- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
779

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mau, Jens Christian Edvard Theodor - Maubeuge - Mauch, Karl - Mauch Chunk - Maucherit - Mauclair, C. Faust - Maud,Charlotte Mary Victoria - Maud-Ekspedtionen - Maud'huy, Louis-Ernest de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Postil« (1843), »Kristelige Betragtninger til
hver Dag i Aaret« (1845), »400 Fortællinger for
Skolen og Livet« (1847), »Aandeligt
Skatkammer« (1868) og »Dansk Ordsprogsskat« (1879).
Som Titlerne viser, er de fleste af disse
Værker Samlinger. M. havde den Evne at kunne
opspore Ordsprog, Smaafortællinger og
opbyggelige Betragtninger og gøre Offentligheden
delagtig i dem, men hans kritiske Sans var
langtfra tilstrækkelig udviklet. Dog er fl. af hans
Bøger blevet en yndet Folkelæsning.
A. Th. J.

Maubeuge [mo’bö.з]. Romernes Malbodium,
By og Fæstning i det nordlige Frankrig, 5 km
fra Belgiens Grænse, Dept Nord, ved Sambre,
med (1910) 23209 Indb. Den er et Knudepunkt
paa Nordbanen, har et Collège og en
Handelsskole, Fabrikation af Jernvarer og Maskiner,
betydelig Handel med Kul, Korn og Marmor
og er i stærk Vækst. M. blev befæstet af
Vauban; 1895 blev den ved Anlægget af 6 ny Forter
en Fæstning af første Rang. Den er et vigtigt
strategisk Punkt, som bl. a. spærrer Jernbanen
Namur—St Quentin. 27. Aug. 1914 indesluttedes
M. af de tyske Tropper, og 7. Septbr
kapitulerede den. Se Art. Verdenskrigen.
N. H. J.

Mauch [ma^uk], Karl, tysk Afrikarejsende
(1837—75). Efter at have studeret det arabiske
Sprog og erhvervet sig nogle med. Kundskaber
drog M., efter et kortere Ophold i London,
hvor han studerede Naturvidenskab, til
Sydafrika 1863. Han berejste nu i fl. Aar
Transvaal, Egnene mellem Limipopo og Sambesi og
opdagede 1871 paa en af sine lange Rejser,
under hvilke han optog fl. Kort, de mærkelige
Oldtidsruiner ved Zimbabve, hvilke senere er
blevne gjorte til Genstand for omfattende
Undersøgelse, uden at det dog endnu er lykkedes
at give fyldige Oplysninger om disse Ruiners
Oprindelse. M. vendte 1872 tilbage til Europa.
Han har forfattet: »Reisen im Innern von
Südafrika 1865—72« (1874) og skrevet talrige
Rejseberetninger, navnlig i »Petermanns
Mitteilungen«.
(O. I.). C. A.

Mauch Chunk [’må.k-’t∫aŋk], By i Staten
Pennsylvania, U. S. A., ligger malerisk i
Lehighs snævre Dal midt i de rigeste
Kuldistrikter. P. Gr. a. Egnens Naturskønhed og et
fortræffeligt Klima besøges den aarlig af mange
Tusinde Fremmede. Hovedseværdigheden er
Banen (Swick-Back ell. Gravity Railroad) til
Summit Hill, et rigt Antracit-Omraade med en
berømt »brændende Mine«, som har brændt
siden 1832. (1910) 3952 Indb. Navnet er af
indiansk Oprindelse og betyder Bjørnebjerget.
N. H. J.

Maucherit [må^ukə’rit], et Mineral af
Sammensætning Ni3As2, der forekommer ved
Eisleben i Form af tetragonale Krystaller af
rødlig sølvhvid Farve.
O. B. B.

Mauclair [mo’klæ.r], C. Faust, kaldet
Camille, fr. Forf., f. i Paris 29. Decbr 1872,
vandt sig tidliigt et Navn som Kunstkritiker og
har udgivet en Rk. Bøger om Kunst, mest
Monografier: Jules Laforgue (1896), L’art en
silence
(1900, moderne Digtere og Malere),
Auguste Rodin (1901), Gustave Ricard. 1853—73
(1902), L’impressionisme (1904), Fragonard
(1904), J.-B. Greuze (1905), De Watteau à
Whistler
(1905), Trois crises de l’art actuel (1906),
Adolphe Monticelli (1908), Eugène Delacroix
(1909), Louis Legrand (1910), Les miniatures du
XVIIIe siècle
og Les miniatures de l’Empire et
de la Restauration
(1913), Albert Besnard
(1914) o. fl. Ogsaa om Musik har han skrevet:
Schumann (1906), La religion de la musique
(1909), Histoire de la musique européenne
1850—1914
(1914). Hans æstetiske Mangesidighed
findes fremdeles i Eleusis (1894), La beauté des
formes
(1909), Florence (1911). Han har
ligeledes udgivet baade Digte: Sonatines d’automne
(1894), Le sang parle (1904) og Romaner:
Couronne de clarté (1895), L’orient vierge (1897),
L’ennemi des rèves (1900), Les mères sociales
(1902), La ville-lumière (1904), Les passionnés
(1911) o. fl. (Litt.: Aubry, C. M. [1905]).
S. Ms.

Maud [må.d] Charlotte Mary
Victoria
, Norges Dronning, f. Prinsesse af
Storbritannien og Irland, f. 26. Novbr 1869 i
Marlborough House, Datter af Kong Edvard VII og
Dronning
Alexandra, f.
Prinsesse af
Danmark.
Formælet 22. Juli
1896 i
Buckingham Palace i
London med
sin Fætter,
daværende Prins
Carl af
Danmark, som 18.
Novbr 1905 af
Norges
Storting efter en
foregaaende
Folkeafstemning valgtes til
Norges Konge;
kronet i
Trondhjems Domkirke 22. Juni 1906. Dronning Maud
stiftede under Verdenskrigen den saak.
»Dronningens Hjælpekomité« til Understøttelse af
Fattige og Trængende i Kria gennem Menighedernes
frivillige Fattigpleje og udøvede herigennem
overordentlig meget godt. Sammen med
Kongen skænkede hun senere en Rk. flytbare
Lazaretter efter de bedste Mønstre og med alle
moderne Indretninger til Røde Kors, og i
Stilhed udøver Dronningen megen Velgørenhed.
Stærkt sportsinteresseret er Dronningen en
ypperlig Rytterske og dygtig Skiløberske, ligesom
hendes Interesse for Havebrug er vel kendt
gennem hendes smukke Anlæg paa Bygdø
Kongsgaard.
S. H. F.-G.

Dronning Maud.
Dronning Maud.


Maud-Ekspedtionen [må.d-], se
Nordpolsekspeditioner.

Maud’huy [mo’d-yi], Louis-Ernest de,
fr. General (1857—1921). Efter at have
gennemgaaet Skolen i St Cyr blev han 1877 Officer
ved chasseurs à pied og 1898 Chef de bataillon.
Han var 1903—07 Lærer i Infanteritaktik ved
École supérieure de guerre og udnævntes 1912
til Brigadegeneral. Ved Verdenskrigens
Begyndelse var M. Divisionskommandør og kæmpede
først i Lorraine. P. Gr. a. sin fremragende
Dygtighed fik han allerede i Slutn. af August

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free