Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massue de Ruvigny, Henry - Massyli - Massør og Massøse - Mast - Mastaba
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilhænger af Ludvig XIV, hvem han gjorde
ikke uvæsentlige Tjenester baade som Kriger og
som Statsmand. 1669 blev han sendt til
England som Gesandt, og her lykkedes det ham at
sprænge Forbundet mellem England, Sverige og
Holland, et Forbund, der var rettet mod
Frankrig. Da Ludvig XIV imidlertid gik mere og
mere voldsomt frem mod M.’s Trosfæller,
forlod M. frivilligt Frankrig 1686 og drog til
England til Greenwich, hvor han opholdt sig til
sin Død. Hans Søn (1648—1721), der bar samme
Navn, var lige saa ivrig Protestant og fulgte
Faderen til England. Han udmærkede sig som
Hærfører i fl. Slag under Vilhelm III og blev
til Løn herfor udnævnt til Pair af Irland og
Greve af Galway 1697. Hans Godser i
Frankrig blevkonfiskerede af Ludvig XIV.
A. Th. J.
Massyli kaldtes i Oldtiden et Folk i
Numidien. Det var den mest ansete Stamme i
Landets østlige Del, medens Massæsylierne var det
vigtigste Folk længere mod Vest.
H. H. R.
Massør og (Hunkøn) Massøse, den, der
udfører Massage.
Mast (Søv.), opr. bestemt til Anbringelse af
Sejlene til Skibets Fremdrivning, men under
Dampskibenes Udvikling overgaaet til andet
Brug, forskelligt efter Skibets Anvendelse.
Sejlskibsmasten bestaar i sin simpleste Form af
et rundt Spir, der med en Tap hviler i
Mastesporet paa Skibshunden (Kølsvinet), den har
sin største Tykkelse i Mastefisken (ɔ:
Hullet i Dækket), samt en Afsætning foroven nær
Mastetoppen til Anbringelse for det
staaende Gods (Takkelagen), hvormed den
forstøttes forefter til Siderne og agterefter, henh.
Stag, Vant og Bagstag. Dens øverste
smækre Top, der ender med Knappen, kaldes
Bajonetten. Saadanne M. bruges i Jagter
o. l. Smaaskibe; i Skonnerter o. l. Skibe ender
M. med en firkantet Top, paa hvilken
anbringes underst en Saling, øverst et
Æselhoved, i hvilke der fastgøres en Forlængelse
af M.: Stangen; i endnu større Skibe, der
fører fuldtriggede M., anbringes paa
Mastetoppen et Mærs og et Æselhoved, der afgiver
Støttepunkter for M.’s første Forlængelse:
Fastestangen, som atter forlænges af
Bramstangen. Svære M. bygges
(sammenlægges) af fl. Stkr, hvilke sammenholdes ved
Bolte og Mastespiger samt af Jernbaand.
I den nyere Tid anvendes i større Skibe
sammennittede rørformede M. af Jern- ell.
Staalplader, der tillige kan tjene som Ventilatorer
for Skibets underste Regioner. I moderne
Krigsskibe er M. en ret omfangsrig, rørformet
Pladekonstruktion, forsynet med een eller fl.
Platforme (Krigsmærs), hvorpaa anbringes
mindre Skyts, Artillerikommandostationer med
de dertil hørende Instrumenter m. m.,
Projektører o. l. Undertiden dannes M. som en
Trefod forneden ell. opbygges som en
taarnlignende Gitterkonstruktion af Hensyn til
Skudsikkerhed. Endvidere anvendes M. saavel i
Krigs-, som i Koffardiskibe til Anbringelse af
Antennerne til traadløs Telegrafi,
Signaleringsmidler, Lanterner m. m. I Koffardidampere
anvendes M. endvidere til Anbringelse af Losse-
og Ladeapparater. I alm. Sejlskibe findes 3, ell.
færre, M.: Fokke-, Stor- og Mesans-M.;
dog eksisterer der ogsaa Skibe med 4, 5 ell.
endnu fl. M. Mastefisken: de Huller i
Dækkene, hvorigennem M. gaar op.
Mastekiler: Træ- ell. Jernkiler, der udfylder
Rummet mellem M. og Mastefisken. Mastekran,
se Kran. Mastekrave: dobbelt
Sejldugspose, som fastspigres i Dækket uden om
Mastekilerne, surres om selve M., og som forhindrer
Vand fra at trænge ned igennem Fisken.
Mastemager: Tømmermand, hvis
Specialitet er Forarbejdelse af M., Rundholter o. l.
Mastetræ: ligevokset Fyrretræ, hvoraf M.
forfærdiges, efter at Geden (Marven) er
borthugget. At spigre til M.: en Straf, der i
tidligere Tider anvendtes for visse Forseelser.
Den bestod i, at vedk. lagde Haanden paa M.,
hvorefter et Spiger, en Kniv e. l. blev jaget
gennem Haanden ind i M.
C. B-h.
Mastaba (arab.: »Bænk«) bruges nu alm.,
p. Gr. a. Ligheden med Arabernes Bænke, som
Betegnelse for en gl-ægypt. Gravform, der
anvendtes i det »Gamle Rige«, stundom ogsaa i
det »Mellemste Rige«, men derimod ikke efter
Aar 2000 f. Kr. M., der snart er byggede af
Mursten, dannede af Nildynd og tørrede i
Solen, snart af tilhuggede Kalkstensblokke,
opførtes oven over ell. nær det Gravkammer,
hvori den Afdødes jordiske Levninger bisattes.
M. har gerne rektangulær Form og flade Tage.
Murene er ikke lodrette, men skraa
indadgaaende ligesom paa Pyramiderne og danner
spidse Vinkler med Grundfladen, saaledes at
det flade Tag er noget mindre end
Grundfladen. M. er ofte helt massive; kun paa den ene
Side findes en Art Niche ell. blind Dør, foran
hvilken der foretoges forsk. Ceremonier til Ære
for den Døde (se Fig. 1). I andre M. findes
derimod et ell. fl. større ell. mindre Rum ell. Sale
(se Fig. 2). Væggene i disse Rum er ofte
prydede med Billeder, hentede fra Datidens
Ægypteres Liv; de er gerne udførte i svagt ophøjet
Arbejde og i Reglen ledsagede af hieroglyfiske
Indskrifter. Fl. større Stkr af Vægge fra Rum
i M. ses i Ny Carlsberg Glyptotek; deriblandt
den bevarede Del af Væggene i et særdeles fint
udført Gravkapel af en M., der blev erhvervet
af afdøde Brygger Jacobsen hos den ægypt.
Regering og derpaa overført til Ny Carlsberg
Glyptotek. Fra Taget af M. fører som oftest en
Art Skakt ned til det egl. Gravkammer; den er
 |
| Fig. 1. Mastaba (omtrent Aar 3000 f. Kr.). |
 |
| Fig. 2. Grundplan af en Mastaba. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
