Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - materiel Retskraft - Mater Matuta - materna - Materna, Amalie - Maternitet - Maternitetsprincip - Matese, Montagna del - Matham, Jakob - Mather, Increase og Cotton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bydes Domhaveren for Opfyldelsen af hans
retslig anerkendte Krav, vilde blive illusorisk,
saafremt hans derved opnaaede Rettigheder
senere kunde anfægtes gennem en ny Proces
fra Modpartens Side. Det vil, hvis Retsplejen
skal løse sin Opgave, ikke være tilstrækkeligt,
at Dommenes Resultat i Øjeblikket opfyldes,
men det maa tillige sikres, at Resultatet ogsaa
fremtidig staar fast som uanfægteligt og
endeligt. Hensynet hertil kræver, at Domme ogsaa
faar forbindende Kraft i andre Retssager ang.
samme Retsforhold, og denne Virkning kaldes
efter den gængse jur. Sprogbrug for Dommens
m. R. — Tidspunktet for dennes Indtræden er
afhængig af Appelreglerne; i de fleste Stater
indtræder m. R. først, naar Dommen ikke
længere kan appelleres, enten fordi Fristen er
udløbet, ell. fordi Dommen er afsagt af øverste
Instans; i Danmark indtræder m. R. dog straks
ved Dommens Afsigelse, selv om den er
appellabel til højere Ret, idet der i saa Fald maa
udtages Appelstævning for at suspendere
Dommens Retskraft. Er Dommen derimod blevet
inappellabel, anses dens m. R. i Princippet som
definitiv, og idette gælder vistnok i de fleste
Stater, idet en Genoptagelse af en inappellabelt
paadømt Retssag almindeligvis betragtes som
en Undtagelsesforanstaltning, der kun tilstedes
under særdeles stramme Betingelser. —
Virkningen af m. R. viser sig i to Henseender: dels
kan Domhaveren modsætte sig, at det
paadømte Retsforhold gøres til Genstand for en
ny Proces, og forlange et eventuelt nyt
Søgsmaal afvist fra Retten (Retskraftens
negative Funktion); dels kan han forlange
Dommens Resultat lagt til Grund ved
Paadønmelsen af andre Retssager (Retskraftens
positive Funktion), f. Eks. naar der i en
Retssag foreligger Incidenspunkter, som
allerede har været paadømt under en tidligere Sag.
— Den nærmere Bestemmelse af Begrebet m.
R. frembyder en Rk. Problemer, saaledes
Spørgsmaalet om, hvorvidt Dommen kun er
forbindende for de opr. Parter ell. tillige for
andre, der senere succederer i det paadømte
Retsforhold; endvidere Spørgsmaalet om, i
hvilket Omfang et Retsforhold i det konkrete
Tilfælde kan anses afgjort ved Dom, hvilket
inden for den jur. Litteratur er et stærkt
omtvistet Problem, der næppe kan løses ved nogen
enkett, almengyldig Formel.
K. Hch.
Mater Matuta, Gudinde, der i Oldtiden
dyrkedes fl. St. i Italien, som det synes
udelukkende af Kvinder. I Rom fandtes et Tempel
for hende paa Forum Boarium i Nærheden af
Porta Carmentalis: her fejredes 11. Juni Festen
Matralia, hvori kun gifte Kvinder tog Del.
Baade Navnets Afledning og den antikke
Tradition viser, at M. M. særlig var Dagningens
Gudinde; men nærmere Efterretning om
hendes Væsen og Egenskaber haves ikke. Hun
identificeredes med Grækernes Leukothea og blev
i den senere Oldtid p. Gr. heraf ogsaa opfattet
som Beskytter af Skibsfart.
C. B.
materna (lat.), mødrene Arv.
Materna, Amalie, østerr. dram.
Sangerinde, f. 10. Juli 1847 i St Georgen (Steiermark),
debuterede 1865 som Soubrette i Graz, blev
dernæst, sammen med sin Mand, Skuespilleren
Karl Friedrich, engageret som
Operettesangerinde ved Karl-Teatret i Wien og var
1869—97 ansat ved Hofoperaen, hvor hun
debuterede som Selika i »Afrikanerinden« og hurtig
erhvervede en uomtvistet Primadonnastilling.
Særlig Berømmelse indlagde hun sig ved sin
storladne Fremstilling af Brunhilde i Bayreuth
1876. Fra 1902 har hun virket som
Sanglærerinde i Wien.
S. L.
Maternitet (lat.), det at være Moder;
Moderværdighed, Moderlighed.
Maternitetsprincip betegner den
Grundsætning, at Forsørgelsespligten for det uægte Barn
paahviler Moderen. M. stammer fra fr. Ret (la
recherche de la paternité est interdite), men er
ikke anerkendt i dansk og norsk Ret, hvor der
paahviler Faderen Pligt til at bidrage med
Halvdelen til Barnets nødtørftige Underhold.
A. Gl.
Matese, Montagna del, Bjergstrøg i de
neapolitanske Apenniner, strækker sig fra
NV. til SØ. ved Grænsen af Provinserne
Caserta og Campobasso, er skovrigt og naar i
Monte Miletto 2050 m; S. f. sidstnævnte
M.-Søen (1007 m o. H.).
C. A.
Matham [’matham], Jakob, holl.
Kobberstikker, f. i Haarlem 1571, d. smst. 1631, Elev
af sin Stiffader, den berømte Kobberstikker
Goltzius; efter en Studierejse i Italien blev han
1600 Medlem af og 1605 »Obmann« for
Lukas-Gildet i sin Fødeby. Af hans talrige, tekn.
udmærkede, men efter Tidens Retning stærkt
maniererede Stik nævnes: den hellige Familie med
den hellige Anna samt Apollo med Muserne
efter Rafael, hellig Familie og Venus, Bacchus
og Ceres efter Tizian, Maria’s Besøg hos
Elisabeth efter Paolo Veronese og endnu fl. efter
andre ital. Kunstnere. Efter nordiske
Kunstnere: Dürer (Korsfæstelsen), Pieter Aertsen
(Køkkeninteriør), Bloemart (Hagar’s
Forstødelse) og Rubens (Samson og Dalila) og en Rk.
Blade efter Goltzius, saaledes Syndefaldet,
Korsfæstelsen, Tro, Haab og Kærlighed, de syv
Kardinaldyder og de syv Dødssynder, endelig
efter egne Kompositioner den hellige Familie
og Madonna med Barnet i Krybben.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer et rigt Udvalg af M.’s
Stik.
(A. R.). L. S.
Mather [rmåpa], 1) Increase, amerikansk
Forf. (1639—1723), var i 60 Aar Præst i Boston,
i 16 Aar Præsident for Harvard College og var
i lang Tid den, der egl. styrede Kolonien
Massachusetts. Han har skrevet en lang Rk. Værker.
Der nævnes 92 Titler; men her skal kun
anføres: An Essay for the Recording of Illustrious
Providences (1684), en Samling Fortællinger
om mærkelige Hændelser, Spøgelser og
Djævlebesættelser; sammen med C. M.’s ndf. nævnte
Bog fik den uhyggelig Bet. ved de snart
paafølgende Hekseforfølgelser.
2) Cotton, amer. Forf., foreg.’s Søn
(1663—1728), var Præst i Boston, og som saadan
regerede han fuldstændig det puritanske Samfund.
Han er en udmærket Type paa en amer.
puritansk Lærd, hjemme som han var i en halv Snes
forsk. Sprog, i Besiddelse af megen Viden paa
mange Omraader og alligevel bevarende sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
