Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialisation - Materialisme - Materialist - materialier - Materialisere - Materialprøveanstalter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skikkelser, indtil Aanden — naar M. er fuldstændig
lykkedes — fremtræder som et Menneske, ikke
blot i ydre Skikkelse, men ogsaa i indre
Bygning. Saaledes var Katie King, den Aand, der
1872—74 jævnligt viste sig i den eng. Kemiker
Crookes’ Hus, ganske som et Menneske; hun
blev i forsk. Seancer set af mange Mennesker
i forholdsvis god Belysning, hun underholdt sig
ofte i Timevis med de Tilstedeværende, af
hvilke nogle har følt hendes varme Legeme
gennem det lette Draperi, der dækkede hende.
Crookes selv har undersøgt hendes Aandedræt
og Hjerteslag og fundet det saa menneskeligt,
at han efter indhentet Tilladelse har trykket et
Kys paa hendes skønne Læber.
Hvad Forklaringen af det mærkelige
Fænomen M. angaar, hersker der ingenlunde
Enighed. De menige Spiritister, for hvem den hele
Lære nærmest er Religion, betragter Aandernes
Evne til under visse Betingelser at aabenbare
sig som en given Sag, uden at de bekymrer sig
om, hvorfra Aanden faar det materielle Substrat,
uden hvilket en Aand nu engang ikke kan
blive Genstand for Iagttagelse af menneskelige
Sanser. De mere videnskabeligt anlagte
Spiritister, som indser Nødvendigheden af en
Forklaring, antager sædvanlig, at Aanden laaner
det materielle Substrat hos Mediet; derfor er
Mediet bevidstløst, saa længe Aanden viser sig.
Crookes o. a. Okkultister, som ikke er
tilbøjelige til at tro paa Aanders Medvirken, ser i den
saakaldte M. blot en Udstraaling af Mediets
»psykiske Kraft«, men de indlader sig ikke paa
at forklare, hvorledes »psykisk Kraft« kan
optræde som et Menneske af Kød og Blod.
Foruden de ægte M. forekommer ogsaa
Pseudo-M., hvor Mediet selv optræder som Aand i
mere ell. mindre let Kostumering, medens
Resten af Klæderne forestiller det i Trance
benliggende Medium. Saaledes har Sagen stillet
sig, hver Gang nysgerrige Seancedeltagere
brutalt har grebet den fremtrædende Aand og
draget den frem for Dagens fulde Lys til nærmere
Undersøgelse. De ægte M. forekommer derimod
kun, naar man ikke indlader sig paa nærmere
Undersøgelse af Aandens Natur. Da den
strenge Videnskab overhovedet ikke tør antage
noget uden nærmere Undersøgelse, især ikke
noget, der i saa høj Grad som M. strider mod
alle vore andre Erfaringer, saa maa den
nødvendigvis stille sig skeptisk over for de ægte
M., og den forklarer derfor Sagen saaledes: I
nogle Tilfælde er M. rent og klart, bevidst
Bedrageri af Mediet, som udfører den fornødne
Fordobling af sin Skikkelse enten ved Hjælp
af udstoppede Klæder ell. ved Bistand af en
indsmuglet Person. I andre Tilfælde, hvor det
som Aand fremtrædende Medium bevislig er i
Trance, kan der ikke ret vel være Tale om
bevidst Bedrageri, men M.’s Teknik bliver dog
i alt væsentligt den samme. (Litt.:
Kiesewetter, »Gesch. des neueren Okkultismus«
[Bd I, Leipzig 1801]. Se i øvrigt
Genganger).
(Alfr. L.).
Materialisme anvendes som Betegnelse for
den moralske Betragtning, der ser den
menneskelige Handlings Maal alene i sanselige
Nydelser, men foruden denne praktiske Brug
betegner Ordet M. i Filosofien en bestemt
Grundanskuelse, som optræder under forsk. nuancerede
Former. Den kan være et blot ledende Princip
for al Forskning, hvorved det kræves, at alene
det materielle maa lægges til Grund i det
Værende som Forklaring paa forekommende
Fænomener; men den alm. Bet. af M. er metafysisk
og indeholder den Anskuelse, at Materien eller
Stoffet i Modsætning til det aandelige er
Verdensaltets og dermed ogsaa de enkelte levende
Væseners Grundprincip, enten saaledes som det
fremtræder i den antikke Atomlære, at alt er
Stof, og at Forskellen mellem det sjælelige og
legemlige blot beror paa Atomernes forskellige
Størrelse, Form, og Stilling, ell., som den nyere
Tids M. lærer, at det aandelige er et Produkt
af, en Funktion i ell. en Tilstand hos det
materielle. Gennem Renaissancens Fornyelse af
den antikke Tænkning fremtræder disse
Synspunkter navnlig hos Gassendi og Hobbes,
udvikles videre i den eng. Empirisme og antager
en særlig yderliggaaende Form hos fr.
Oplysningsfilosoffer som Lamettrie og Holbach.
Efter Romantikkens spekulative Tidsalder
kommer, under Indflydelse af Naturvidenskabens
rivende Udvikling, en ny Form for M. frem,
navnlig i Tyskland, og C. Vogt, Büchner og
Haeckel er dens mest kendte Repræsentanter.
Denne M. adskiller sig fra den ældre ved
Forsøgene paa en erkendelsesteoretisk
Begrundelse og paa nær Tilknytning til
Naturvidenskaben, men den har lige saa lidt formaaet at
overvinde de gl. Vanskeligheder ved at forklare
det aandelige som noget sekundært, selv om
den paa mange Maader har været nyttig og
virket til Opløsning af falske og ubegrundede
Spekulationer. (Litt.: F. A. Lange, »Gesch.
des M.«, 8. Opl. [1908]).
W. N.
Materialist. Ifølge den danske Næringslov
af 29. Decbr 1857 § 46 kan der i Købstæderne
erhverves særligt Borgerskab paa Handel som
M., hvilket berettiger til at sælge upræparerede
Medicinalvarer i stort og smaat, dog saaledes,
at det ved kgl. Anrd. kan bestemmes, hvilke
Varer det skal være Apotekerne forbeholdt at
forhandle i visse mindre Dele. (Se herom
Medicinalvarer. — Om M.’s Adgang til
Gifthandel, s. d.).
E. T.
materialier (lat.), for saa vidt Stoffet,
Indholdet angaar (modsat formaliter).
Materialisere, et ved de fleste tekniske
Højskoler doceret Fag, omfattende de i
Ingeniørteknikken brugte Stoffers teknisk vigtige
Egenskaber.
E. Su.
Materialprøveanstalter er Laboratorier,
der beskæftiger sig med Materialprøvning (s.
d.). 1865 aabnede David Kirkaldy en M. i
London, og 1871 fik Bauschinger en M. oprettet
ved den tekn. Højskole i München, den første i
Tyskland og i lang Tid den mest kendte paa
hele Jorden. Ligesom denne blev ogsaa de
senere oprettede M. oftest knyttede til de tek.
Højskoler (f. Eks. i Zürich, Berlin), og mange
Steder er de det endnu (f. Eks. Norges tekn.
Højskoles Prøvningsanstalt i Trondhjem), men
den stadig voksende Mængde af merkantile
Undersøgelser har andre Steder ført til en
Udskillelse af disse, der da udføres i selvstændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
