Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mastaba - Mastekran - Master - Master - Masterløb - Master of the hounds - Masterton - Mastiff - Mastigophora - Mastiks - Mastiksbusk, Mastikstræ - Mastikscement - Mastikspapir - Mastitis - Mastodonsaurier - Mastodont - Mastodyni - Mastricht - Masturbation - Masuccio da Salerno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid tilstoppet med Sten og Sand. I mange M.
findes et utilgængeligt lille Rum (af Araberne
kaldet Serdab), hvori Billedstøtter af den
Afdøde gemtes. De interessanteste M. findes ved
Sakkarah og tilhører det gl. Memfis. De er
undersøgte af Mariette, se hans Les Mastabas de
l’Ancien Empire, udg. af Maspero. En af de
med mærkelige Billeder rigest udstyrede M.
tilhører Ægypteren Ti (se E. Amelineau,
Hist. de la sépulture en Égypte [Paris 1896]).
Den største M. med 35 Rum ell. Sale er
udgravet af J. de Morgan og beskreven af G.
Daressy: Le Mastaba de Mera (Kairo 1898). En
med Billedværk, Relieffer fra Datidens daglige
Liv i Ægypten, rigt udstyret M., bestaaende af
mange Sale, tilhørte Ti; den holdes renset for
de fra Ørkenen indkommende Sandmasser og
er tilgængelig for Besøgende. En Beskrivelse af
den er udgivet af Steindorff. En anden
interessant M. beskreves af F. W. v. Bissing: »M.
von Gem-ni-kai«, I [1909]).
V. S.
Mastekran, se Kran, S. 604.
Master [’ma.stə] (eng.) betegner, ligesom
det lat. magister, dansk: Mester, et Menneske,
der besidder dybtgaaende Kendskab til et Fag,
en Kunst, Videnskabsgren o. l. og formaar at
udøve den, ell. som leder ell. forestaar en
Virksomhed e. l. M. bruges saaledes om Kunstnere
og Haandværksmestre, om Føreren af et
Fartøj, om Husherren (M. of the House), om
Lærere, særlig om Forstanderen for en Skole ell.
et Universitetscollege, ogsaa om en Hersker
(The M. [»Herren«] er Jesus Kristus) o. s. v.
M. bruges endvidere i Forbindelse med fl. Ord
for at betegne visse Embeder o. l. M. of Arts,
Magister Artium, er en højere Universitetsgrad;
M. of the Rolls, se Kansler, S. 514; M. of the
Mint, Overmøntmester. Adskillige høje
Hofembedsmænd fører Titelen M., f. Eks. Lord Great
M. of the Horse, Over staldmester. I Til- og
Omtale bruges M. i Forbindelse med Fornavnet
om Drenge og unge, ikke udvoksne Mennesker,
medens den ligeledes af Magister dannede
Form Mister anvendes om de Voksne.
V. S.
Master [’ma.stə] er Betegnelsen for en i den
eng. Marine tidligere eksisterende, men nu
ophævet Klasse af Navigationsofficerer.
Betegnelsen benyttes ogsaa undertiden for Føreren af et
Handelsskib.
C. B-h.
Masterløb [’ma.stə-] er Væddeløb, hvori
Deltagerne under den største Del af Løbet skal
følge bag efter en Fører (Master). Saadanne
Løb anvendes kun undtagelsesvis og i Reglen
kun ved Væddeløb over Forhindringer. Den
alm. Bestemmelse plejer da at være, at ingen
Deltager maa passere de forsk. Forhindringer
foran Masteren. Syndes der herimod, er vedk.
dermed udelukket fra at tage Præmie. Henimod
Løbets Slutn. giver Masteren ved forud aftalt
Tegn Deltagerne fri Hænder, og Resten af
Løbet bliver da et alm. Væddeløb, hvori Masteren
ikke deltager. M. kommer nærmest kun til
Anvendelse for Afvekslings Skyld, idet de, navnlig
hvis der er mange Deltagere i Løbet,
præsenterer sig smukkere for Tilskuerne ved at rides
i mere behersket Fart og derfor med et
mere samlet Felt end et frit Løb.
