- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Materialvandring - Materia medica - Materie (i Filosofien) - Materie (i Lægevidenskaben) - materiel - materiel Retskraft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

langs Kysten strække sig som Tunger, pegende
i Retning af Bevægelsen, og Vandstrømme, der
udmunder paa Kysten, vil som Følge af M.,
idet Materialet søger at skyde sig hen foran
Udløbet, faa en Drejning i M.’s Retning. Dette
Forhold træder tydelig frem ved de mange
Fjordudløb o. l. paa Jyllands Vestkyst. Her
foregaar en uafbrudt Kamp mellem M. langs
Kysten og Strømmen i Udløbet, hidrørende fra
Vandstandsdifferensen mellem Havet og
Vandomraadet indenfor den smalle Tange, der
adskiller det fra Havet. Er der høj Vandstand i
Fjorden, medens der er Lavvande i Havet, vil
der fremkomme em stærk udgaaende Strøm,
der skærer det aflejrede Kystmateriale bort,
hvorved Løbet retter sig ud. Med indgaaende
og navnlig svag Strøm, vil Løbet dreje ned
langs Kysten, og kan, under Paalandsstorm
eventuelt lukke sig. Ved Thyborøn Kanal fører
Ingeniørerne en stadig haard Kamp mod
Kanalens Tilbøjelighed til at vandre mod S.,
eventuelt lukke, idet M. paa begge Sider af
Kanalen er søgt dæmpet ved et udstrakt Høfdeanlæg,
ligesom et Uddybningsfartøj samarbejder med
Strømmen for Dybdernes Vedligeholdelse. Ved
Nissum Fjord (Thorsminde) lukkes Udløbet
ofte som Følge af M., og ved Ringkøbing Fjord
har man i Menneskealdre forgæves søgt
opretholdt et stabilt aabent Udløb. Overlades
Udløbet til sig selv, vandrer det mod S. med en
gennemsnitlig aarlig Hastighed af 50—100 m
for endelig at lukke. Ved Graadyb, der danner
Indsejlingen til Esbjerg Havn, aflejrer
Strømmen langt ude i Havet en undersøisk Barre,
bestaaende af Sand og Slik. Her arbejder, naar
Vejret tillader det, til Stadighed et
Sandpumperfartøj paa Sejldybdens Vedligeholdelse.

De Fremgangsmaader, der anvendes til at
bekæmpe ell. raade Bod paa Ulemperne fra M.,
er mangfoldige og afhænger natarligvis af de
nærmere Forhold. I Vandløb sker det ved
gennem Reguleringsarbejder at fremskaffe et roligt
og regelmæssigt Strømløb, saaledes ved Anlæg
af Indbygninger (s. d.), ved Fjernelse af
Bugter, Opgrundinger o. a. Uregelmæssigheder ved
Løbet o. s. fr.

Paa Havkyster bygger man Høfder, Glacis’er
m. m., hvorved man søger dels at hindre
Bortskæring, dels at indfange det vandrende
Materiale. Navnlig er M. til stor Ulempe ved
Havne, anlagt i fast Forbindelse med Land,
idet disse, ved at standse M., bevirker at Kysten
vokser ud, saaledes at Dybderne formindskes i
og udenfor Havnen. Ved Anlæg af fritliggende
Havne, byggede i større ell. mindre Afstand fra
Land, de saakaldte Øhavne, kan Ulemperne
betydeligt reduceres, idet M. foregaar
forholdsvis uhindret mellem Havn og Land gennem
den aabne Broforbindelse. Øhavnsprincippet
finder imidlertid kun Anvendelse ved mindre
Havneanlæg, idet en stor Øhavn baade bliver
kostbar og i fl. Henseender upraktisk. Med
Nutidens kraftige Uddybningsmaskiner,
Sandpumpere, er man desuden ofte ved landfaste Havne
i Stand til at fjerne Materialet, efterhaanden som
det aflejrer sig, ligesom man søger ved Valg af
en gunstig Form og Beliggenhed af Havnen at
reducere Vanskelighederne ved M. saa meget
som muligt. Se i øvrigt Art. Havne og
Kystbeskyttelse.

