- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mauser, Wilhelm - Mauser-Gevær - Mausoleion - Mausoleum - Mausolos - Mausollos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bøssemagerlærling at beskæftige sig med
Konstruktionen af Bagladegeværer. 1863—64
konstruerede han et nyt Tændnaalsgevær og
allerede 1865 et Gevær, hvor Tændnaalen var
ombyttet med en Slagstift, og som i
Skudsikkerhed, Skudhastighed og Gastæthed stod højt.
Efter den preuss.-østerr. Krig 1866 blev det
Preuss. Tændnaalsgevær med Forbigaaelse af
M.’s Gevær indført i Württemberg. Som Følge
heraf gik M. til Liège, vendte imidlertid kort
efter tilbage til Württemberg og kom derefter
i Forbindelse med Spandau, hvor han
medvirkede ved Tændnaalsgeværernes Omdannelse
til Brug for Metalpatroner. 1871 blev M. kaldet
til Berlin for som Tekniker at overvære
Forsøgene, der blev foretagne for at indføre en ny
Geværmodel. M.’s Model gik af med Sejren og
blev vedtagen som Bevæbning for det tyske
Infanteri. M. og en Broder medvirkede derefter
ved Fabrikationen af Geværerne efter at have
erhvervet Geværfabrikken i Oberndorf og
udvidet den betydelig. Senere konstruerede M.
en Pistol, en Revolver og et Magasingevær, der
i ændret Form afløste det enkeltladende
Gevær. Fabrikken i Oberndorf leverede tillige
Vaaben til Udlandet. Som Belønning for sine
Fortjenester af den tyske Hærs Bevæbning
gaves der M. en Rigsdotation. — Efter M.’s
Død lededes Fabrikken i Oberndorf af Broderen
Paul M. (1838—1914).
(E. P.). C. Q.

Mauser-Gevær [’mau^zər], tysk
Fodfolksgevær af Model 1871, havde Kaliber 11 mm og
Cylindermekanisme. Det var i Brug i Tyskland
indtil 1888. Mausers Navn er iøvrigt ogsaa
knyttet til en Rk. af de moderne Geværer. Se
Haandskydevaaben.
C. Q.

Mausoleion [ma^uso’lælån], i Halikarnassos i
Lilleasien, en Pragtbygning af store Dimensioner,
opført af den kariske Magthaver Mausollos som
Gravbygning for ham selv og hans Hustru
Artemisia, Mausollos d. 353 f. Kr., hans Hustru 2
Aar senere. Bygningen var da endnu ikke
færdig, men Kunstnerne fortsatte og fuldendte
Arbejdet »for deres egen Berømmelses Skyld«.
Det bestod af 3 Stokværk: nederst en
Underbygning af Kvadre (66 X 77,5 m), derover en
tempellignende Bygning med ioniske
Søjlestillinger og øverst en vældig Trinpyramide,
dannet af 24 Trin og kronet med en Kvadriga med
Mausollos’ og Artemisia’s Billedstøtter. Hele
Højden anslaas til c. 46 m. Arkitekten Pythis
var Bygmester, og foruden ham havde
Mausollos tilkaldt fire af de berømteste dalevende
gr. Billedhuggere, Skopas, Leochares, Bryaxis
og Timotheos, for at de, hver paa en af
Bygningens Sider, skulde udføre den plastiske
Udsmykning; denne bestod dels af store
Dyrefigurer og Kolossalstatuer af Krigere i gr. og pers.
Dragt, dels af 4 Relieffriser, hvoraf den ene
fremstillede en Amazonekamp. Bygningen stod
væsentlig urørt, indtil Johannitterne 1402 og 1522
benyttede Materialerne til Befæstning mod
Tamerlan og Tyrkerne. 1846 bragtes en Del paa
St. fundne Sager til British Mus., og 1856
foretoges en nærmere Undersøgelse af St. ved Ch.
Newton. Det samlede Udbytte kom til London.
Den plastiske Udsmykning er for største
Delen ødelagt. Bevarede er dog Artemisia’s og
Mausollos’ Statuer. Navnlig den sidste, der har
maattet samles af mange Brudstykker, er et
særdeles godt og karakterfuldt Arbejde.
Endvidere er bevaret adskillige Stk. af Friserne,
hvilke man har søgt — og ikke uden en vis
Sandsynlighed — at henføre til bestemte af de
nævnte Kunstnere. Der er forsøgt en Rk.
Rekonstruktioner af Bygningen. En af de
sandsynligste er gengiven i hosstaaende Fig.

I den senere Oldtid var M. højt beundret og
regnedes for et af Verdens 7 Underværker.
Allerede ved Augustus’ Tid begyndte man at
indføre Fællesbetegnelsen Mausoleum for alle
kolossale og prægtige Gravmæler, hvilken
Sprogbrug har fortsat sig til den nyeste Tid.
H. A. K.

Mausoleion i Halikarnassos.
Mausoleion i Halikarnassos.


Mausoleum [ma^u-], se Mausoleion.

Mausolos [ma^u-], d. s. s. Mausollos.

Mausollos, en karisk Fyrste. Gennem flere
Slægtled havde hans Fam. i Karien beklædt
Satrapposten for Perserkongen. Ved den Tid,
da det pers. Rige i det hele begyndte at
opløse sig, og Satraperne fra at være kgl.
Embedsmænd gik over til at blive arvelige
Magthavere, frigjorde ogsaa M. sig og blev
selvstændig Dynast (377/6—53 f. Kr.). Han havde
først sit Sæde i Mylasa, men senere erobrede
han med Vaabenmagt den gr. Kolonistad
Halikarnas og flyttede sit Fyrstesæde til denne By.
I det hele var han en klog Politiker, der ogsaa
med Held greb ind i Grækenlands Sager. Paa
fl. af Øerne, Kios, Kos, Rhodos, øvede han den
største politiske Indflydelse. Ligesom det Rige,
der paa Cypern var grundet af Euagoras,
havde hans Land under hans Styrelse et
halvhellenistisk Præg. Navnlig yndede han
Grækenlands Kunst og indkaldte de bedste gr.
Kunstnere til at bygge og plastisk udsmykke et
prægtigt Gravmæle for ham selv og hans Søster og
Dronning, Artemisia (se Mausoleion). Han
oplevede ikke at se det færdigt, og heller ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0811.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free