Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matar - Matariçvan - Matarieh - Mataro - Matassa - Matavulj, S. - Match - Mate - Mateba - Matebeler - Matějka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M., og en saadan M.-Çrāddha ogsaa opføres
som Indledningsoffer til enhver ny Offergrad,
synes Klassen M. ogsaa at have en af sine
Rødder i Anedyrkelsen. De af Daksha’s Døtre
med Prasūti, som blev gifte med Kaçyapa,
kaldes »Verdens Mødre« (de er
Personifikationer af Indsigter, Dyder o. l.). Meget taler for,
at ogsaa ældgamle lokale Landsbygudinder har
bidraget til Dannelsen af Begrebet M. M.
dyrkedes i Alm. ikke hver for sig, men som en
Klasse (gaṇa); der angives, at man bragte
dem Offer (bali) paa Korsveje, og man havde
Billeder af dem. Klassen er blevet meget forsk.
begrænset ell. individualiseret; der opregnes 7,
8, 9, 13, 16, 64, 120, etc.; de 3 førstnævnte
Opregninger bestaar af Navne paa de vigtigste
Guders (saaledes Brahmán’s, Visḥṇu’s, Çiva’s,
Kārttikeya’s, Indra’s) Hustruer (mest benævnte
efter Manden), samt Cāmuṅḍā, en Form af
Durgā, som har været dyrket med
Menneskeofre. M. staar i den nærmeste Berøring med
Çiva’s Mytekreds og nævnes i Selskab med
Yātudhāna’er, Piçāca’er o. l.
uhyggelige Væsener. Navnlig er Forholdet med hans
Søn Skanda’s (smlg. Kārttikeya) Mødre
meget vidtløftigt og indviklet; de 6 af de 7
Ṛishi’ers Hustruer samt Vinatā faar Lov at
blive »Verdens (og Skanda’s) Mødre« i St f. de
gl. M. Brāhmī, Māheçvarī etc. og fortærer de
gl. M.’s Afkom, fordi disse har bagvasket dem
for deres Mænd, ɔ: de fik Lov at plage og besætte
Menneskene i alt Fald til det 16. Aar; desuden
opføres en overordentlig stor Mængde M., som
følger Skanda. Det er vel disse M., som
bekæmpes af Vishṋu, som er Fører for de »store
M.« (ɔ: vel de gl. gode M.). Hos Çakta’erne er
Forestillingen om M. blevet et systematisk
gennemført Led af Dyrkelsen af Guddommenes
kvindelige Side ell. Çakti, idet de »store M.«
er Emanationer af Mahādevi (Durgā) ved Siden
af de afskyeligste Klasser af Hekse, som
Yoginī’er, Nāyikā’er, Dākiṇī’er, Çākinī’er etc.
Derimod nyder Kṛishṇa’s Moder Devakī og
Buddha’s Moder Māyā ingen nævneværdig
Dyrkelse.
(S. S.). D. A.
Mātariçvan. 1) I Ṛigveda et guddommeligt
Væsen (»Vivasvat’s Bud«), hvem det først
lykkedes at frembringe Ild (Agni) ved Gnidning,
og som bragte den forhen skjulte Agni fra det
fjerne ned fra Himlen til Mennesket, særlig
til Bhṛigu’erne, hvem han lærte at antænde den;
mystisk kaldes Agni ogsaa selv M. 2) Fra
Atharvaveda af og senere: Vinden. (Litt.: A. A.
Macdonell, Vedic Mythologi [1897, i
»Grundriss d. indo-arischen Philologie«]).
(S. S.). D. A.
Matarieh, Navn paa to Landsbyer i
Ægypten, hvoraf den ene ligger paa den sydlige
Bred af den store Kystsø Mensale N. f. Sân
(Tanis) og er beboet af Fiskere; den anden,
opr. 8 km NØ. f. Kairo, nu en Del af Kairo,
betegner Stedet for det gl. Heliopolis, af hvis
berømte Soltempel endnu en Obelisk staar
oprejst, den skyldes Useretsen (Sen-usert) I af
12. Dynasti og er 20 1/4 m høj. Foruden denne
ses enkelte Blokke og mægtige Grushøje, der
indeholder Levninger af den gl. Stad. I dette
M., til hvilket man bl. a. kan komme fra Kairo
ved Jernbane, findes ikke faa Landsteder med
Haver, tilhørende velhavende Beboere af Kairo.
