- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialprøvemaskiner - Materialprøver - Materialprøvning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af hydrauliske M. med Vægtstangsapparat til
Kraftens Maaling kan nævnes: Pfaff, Gollner,
Wicksteed, Avery, Greenwood and Batley,
Buckton, Pohlmeyer, Martens, Werder,
Delaloë. Werder’s Maskine, hvormed Bauschinger
har anstillet alle sine Forsøg, er skematisk vist
i Fig. 3; P er Prøvestykket, som ved sin ene
Ende er forbundet med et fast Punkt m af
Maskinstativet S, ved den anden med Stangen
G; denne har fat i den korte Arm a af en
Vinkelvægtstang aH, som ligger an ved s mod
Forfladen af Stemplet K i den hydrauliske
Presse; naar Stemplet vandrer til højre og
Armen H holdes vandret ved Forøgelse af
Vægten W, maa ligeledes det øverste
Endepunkt af Armen a vandre til højre og
Prøvestykket altsaa blive strakt. Forholdet mellem
Armene a og H er sædvanlig 1 : 500, og da
Armen a derved bliver saa kort, at den ikke
kan maales direkte, er der tilføjet en
Vinkelvægtstang H, for at man kan kontrolere
Maskinens Angivelser.

Ligeledes hydrauliske, men med Manometer
ell. Maaledaase som Kraftmaaler er
Systemerne: Maillard, Thomasset, Emery, Amsler,
Martens m. fl.; navnlig Amsler’s Maskiner, der
enten har aabent Kvægsølvmanometer ell.
Pendulmanometer, er meget brugte. Emery’s
Maskine konstrueredes første Gang (med et
største Træk paa 450 t) 1879 til Prøveanstalten
ved Arsenalet i Watertown, og den skal have
præsteret noget ganske enestaaende i Retning
af Nøjagtighed.

Mange M. er forsynede med
Diagramapparater, der optegner en Kurve visende
Prøvelegemets Formforandringer som Funktion
af Kraften. Fig. 4 viser en Udførelsesform,
bestaaende af en lodret
Tromle, belagt med
Papir, mod hvilket
en Skrivestift
trykker. Stiften sidder
paa en Stang, der
styres af Bøjler paa
Maskinstativet, og
som ophænges i en
Snor, der er
forbundet med et paa
Trækprøvestangen
fastgjort Apparat paa en
saadan Maade, at
Skrivestiften sænker
sig proportionalt med
Stangens Forlængelse.
Tromlen er ved Hjælp
af en Snorskive sat i Forbindelse med
Vægtstangens Løbelod, og dens Vinkeldrejning er
derfor proportional med Loddets Vandring,
altsaa med Kraften. I Fig. 2 er Forholdet
omvendt, Loddet fører Skrivestiften, Tromlen
drejes af Prøvestangen. Disse Apparater viser
kun store Formforandringer, smaa maales med
Spejlapparat (s. d.) eller andre
Finmaaleinstrumenter.
(A. O-d.). E. Su.

Fig. 4.
Fig. 4.


Materialprøver, se Materialprøvning.

Materialprøvning. M.’s Opgave er at
bestemme de i Teknikken brugte Stoffers teknisk
vigtige Egenskaber. M. kan herefter indbefatte
mange højst forsk. Undersøgelser. Der kan
saaledes være Tale om at efterspore rent
mekaniske Egenskaber som Styrke, Elasticitet,
Haardhed, Sejghed, Slidfasthed, Frostfasthed,
teknologiske Egenskaber som,
Smedelighed, Svejselighed, Støbelighed o. l., andre
fysiske Egenskaber som Vægtfylde, Tæthed,
Struktur, Rumfangsændring, ved
Temperaturvariationer, Ledningsevne for Varme og
Elektricitet, Varmefylde, Smelte- og Kogepunkt,
Ildfasthed o. s. fr., og endelig kan man ønske
Oplysninger om den kemiske
Sammensætning ell. i alt Fald om Forekomsten (ogsaa i
kvantitativ Henseende) af enkelte for
Anvendelsen særlig gunstige ell. skadelige
Bestanddele, f. Eks. for at afgøre, om der foreligger en
Forfalskning, ell. om Modstandsevnen over for
Angreb af Syrer, Alkalier, Luftens Fugtighed,
Dampe o. s. v.

M. kan antage højst forsk. Former. Som
Hovedregel gælder det, at Prøven skal give
Oplysning netop om de Egenskaber, som har særlig
Bet. for Anvendelsen; man anvender derfor
Slagprøver over for Jernbaneskinner, Aksler,
Hjulbandager, da saadanne Konstruktionsdele
under Brugen er stærkt udsatte for Stød,
Brosten slidprøves, Bygningssten frostprøves og
styrkeprøves o. s. v. Ofte maa man for at
kunne lade denne Regel ske Fyldest prøve selve
den færdige Genstand, saaledes alm. ved de
nævnte Jernbanematerialer, men sædvanligvis
kan man dog nøjes med at undersøge mindre
Prøvestykker, udtagne af Genstandene;
Resultaterne af Prøverne med disse mindre Stkr
gælder da som Gennemsnit for en hel
Leverance.

M.’s vigtigste Arbejdsfelt er Bygge- og
Maskinmaterialernes Brugsegenskaber, særlig
deres Styrke, Elasticitet og Sejghed, der
bestemmes ved Træk-, Tryk-, Bøjnings-,
Forskydnings- og Vridningsforsøg udførte paa
Materialprøvemaskiner (s. d.). Ved et Trækforsøg
(s. d.) bestemmes navnlig Brudspændingen (s.
d.) og Brudforlængelsen (s. d.), der begge har
Bet. for Fastsættelsen af den tilladelige
Spænding; ved Bøjningsforsøg (s. d.) navnlig
Brudspænding og Brudnedbøjning og analogt ved de
andre Forsøgsmaader. Man skelner ved
saadanne Forsøg undertiden mellem statiske, der
foretages med en jævnt og langsomt voksende
Kraft, og dynamiske d. v. s. Slagforsøg (s. d.).
Se ogsaa Bøjelighedsprøver, Haardhed.
Mikroskopiske Strukturundersøgelser giver meget
værdifulde Oplysninger om Stoffernes
Egenskaber, og navnlig Metallerne undersøges i stor
Udstrækning paa denne Maade (se
Metallografi). M.’s Resultater har ikke absolut
Gyldighed uden Hensyn til de Forhold, hvorunder
de er udførte. Saaledes er ved et alm.
Trækforsøg med et sejgt Metal (som maaske dog er
det Forsøg, der kommer nærmest op mod
Idealet) den fundne Brudstyrke i høj Grad
afhængig af Prøvestykkets Form og heller ikke
uafhængig af Maskinens Hastighed;
Brudforlængelsen varierer stærkt med Maalelængden
(den Længde, hvis Forlængelse maales). Ved
Trykforsøg spiller Prøvelegemets Form og
Størrelse en endnu større Rolle. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0777.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free