M. er et af de vanskeligste Problemer
indenfor Vandbygningsteknikken, og der er her i
Landet, navnlig fra Staftens Side, ofret
betydelige Summer paa dens Bekæmpelse og
Afhjælpning af dens skadelige Virkninger. (Litt.: A.
Poulsen
, »Om Materialvandring paa Jyllands
Vestkyst, Skagen-Fanø«, »Den tekn. Forenings
Tidsskrift« [1899—1900]; Palle Bruun,
»Bølgers og Strøms Evne til at transportere
Materiale«, »Ingeniøren« [1909];
»Kommissiomsbetænkning vedrørende Øhavnsprincipets
Anvendelse«. »Tekn. Tidsskr.« [1909]; J.
Munch-Petersen
, »Betragtninger over Limfjordens
Uddybning«, »Ingeniøren« [1908]; samme,
»Kystbeskyttelse«, Foredrag paa den baltiske
Ingeniørkongres i Malmö, udg. 1916; samme,
»Bølgebevægelse og Materialbevægelse langs
»Kyster«, »Fysisk Tidsskrift« [1917—18]).
J. M.-P.

Materia medica (lat.) var opr. Betegnelse
for en Samling af Lægemidler, der blev
benyttet ved det medicinske og det farmaceutiske
Studium,; senere udelukkende Betegnelse for
Læren om samtlige Lægemidler.
(A. B.). E. K.

Materie betegner i Filosofien den fælles
Substans for alt det, som erkendes i Rummet,
alt rumligt og al Bevægelse, i Modsætning til
Aand, det aandelige, det som vi erkender i ell.
i Analogi med vort eget Sjæleliv. Medens den
ældste gr. Filosofi tænker sig denne Substans
som et bestemt Stof (Vand, Luft), er den hos
Platon blot Negationen af det aandelige, som
er det sande Værende, det formløse i egl.
Forstand Ikke-værende, og hos Aristoteles
Modsætningen til Form, det som først ved
Foreningen med Form bliver virkeligt. Den nyere
Filosofi, indførte en ændret Opfattelse af
Begrebet M. som Følge af Renaissancens
mekaniske Naturvidenskab; Descartes bestemte den
som Udstrækning i Rummet, rent geometrisk,
med Bevægelsen som væsentligste
Ejendommelighed, og Leibniz udviklede Tanken videre ved
Indførelsen af Begrebet Kraft, hvorved M. blev
rent dynamisk bestemt. Opfattelsen af
Forholdet mellem M. og det aandelige har ogsaa i
nyere Filosofi været et Grundproblem,
metafysisk og følgelig ogsaa psykologisk.
W. N.

Materie (lat.) er det i Lægevidenskaben
benyttede populære Udtryk for den Vædske
(Pus), der afsondres fra Saar, som ikke heler
ell. heler langsomt. Oftest er M. vel anvendt
om det gule, flødeagtige, »gode« Pus, men kan
dog ogsaa betyde det tyndtflydende,
ildelugtende Pus, Ichor.
(E. A. T.). P. H.

materiel (fr.), stoflig, legemlig; hvad der
vedrører Stoffet (Indholdet), modsat det
formelle, og den sanselige Tilværelse; nydelsessyg;
jordbunden (modsat aandig); (tekn.) Skyts,
Bagage, Arbejdsmiateriale o. l.

materiel Retskraft. Til de af Domstolene
trufne Afgørelser maa Loven nødvendigvis
knytte en vis Retskraft, der mest direkte giver
sig Udslag i, at Dommene kan fuldbyrdes ved
Tvang, hvis de ikke godvillig efterkommes.
Dommen virker paa denne Maade med formel
tvingende Kraft i selve den Sag, der er bragt
til Afgørelse. Men den Sikkerhed, der saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free