Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matinée - Matisse, Henri Emile - Matjes Sild - Matkogning - Matkowsky, Adalbert - Matlak - Matlock Bath - Matlockit - Matos Fragoso, Juan de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matinée [mati’ne] (fr.),
Morgen-(Formiddags-)underholdning, især musikalsk.
Matisse [ma’tis], Henri Emile, fr.
Maler, f. 31. Decbr 1869 i Le Cateau (Dept Nord).
Han studerede først paa Écoles des beaux-arts
og under G. Moreau, men droges snart mod de
nyeste Kunststrømninger, grebes en Stund af
Ny-Impressionismen (Signac m. v.), byggede
malerisk paa Cézanne, i Flade- og
Konturvirkning (Figurernes skarpe Konturlinier) paa
Gauguin, skattede overhovedet til Tidens
Interesse for javansk og Negerkunst, fik vel ogsaa
i sin Tegning Impulser fra Rodin o. s. fr., men
omdannede efterhaanden det alt maalbevidst til
en selvstændig Kunst, der hensynsløst
forenklede alle de ydre Indtryk i simple og faste
Former og faa abstrakte Farver, for
derigennem at give sine egne Fornemmelser af
Tingene; hans Kunst blev saaledes et typisk Udtryk
for Ekspressionismen (s. d.) ogdens førende Kraft;
til hans Skole i Paris (fra 1908) strømmede unge
Malere — ikke mindst fra Norden
(Nordmændene H. Sørensen, J. Heiberg, Deberitz etc.) —,
men da han mærkede, at Eleverne ofte mest blot
efterlignede ham, lukkede han snart Skolen igen.
M. begyndte at udstille i 1890’erne, Interiører med
Figurer, Portrætter, Stillleben (»Kaffekanden«);
et Par Aar var han i Marokko; særlig frodig
var Virketiden i Collioure; han malede bl. a.
fast konstruerede Figurstudier som
»Matrosen«, La coiffeuse, Dameportræt, Collioure à
travers les arbres (1907), Les Tapis (bleus,
rouges) etc., og stod som Føreren for den
omstridte og forhaanede modernistiske Gruppe,
Les Fauves. Da M. kom tilbage til Paris, var
Kubismen paa Mode. M. anerkendte den, men
gik ikke op i den. Omkr. 1910 kommer
Hovedværker, udstillet paa Salon des Indépendants
og Salon d’Automne, som »Efteraarslandskab«,
»Damen med de grønne Øjne«, de store
dekorative med nøgne Figurer, Danse og Musique
(erhvervet til Moskva), en Kunst, der forenkler
Menneskeskikkelsen til det for Behovet (det
dynamisk virkende i Linie, Form og Farve)
knappeste Udtryk. Ildtilbedere ser med Uvillie til
den seneste Fase i M.’s Kunst, der dels skal
nærme sig den Ingres’ske Linieretning (»Dame
i Stol«, Halvorsen’ske Saml.), dels det mere
alm. borgerlige Syn (»Familie« [1920]). Andre
kendte Værker, »Odalisk« (1901, Kann, Paris),
»Udsigt i Tanger« (1912), Espagnole (1917),
Boite à violon (1917) etc. M. er udmærket
repræsenteret i den Tetzen-Lund’ske Samling i
Kbhvn (Selvportræt og Portr. af hans Hustru
[1907], »Toilette« [1907] etc.); særlig blev den
righoldig efter Verdenskrigen ved Indføjelsen
af store Partier af den Stein’ske Samling i
Paris (den anden Del gik til Tryggve Sagen i
Kria); Stschoukine-Samlingen i Moskva giver
ligeledes en god Repræsentation for M.’s Kunst;
andre Arbejder i Folkwang-Mus. (Osthaus) i
Hagen, Göteborg-Mus. m. v. (Litt.: Marcel
Sembat, H. M. [Paris 1920]; Raphael,
»Von Monet zu Picasso« [München 1913]).
A. Hk.
Matjes Sild [’ma.tjəs], unge Sild, hvis
Kønsorganer endnu er uudviklede, er de bedste til
Saltning og kaldes Matjes.
