig overalt og
steg i en Fart gennem alle Officersgrader lige
til Divisionsgeneral, hvortil han udnævntes
efter Toulon’s Fald, ved hvilken Storm den unge
Bonaparte som Artilleriløjtnant stod under M.’s
Kommando. I de paafølgende Felttog deltog M.
med stor Hæder og viste sig som en forslagen
og skarpsindig Troppefører, som Bonaparte gav
Tilnavnet l’enfant chéri de la victoire. 1798
sendte Direktoriet ham i Berthier’s Sted som
Overgeneral ind i den rom. Stat, men hans
Pengegridskhed var ved at fremkalde Oprør
imod ham, hvorfor han blev kaldt tilbage. Da
man manglede Førere, betroede man dog M.
Kommandoen over Hæren i Schweiz, og han
vandt ved Zürich 25. Septbr 1799 en glimrende
Sejr over Suvaroff, hvorved Schweiz’
Uafhængighed blev fastslaaet, samtidig med, at
Frankrig foreløbig befriedes for en alm. Invasion af
Koalitionens Hære. M. gjorde sig udødelig ved
den Koldblodighed, Haardnakkethed og
Dygtighed, hvormed han 1800 forsvarede Genua mod
Østerrigerne. Maaneder i Træk led Byen
rædselsfulde Kvaler af Hungersnød og Sygdom, og
faa Dage før Slaget ved Marengo maatte
M. overgive Fæstningen i Østerrigernes
Hænder. Hans haardnakkede Forsvar havde dog
lettet Bonaparte’s Operationer ved at binde en
stor Styrke ved Genua. Ved Kejserdømmets
Oprettelse udnævntes M. til Marskal. 1805
virkede han i Italien, hvor han beredte Vejen for
Napoleon’s Broder Josef’s Kandidatur til
Neapels Trone, men hans haarrejsende
Begærlighed i Forbindelse med en højt udviklet
Gerrighed bragte ham paa Kant med Napoleon. De
blev dog forsonede efter Eylau, hvor M. havde
haft Lykken med sig, og han blev udnævnt til
Hertug af Rivoli. I Felttoget 1809 ydede M.
den fr. Hær saa store Tjenester, at Napoleon
nu gjorde ham til Fyrste af Esslingen. Med
Felttoget 1809 har M.’s Lykkestjerne forladt
Zenit og er i bestandig Dalen. Paa den
pyrenæiske Halvø satte M. sit Ry som Feltherre til,
idet hans slette Egenskaber fik Bugt med hans
medfødte gode Karakter og gjorde ham
magelig, overdaadig og skinsyg. Han var stadig i
Strid med de ham underlagte Førere og led et
Nederlag, som han sikkert kunde have
undgaaet. Syg, træt og mismodig nedlagde han
Kommandoen, vendte tilbage til Frankrig uden
Kejserens Tilladelse og var længe i Unaade.
Vel kom der senere en formel Forsoning i
Stand, og vel anvendtes M. 1814 i det sydlige
Frankrig som Guvernør i Provence, men hans
Rolle var i Virkeligheden udspillet for
bestandig. Ludvig XVIII lod M. beholde
Kommandoen over 8. Militærdivision og udnævnte ham
senere til Pair af Frankrig. Under de 100 Dage
1815 blev M. længe den lovlige Hersker tro;
men da Napoleon’s Foretagende var lykkedes,
sadlede han resolut og behændig om, lod alle
royalistiske Embedsmænd i sin Provins afløse
af Bonapartister, hvorefter han begav sig til
Paris, men han var for svag til at paatage sig
nogen aktiv Stilling i Hæren. Da Ludvig XVIII
efter Slaget ved Waterloo atter var Herre i
Frankrig, afsatte han M. fra Embedet som
Kommandant for Nationalgarden i Paris og
udnævnte ham til Medlem af den Krigsret, som
skulde dømme Ney. M. vægrede sig dog ved at
sidde til Doms over sin berømte, tapre,
vildledte Kammerat og blev senere selv
Genstand for det kongeligsindede Partis hadefulde
Forfølgelser. I Unaade og Ensomhed henlevede
M. sine sidste Aar paa sit Herresæde Rueil.
M. var ikke nogen Stjerne af 1. Klasse;
Napoleon kaldte ham en daarlig Strateg, men en
 |
| A. Masséna. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
