- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maurice, Frederick Denison - Mauriceau, François - Maurice Descombes, Jean Charles François - Maurienne - Maurier, Du, George Louis Palmella Busson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Julius Hare’s Forelæsninger stærkt Indtryk paa
ham. Han afbrød imidlertid sine Studier og
helligede sig i nogle Aar til journalistisk
Virksomhed og redigerede et Ugeblad. Da han var
kommen til Ro i religiøs Henseende, tog han
den Beslutning, at han vilde være Præst, og
rejste til Oxford for at fuldende sine Studier.
1836 blev han Præst ved Guys Hospital i
London og udfoldede allerede nu en temmelig stor
litterær Virksomhed. Med det anglokatolske
Parti, som han var traadt i Forhold til i
Oxford, kom det til et Brud, da han skarpt
angreb Dr. Pusey’s Traktat om Daaben. 1840 blev
han Prof. i eng. Litt. ved Kings College i
London. 1846 teologisk Prof. smst. og samtidig
Præst ved Juristkorporationen i Lincolns Inn.
1853 blev han afskediget fra sit Professorat p.
Gr. a. afvigende teologiske Meninger; 1800 blev
han Præst ved St.-Peters-Kapel (Vere Street)
og 1866 Prof. i Teologi i Cambridge.

Som Præst for Lincolns Inn kom han i
Berøring med mange unge Jurister, af hvilke
navnlig John Malcolm Ludlow kom til at staa
ham nær. 1846 samledes en Del af disse unge
Jurister, der anvendte deres Fritid til at
arbejde i det omliggende Fattigkvarter, hos M.
Og da Chartistbevægelsen et Par Aar senere
kom til London, traadte disse sammen med
Præsten Charles Kingsley op med en stærk
Appel til de Kristne, at de skulde gøre Ret
over for de Fattige. De antog Navnet »kristne
Socialister«, som Modsætning til ukristne
Socialister og usociale Kristne. De ventede ikke
Hjælpen fra Staten, men fra den gensidige
Sammenslutning (Kooperation). Trods voldsom
Modstand fra de herskende Partiers Side
lykkedes det at føre den kooperative Bevægelse
fremad, saa den nu staar som en Stormagt i
England, begyndende med Konsumforeninger
og senere udviklende sig til
Produktionsforeninger. Til disse knytter sig ofte
Uddannelsesanstalter, der har deres Forbillede i det af
M. grundlagte Working mens College. Motivet
for alt hans Arbejde for »kristelig Socialisme«
var at protestere mod, at Egenkærligheden var
Samfundets Basis og Universets Grundlov.

M. var en meget aandelig bevæget Mand, og
der har ikke været mange Spørgsmaal, som
optog Sindene, uden at han har ytret sig
derom, og overalt møder man den samme noble,
uselviske Personlighed. Hans Stil har ofte
noget ubehjælpsomt over sig, men hans
Person har haft Bet. for mangfoldige Mennesker,
ogsaa for saadanne, hvis Standpunkt var vidt
forsk. fra hans. Der er ikke mange, som Stuart
Mill omtaler med større Ærbødighed end ham.
Af hans Skr er de bekendteste: Subscription no
Bondage
(1835), The Kingdom af Christ (3 Bd
1838), The Religions of the World (1847), Tracts
on Christian Socialism
I, II, III, VII (1850),
Moral and Metaphysical Philosophy (1850—62),
Theological Essays (1853), Social Morality (1869).
(Litt.: Frederick Maurice, The Life
of F. D. M.
[2. Bd, 1884]; L. Brentano,
»Die christlich-soziale Bewegung in England«
[1883]; Fr. Nielsen, »Charles Kingsley og
den kristelige Socialisme i England« [1888]; H.
v. Dungern
, »F. D. M. Der Führer der
christ.-soz. Bewegung Englands« [1900]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Mauriceau [måri’so], François, fransk
Kirurg og Fødselshjælper, f. 1633 i Paris, d.
smst. 17. Oktbr 1709. M. var ikke Læge, men
Kirurg med Butik under det gule Bækkenskilt
med Mærke le bon medicin. Hans Titel var
Chirurgien juré et maistre ès arts, men han naaede
i ung Alder at blive Prévôt ved det kir.
Kollegium (St Côme), hvor han underviste og
ledede Øvelserne paa Kadaver. Omkr. 1660 var han
ansat ved Hôtel-Dieu og ledede Fødslerne der,
og han uddannede sig specielt som
Fødselshjælper. Han skrev Traité des maladies des
femmes grosses et de celles, qui sont
novuellement accouchées
, 1668 endvidere Observations
sur la grossesse et l’accouchement des femmes
et sur leurs maladies et celles des enfants
nouveau-nés
1695, en Bog, der indeholder
fortrinlige Observationer og har beholdt sin Værdi til
vor Tid. Traité blev oversat paa Engelsk af H.
Chamberlen
, der i Fortalen hentyder til
den Hemmelighed (Fødselstangen), som kun
han og hans Familie kendte. Ogsaa i Værkets
2. Bog, Kap. 17, taler han om Muligheden af at
bringe Barnet ud, uden at anvende Hager ell.
Vending. — Ved M.’s Haandgreb forstaar man,
Indførelse af højre Pegefinger i Barnets Mund
og Fremtrækning, efter at venstre Haand paa
bestemt Maade har fattet om dets Hals. (E.
Ingerslev: »Fragmenter af Fødselshjælpens
Historie« II [1907]).
J. S. J.

Maurice Descombes [må’ris-de’kå.b], Jean
Charles François
, fr. Forf. (1782—1869),
skrev skarp og frygtet Litterærkritik, samt
forfattede en Del Teaterstykker, bl. hvilke kan nævnes:
La cigale et la fourmi, Mascarille ou la sœur
supposée
og M. Benoit ou l’adoption. Hans
Mémoires
udkom 1856.
S. Ms.

Maurienne [må’riæn], Landskab i det
sydøstlige Frankrig, Dep. Savoyen. Det omfatter
Arc-Dalen, hvis vigtigste By er St. Jean de
M.

N. H. J.

Maurier, Du [dju.-’må.rjei ell. dy-må’rje],
George Louis Palmella Busson, eng.
Tegner og Forf., f. 6. Marts 1834 i Paris, d. 8.
Oktbr 1896 i London. M. opdroges i Frankrig,
hvorfra han stammede, kom 17 Aar gl til
England, hvor han studerede Kemi paa Londons
University College. Snart optoges han af
Malerkunsten, studerede denne i Paris under Gleyre,
i Antwerpen og Düsseldorf, men Tegningen
blev snart hans kunstneriske Udtryksmiddel.
Han tegnede paa Træ for Once a Week, senere
for Cornhill Magazine og Punch; ved dette
Blad blev han fast Medarbejder; hans
ugentlige satiriske Tegninger her gjorde ham
berømt. M. virkede ogsaa som Illustrator
(Romaner af Thackeray). Efter at han 1891 var
optraadt som Forf. med en Novelle i Harper’s
Magazine, opnaaede han 1894 mægtig
Popularitet ved sin paa een Gang humoristiske og
følsomme Roman Trilby, oversat paa Dansk og
Norsk 1895, s. A. dramatiseret og opført med
stort Bifald i London, snart efter Verden over,
ogsaa i Danmark.
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0806.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free