Matkogning anvendes ved Sølvarbejder for
at give dem en hvid, ikke skinnende Overflade.
Efter at Stykket er udglødet gentagne Gange,
fjernes først det dannede Kobberilte ved
Bejdsning i fortyndet Svovlsyre ell. i
Vinstensopløsning ell. først i Svovlsyre og derpaa i Vinsten;
begge Opløsninger virker bedst i Koghede.
Derefter bedækkes Stykket med en Grød af
Potaske ell. Vinsten, udrørt i Vand, glødes paa ny,
udkoges i Vinstensopløsning, og afskylles
endelig i Vand.
Carl J.
Matkowsky [mat’kå^uski], Adalbert, tysk
Skuespiller, f. 6. Decbr 1858 i Königsberg, d. 16.
Marts 1909 i Berlin. Efter at have tilhørt
Stadtteatrene i Dresden og Hamburg, blev M. 1889
ansat ved det kgl. Skuespilhus i Berlin, hvor
han virkede til sin Død. Hans Repertoire
bestod i Ungdomsaarene af klassiske Elskere og
Helte som Don Carlos, Romeo og Karl Moor,
men senere spillede han ældre Karakterroller.
M. ejede ypperlige Fremstillingsmidler, et
mandigt Ydre og en fuldtonende Stemme; hans
Spil var ensartet tysk romantisk med et
deklamatorisk Sving.
R. N.
Matlak, Harpiksopløsning, der bliver mat,
naar den tørrer. Anvendes i Fotografien til at
gøre et Negativ mindre gennemsigtigt enten
over det hele ell. partielt. Hældes over
Negativets Glasside og bortskrabes paa de Steder,
hvor man ikke ønsker yderligere Dækning; kan
ogsaa benyttes til at retouchere paa med Blyant
ell. Grafitpulver. Vil man have M. til at dække
kraftigere, tilsætter man lidt gul ell. rød
Farveopløsning.
C. E. A.
Matlock Bath [’mät£åk-’ba.þ], Badested i
det mellemste England, Derbyshire, ved
Derwent, 25 km N. f. Derwent. I Nærheden af de
velbesøgte Mineralkilder (20°), der ligger i en
vild Kalkstenskløft, ligger den lille By M. B.
med1 2000 Indb., der har nogen Stenindustri
(Marmor og Flusspat), og 1,5 km mod N. Byen
Matlock med 6000 Indb. og Matlock
Bank, der mest bestaar af Pensionater og
Vandkuranstalter. Landsbyen Cromford
med 1000 Indb. ligger 1,5 km sydligere og har
et af Arkwright 1771 grundlagt Spinderi.
N. H. J.
Matlockit [mät-], et sjældent Mineral,
bestaar af Blyoxyklorid Pb2OCl2, er gul,
tetragonal og er fundet bl. a. ved Matlock i Derbyshire.
(N. V. U.). O. B. B.
Matos Fragoso [’matås-fra’gåså], Juan de,
sp. dram. Digter, f. i den portug. By Alvito omtr.
1610, d. i Madrid vistnok 1692. Uagtet M. var
Portugiser, levede han i Spanien og skrev paa
Spansk. Han sluttede sig nærmest til Moreto
og har som denne frembragt et Antal Skuespil
af meget ulige Værd. Som Moreto gjorde han
udstrakt Brug af Forgængeres Arbejder,
navnlig Lope de Vega’s. Bl. M.’s bedste Stykker (de
er dels historisk-romantiske, dels religiøse, dels
Komedier med Emner fra Dagliglivet) kan
nævnes: Los dos prodigios de Roma, maaske efter
et nu tabt Stykke af Lope; El hijo de la piedra,
om Pave Sixtus V’s Ungdom, efter Tirso, men
overtræffende Forbilledet; El yerro del
entendido, hvortil ogsaa et Stykke af Lope synes at
være Forbilledet; La corsaria catalana,
romantisk Drama af Værd; Lorenzo mellano y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
