- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
765

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mathilde (Markgrevinde af Tuscien) - Mathilde (romersk-tysk Kejserinde) - Mathilde-Ordenen - Mathura - Mathy, Karl - Matianus Lacus - Matica - Maticoblade - Maticokamfer - Matildit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

pontifici [ny Udg. Rom 1886]; Overmann,
»Gräfin M. von Tuscien« [Innsbruck 1895];
Nora Duff, M. of Tuscany [London 1910]).
(C. F.). C. A. T.

Mathilde, romersk-tysk Kejserinde, f. 1102,
d. 1164 (ell. 67), var Datter af den eng. Konge
Henrik I og blev, ikke 13 Aar gl, gift med
Kejser Henrik V (1114). Ægteskabet var
barnløst, og efter sin Ægtefælles Død (1125) vendte
M. hjem til England, hvor hun efter sin
Broders Død blev anerkendt som Tronarving. Hun
forlod dog snart igen sin Faders Rige, da hun
1127 ægtede den 14-aarige Gotfred Plantagenet,
Greve af Anjou. Medens hun opholdt sig i
Frankrig, døde hendes Fader (1135), og et
Parti mellem de mægtigste eng. Baroner satte
da Stefan af Blois, en Søstersøn af Henrik I,
paa Tronen. Dette medførte en omtr. 20-aarig
Tronfejde, hvori snart Stefan, snart M. havde
Overtaget, og hvorunder Landet hjemsøgtes af
Ufred og de normanniske Stormænd blev saa
godt som uafhængige. Ved den fredstiftende
Kirkes Mægling anerkendte Stefan kort før sin
Død M.’s Søn, Henrik (II) som sin Efterfølger
(1154). Fra omtr. 1150 til sin Død havde M.
Ophold i Normandiet, hvorfra hun bistod
Sønnen med gode Raad og mæglede mellem ham
og hans politiske Modstandere, saasom
Thomas Becket.
(C. F.). C. A. T.

Mathilde-Ordenen, Husorden, indstiftet 29.
Jan. — Christian VII’s Fødselsdag — 1771 af
Dronning Caroline Mathilde. Ordenstegnet
bestod af et brillanteret M i en brillanteret,
kronet oval Ramme, omgivet af en grøn
Laurbærkrans. Det blev baaret i rosenrødt Baand med
Sølv Striber; af Herrer om Halsen og af Damer
paa Brystet. Struensee’s Maleri paa Rosenborg
viser Ordenstegnet med begge Dronningens
Initialer: C. M. Saa vidt vides eksisterer der
ikke mere noget Eksemplar af Ordenstegnet.
Ordenen maatte i alt kun tælle 24 Medlemmer.
Den ophørte med Dronningens Fald det flg.
Aar. (Litt.: H. F. Grandjean, »De kgl.
danske Ridderordener« [Kbhvn 1903]).
P. B. G.

Mathura (Mattra, eng. Muttra), By i
det nordlige Forindien, Nordvestprovinserne,
Divisionen Agra, ligger ved højre Bred af
Djamna og har (1911) 58183 Indb., Flertallet
Hinduer, 11367 Muhammedanere, 1478 Kristne.
M. er Knudepunkt for fl. Jernbaner, er Station
for forsk. Missionsselskaber, har et Fængsel, en
Domstol og en højere Skole. Omtr. 10 km fra
M. ligger den hellige By Bindraband, hvis
mange Templer aarlig besøges af Tusinder af
Pilegrimme.
M. V.