I en Have ses et Sykomortræ, om hvilket det
fortælles, at den hellige Jomfru med
Jesus-Barnet har hvilet sig i dets Skygge, men Træet
er langt yngre. Man vil endog vide, at det
først plantedes 1672, da dets Forgænger var
gaaet ud 1665. Ikke langt herfra findes en
Brønd med godt Vand, »Marie-Brønden«. I
Nærheden af M. blev Mamlukkerne og
Ægypterne 1517 slagne af den tyrkiske Sultan Selim,
hvilken Sejr gjorde ham til Ægyptens Herre.
Omtrent samme Sted slog Kléber med 10000
Franskmænd 20. Marts 1800 60000
Muhammedanere.
V. S.
Mataro [-’tarå], Havneby i Nordøstspanien,
Prov. Barcelona, ligger 31 km NØ. f. Barcelona
i smukke Omgivelser ved Foden af
Kystbjergene og ved Jernbanen, der fører fra Barcelona
til den fr. Grænse. (1920) 24200 Indb. M. bestaar
af en gl Del, der er omgivet af Mure, og en
nyere med brede Gader og moderne Huse. M.
har Navigationsskole, Kollegium, store
Bomuldsspinderier, Væverier, Jernstøberier,
Maskinværksteder samt Fabrikation af Kniplinger,
Sejldug, Nudler, Sæbe og Glas. Havnen er af
Vigtighed ved sine Skibsbyggerier og den
betydelige Kystfart. Der udføres Vin fra
Omegnen, og Barcelona forsynes fra M. for en stor
Del med Grønsager, Frugt og Fisk.
C. A.
Matassa, i Italien, Fed ell. Streng af 450 m
Traadlængde, efter hvis Vægt i halve Decigram
Silkens Finhed bestemmes.
H. J. N.
Matavulj, S., serbisk Forfatter
(1857—1908), navnlig kendt som Novellist (realistiske
Folkelivsskildringer) og som Oversætter af
vesteuropæisk Litteratur (Molière, Zola,
Dickens).
K. S.
Match [mät∫], Parti, Væddekamp
(Skakmatch); ved Hestevæddeløb Væddeløb mellem
kun to Heste.
Mate, Paraguay-Te, Bladene af
forskellige Ilex-Arter, der bruges som Kaffe og
Te, efter først at være ristede i Pander og
stødte til et groft Pulver. I Sydamerika bruges
aarlig over 20 Mill. kg Blade paa denne Maade,
og M. har ogsaa gentagne Gange været forsøgt
indført til Europa uden dog hidtil at have
kunnet faa fast Fod her, rimeligvis p. Gr. a.
Drikkens stærkt stramme Smag, som man
imidlertid meget hurtig skal kunne vænne sig til. En
Del M. bruges dog i Spanien og England. Da
Bladene indeholder indtil 3 % Kaffein (og c.
10 % Garvestof), vilde de kunne afgive et
fortrinligt og billigt Surrogat for Te og Kaffe.
K. M.
Mateba, Ø i Nedre-Kongo, mellem Boma og
Punta da Lenha, er 15 km lang og 4 km bred.
Den har et belgisk Statsfaktori.
C. A.
Matebeler, se Matabeler.
Matějka [’matjejka], tschekk. Digter,
Impressionist (1879—1909). I Romanen »Exotiky«
(Eksotikere, 1904) giver han Billeder af Livet
i det elegante Prag, som han, skønt udgaaet
fra jævne, landlige Kredse, nærede en
sværmerisk Kærlighed til. Sit Barndomshjem og sin
ikke mindre store Længsel efter det har han
skildret i Romanen »Duše pramenu« (Kildernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
