Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mather, Increase og Cotton - Mathesis - Mathesius, Johann - Matheus Parisiensis - Mathew, Theobald - Mathews, Charles - Mathews, William - Mathey, Paul - Mathias - Mathiesen, Aage Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
puritanske Snæversynethed uforstyrret. Hans
Arbejdsevne var forbavsende; han har udgivet
over 400 Værker, af hvilke mange var af stort
Omfang; her skal kun nævnes: Memorable
Providences Relating to Witchcraft and
Possessions (1689), der blev Indledningen til
Hekseprocesserne i Salem, og Magnolia Christi
Americana (1702), en Ny-Englands Kirkehistorie, der
paa 800 Foliosider fortæller alt, stort og smaat,
om Ny-Englands Udvikling.
(T. L.). I. O.
Mathesis [-’te.-], gr. Ord med Betydningerne
Læren, Erkendelsen ell. det lærte ell.
Undervisning, bruges som Betegnelse for
Matematikken.
Chr. C.
Mathesius [ma’te.sios], Johann, luthersk
Teolog, f. 24. Juni 1504 i Rochlitz, d. 8. Oktbr
1565 som Præst i Joachimsthal. Han blev tidlig
ved Luther’s Skr vunden for Reformationens
Sag, blev en trofast Discipel af Luther og siden
et Mønster paa en evangelisk Præst. Hvad der
imidlertid har bevaret hans Navn fra at synke
hen i Forglemmelse, er hans Levnedsskildring
af Luther, »M. Luther’s Leben in 17 Predigten«
(1566), den første paalidelige Luther-Biografi.
(J. P. B.). A. Th. J.
Matheus Parisiensis [-’te.-], eng.
Historieskriver (c. 1195—1259), var af eng. Herkomst
trods Tilnavnet, hvis Oprindelse ikke kendes;
maaske betyder det blot, at han har studeret i
længere Tid ved Paris’ Univ. 1217 traadte han
ind i Benediktinerordenen og blev Munk i det
berømte eng. Kloster St Albans, hvor han fik
rig Lejlighed til at følge sine litterære
Tilbøjeligheder, og her forfattede han sin Chronica
majora (den »store Krønike«, saaledes kaldet
til Forskel fra Historia minor, den »lille
Krønike«, et af af ham selv besørget Udtog af
Hovedværket). Fremstillingen omfatter Tiden fra
Verdens Skabelse til 1259; men kun Perioden
1235—59 er helt og holdent hans eget Arbejde;
hvad der gaar forud, tilskrives Johannes de Cella
og Rogerus de Wendower, begge fra St Albans
Klosteret. M. P. havde en mærkelig Evne til at
skaffe sig gode Forbindelser, der forsynede ham
med rigt og forskelligartet Materiale, og ved
Bekendtskab med fyrstelige Personer (under
et Ophold i Norge 1248—50 vandt han Haakon
IV’s Yndest, ligesom han skal have staaet paa
en fortrolig Fod med Henrik III af England)
kom han i Besiddelse af Afskrifter af vigtige
Aktstykker. Krøniken giver derfor særdeles
fyldige interessante Oplysninger om et af
Middelalderens mærkeligste Tidsafsnit, men maa
bruges med Kritik ogsaa af den Grund, at
Fremstillingen bærer et i ikke ringe Grad subjektivt
Præg. M. P. var nemlig en bestemt Modstander
af den pavelige Politik over for Kejser
Frederik II og udtaler sig ikke sjældent meget frit
om kirkelige Anliggender, men hans skarpe
Domme bliver undertiden ubillige og
uretfærdige og har derfor paadraget ham stærke
Angreb fra nyere kat. Historieskriveres Side. Bl.
Udgaverne af Chronica majora fremhæves den
af Wats besørgede (Lond. 1684), Luard’s
(Lond. 1872—83), I—VII. En fr. Oversættelse af
Huillard-Bréholles udkom i Paris
1840—41 i 9 Bd, en tysk af Grandaur og
Wattenbach i Leipzig 1890.