(C. G. B.). O. P.
Master of the hounds
[’ma.stər-əv-ðə-’ha^undz], den, der under Jagt til Hest leder
Jagten, og hvem Deltagerne skal adlyde i alt,
hvad der angaar Jagten.
(C. G. B.). O. P.
Masterton [’ma.stətən], By paa Ny Zeeland,
ligger paa Nordøen 82 km ØNØ. f. Wellington
ved Ruamahauga og Banelinien
Wellington—Palmerston. 16000 Indb.
N. H. J.
Mastiff, se Hunde, S. 873.
Mastigophora, se Flagellater.
Mastiks, en Harpiks, der flyder ud af
Indsnit i Stammen af en bredbladet Varietet af
Pistacia Lentiscus, der udelukkende dyrkes paa
Chios. Orientalsk M. faas af andre Arter
Pistacia fra Afghanistan og Belutshistan, men
spiller ikke saa stor Rolle. Efter Udflydningen
stivner M. i Form af smaa kugleformede ell.
langstrakte Draaber, der er gullige,
gennemsigtige og bedækkede med et hvidt Støv.
Lugten og Smagen er stærkt aromatiske, og ved
Tygning danner M. en blød Masse, hvorved den
kan kendes fra den ellers meget lgn. Sandarak,
der ved Tygning henfalder til en kornet Masse.
M. er kun delvis opløselig i Alkohol, men
fuldstændig opløselig i Æter. M. benyttes meget af
Orientens Kvinder til Tygning for at frembringe
vellugtende Aande, endvidere til Røgelse og
som Tilsætning til forsk. Spirituosa, Mastiki,
Raky. I øvrigt benyttes M. til Fremstilling af
Tandkit, en Opløsning af M. og Sandarak i
Æter-Alkohol, hvormed en Bomuldsklump
gennemtrænges og derpaa hurtig anbringes i
Tandhullet, til Sikkativ for Tegninger, en Opløsning
af M. i en Blanding af Æter-Alkohol, der
sprøjtes paa Tegningen ell. stryges paa Papirets
Bagside, samt til forsk. Fernisser, navnlig til
Træforgyldning, til fotografisk Negativlak, til
Dæklak ved Zinkætsninger, og paa Apotekerne.
M. bruges ogsaa som Betegnelse for forsk. Slags
Kit, der til Dels slet ikke indeholder M., samt
som Betegnelse (Asfalt-M.) for renset Asfalt,
der er kogt sammen med Goudron.
K. M.
Mastiksbusk, Mastikstræ, se Pistacia.
Mastikscement, se Kit.
Mastikspapir, to Lag Karduspapir
sammenklæbede med Beg, bruges til vandrette
Isoleringslag i Mure. Beglagets Tykkelse er meget
uens, og Isoleringen derfor upaalidelige
Endvidere kan en Glidning af Muren finde Sted i
varmt Vejr, hvis den øvre Del af Muren er
paavirket af et Sidetryk.
E. Su.
Mastitis, se Brystbyld.
Mastodonsaurier, se Urpadder.
Mastodont, se Elefanter.
Mastodyni (gr.), Ømhed og Smerte i
Brysterne; Betegnelsen M. benyttes dog kun, naar
der ikke kan paavises nogen Aarsag hertil.
J. P. H.
Mastricht, d. s. s. Maastricht.
Masturbation, se Onani.
Masuccio [ma’sut.∫o] da [fra] Salerno,
egl. Tommaso Guardati, ital.
Novelleforfatter (omtr. 1420—90). Han tjente Fyrsten
af Salerno som Sekretær, deraf Tilnavnet.
Bekendt i Litteraturen er han blevet ved sine 50
Noveller, skrevne omtr. 1460 og først udgivne i
Neapel 1476. De er dedicerede til Hertug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