Mathy [-ti(?)], Karl, tysk Statsmand, f. 17.
Marts 1806 i Mannheim, d. 3. Febr 1868. Han
var Søn af en tidligere katolsk Præst, som var
gaaet over til Protestantismen og havde giftet
sig. Han blev 1829 ansat under Badens
Finansforvaltning, sluttede sig til Frihedsbevægelsen
og blev 1833 en kort Tid fængslet som Deltager
i Hambacherfesten. For at undgaa videre
Forfølgelse flygtede han 1834 til Schweiz, blev
Medarbejder af det radikale Blad Im jeune Suisse
og kom i Forbindelse med Mazzini samt kom
1836 i Fare for at blive udvist. 1840 vendte han
tilbage til Baden, valgtes 1842 til Landdagen og
hørte til Oppositionens fremragende
Medlemmer. Marts 1848 viste han stort Mod og Kraft
i at bekæmpe den republikanske Rejsning, tog
ogsaa virksom Del i Forparlamentet og blev
Medlem af Badens Statsraad. Han valgtes til
den tyske Nationalforsamling, sluttede sig her
til H. Gagern’s Parti og blev Septbr
Understatssekretær for Finanserne indtil Maj 1849. Omtr.
samtidig fjernedes han fra den badenske
Regering. 1850 kæmpede han i
Erfurt-Parlamentet for et Tyskland under preuss. Ledelse og
søgte desuden at standse Reaktionen hjemme.
Da dette ikke lykkedes, drog han 1854 til
Nordtyskland og arbejdede her i fl.
Bankforretninger, indtil han 1862 kaldtes tilbage til Baden.
Her blev han Direktør for Domænerne og Jan.
1864 Handelsminister indtil 30. Juni 1866, da det
stortyske Parti kom til Magten, men knap 1
Maaned senere, efter Preussens Sejr, sat i
Spidsen for Regeringen som Finansminister. I
denne Stilling virkede han ivrig for Badens
Tilslutning til det nordtyske Forbund, men
oplevede ikke at se det ny tyske Riges Dannelse.
(Litt.: G. Freytag, »K. M.« [Leipzig 1870]).
E. E.

Matianus Lacus (lat.) kaldtes i Oldtiden
en stor Saltsø i Medien, nu Urmia.
H. H. R.

Matica [’matitsa] (serbisk, Afledning af
Ordet for »Moder«), Navn paa litterært-nationale
Foreninger hos de slaviske Folk. Den ældste M.
er den serbiske (M. srbska, grundlagt 1826 i
Pest, 1864 flyttet til Novisad [Neusatz]), som
naaede at blive et af de rigeste litterære
Selskaber i Østerrig. Den virkede særlig for
Ordningen af Litteraturens materielle Forhold; et
Fejlgreb var dens Kamp mod den Mand, som
har de største indre Fortjenester af serb. Sprog
og Litt., Vuk Karadžič. Efter det serb.
Forbillede dannedes efterhaanden en illyrisk M. i
Agram, en dalmatinsk i Zara, en slovenisk i
Laibach, en slovakisk i Turocz St Martin, en
lillerussisk og en polsk i Lemberg, to tschekk
i Prag, en mährisk i Brünn, en vendisk M. i
Bautzen.
(Hlg. P.). H. C-e.

Maticoblade [ma’tikå-] faas af Piper
angustifolium Ruiz et Pavon
, som forekommer i
Varieteterne & cordulatum (Artanthe elongata
Miquel
) og ossanum; det er Buske af
Peberfamilien. Bladene kommer især fra Bolivia og
Peru; de indeholder ofte unge Skud og
stammer nu almindeligst fra Var. & cordulatum.
Bladene er fjernervede, kortstilkede, langt
tilspidsede og fint rundtakkede; de er skævt
hjerteformede ved Grunden. Undersiden, som
har et fremspringende Nervenet, er især
haaret. M. lugter svagt kamferagtigt og smager
aromatisk-bittert; de indeholder Garvestof og
indtil 6 % æterisk Olie, som efter det
uensartede Materiale har vist forsk.
Sammensætning, tidligere bl. a. Maticokamfer og Asaron;
nu en vægtfyldigere Olie, som bl. a. indeholder
Apiol. M. har i Hjemlandene været benyttet som
blodstillende Middel; i Europa er den anvendt
mod Gonorré og Blærelidelser.
B. G.

Maticokamfer [ma’tikå-], se
Maticoblade.

Matildit, et graat, metallisk Mineral,
krystalliserer rombisk, bestaar af Sølv, Vismut og
Svovl (AgBiS2).
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free