(C. F.). C. A. T.
Mathew [’mäþju.], Theobald, irsk
Maadeholdsprædikant, f. 10. Oktbr 1790 i
Thomastown, d. 6. Decbr 1856 i Queenstown. 1838
stiftede M., der var Præst i en lille Landsby i
Connaught, den første irske Maadeholdsforening i
Cork og berejste derefter i fl. Aar saavel
Irland som hele Storbritannien, hvor han vakte
et voldsomt Røre ved sine Angreb paa
Drikkeriet; allerede 1842 talte de af ham stiftede
Maadeholdsforeninger 5 Mill. Medlemmer. Ved
sine Rejser paadrog han sig en saa stor Gæld,
at han endog fængsledes, men han slap snart
fri ved sine Venners Hjælp. 1845 drog han til
Nordamerika og 1852 sammen med 5 andre
Præster til Kalkutta for at virke for sin
Livssag, men Resultatet af disse Rejser svarede
ikke til Forventningerne, og han vendte syg
tilbage. (Litt.: J. F. Maguire, Father M.
[Lond. 1882]).
F. B.
Mathews [’mäþju.z], Charles, eng.
Skuespiller, f. 28. Jan. 1776 i London, d. 28. Juni
1835 i Plymouth, begyndte sin Bane 1794 i
Dublin, kom 1803 til London, hvor han hurtig blev
og i en Aarrække vedblev at være en af de
mest yndede komiske Skuespillere; han skabte
sig en Specialitet i en Rk. Monologer ell.
Scener for een Person, At home, som han selv
forfattede, og hvori han harcellerede
Øjeblikkets Forhold og Personer; særlig maatte
Amerikanerne holde for, efter at han i 1820’erne
uden Held var optraadt i de forenede Stater.
Hans Enke udgav hans Memoirs (4 Bd, Lond.
1838—39). — Hans Søn Charles James M.,
f. 26. Febr 1803, d. 24. Juni 1878 i Manchester,
blev, da han 32 Aar gl gik til Teateret, en
yndet Skuespiller og gjorde i Modsætning til
sin Fader Lykke i Amerika, ligesom han ogsaa
med Held optraadte i Paris paa Variétés
1863—64. Han skrev en Del Teaterstykker, Komedier
og Farcer og fortsatte Faderens
At-home-Genre. (Litt.: Dickens, Life of Ch. J. M.
[I—II, Lond. 1879]).
(A. A.). R. N.
Mathews [’mäþju.z], William, nordamer.
Musikforf. (1837—1912), har som Musiklærer i
Chicago gjort sig bekendt ved forsk.
musikpædagogiske og musikæstetiske Skr, saaledes
How to understand music (2 Bd 1888),
Pronouncing dictionary of music, Lessons on
phrasing and musical interpretation, Popular
history of music m. fl.
W. B.
Mathey [ma’tæ], Paul, fr. Maler, f. 1844
i Langres og Elev af Cogniet m. fl. Han er en
udpræget Frilufts- og Frilysmaler og har
udført mange fremragende Portrætter, af hvilke
»Radereren Rops« er kommen til
Luxembourg-Samlingen; han har ogsaa raderet Portrætter.
Endvidere Malerierne »Mefistofeles og Eleven«
(1868), »Nadveren« (1880) etc.
A. Hk.
Mathias, Mandsnavn, se Mads.
Mathiesen, Aage Henrik, dansk
Arkitekt, f. 22. Maj 1868 i Aarhus, begyndte 1883
paa tekn. Skole og kom samtidig i Tømrerlære,
gjorde Svendestykke 1886 og var derefter i
Murerlære, kom 1884 ind paa Kunstakademiet,
hvorfra han fik Afgangsbevis som Arkitekt 1895.
For Nationalmuseets 2. Afd. har M. foretaget
mange Opmaalinger og Undersøgelser af
Monumenter, dels i Danmark, dels i Skaane, Halland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
