Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mavepine - Mavepumpe - Maveresektion - Mavesaar - Mavesaft - Mavesonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mavepine, populært Navn for Smerter i
Underlivet, i Reglen udgaaende fra en
Affektion af Tarmen, og som oftest synonymt med
Diarré.
(A. F.). H. I. B.
Mavepumpe, se Mavesonde.
Maveresektion kaldes i Kirurgien den
Operation — inaugureret af Billroth —,
hvorved man fjerner et sygt Stykke af Mavesækken.
Operationen foretages enten for Kræft,
Mavesaar ell. Ar af dette — f. Eks. Timeglasmave
(ɔ: en Misdannelse af Mavesækken ved
Indsnævring paa Midten, fremkommet ved
sammensnørende Ar). Man har drevet M. til
Fjernelse af endogsaa meget store Stykker af
Mavesækken — lige indtil hele Mavesækken, og det
viser sig, at Patienterne kan taale at undvære
dette Organ.
(E. A. T.). V. Sch.
Mavesaar, Úlcus ventriculi, Saar i
Mavesækken, forekommer hyppigere hos yngre end
hos ældre Individer, hyppigere hos Kvinder end
hos Mænd. Der kan findes fl. Saar samtidig,
især naar disse er smaa; men som oftest er der
kun et enkelt. Dette er da som oftest af
regelmæssig, rund Form, sidder hyppigere paa
Ventrikelens (Mavesækkens) bageste end paa dens
forreste Væg og som oftest nærmest
Udgangsaabningen (Pylorus) til Tarmen, sjældnere i
Nærheden af Mavemunden (Cardia). Det kan
være af meget forsk. Størrelse; dog er de
meget store Saar forholdsvis sjældne. Saarets
Dybde kan være meget forsk.; undertiden
trænger det gennem alle Mavesækkens Lag og kan
da bryde igennem (perforere) til
Underlivshulen ell. til de omgivende Organer (deraf
ogsaa dets Navn perforerende M.), hvis der
under Sygdommens Forløb er kommet
Sammenvoksninger i Stand med disse. I Alm. heler dog
Saaret og efterlader et Ar. Hvis Saaret har
haft en betydelig Udstrækning, kan
Ardannelsen medføre en Sammentrækning og
Forsnævring af Ventrikelen, der i saa Fald kan
ligesom deles i to, antage en saakaldt
Timeglasform. Aarsagen til et M. maa antages at være
en Læsion af Slimhinden, saaledes at den
fordøjende Mavesaft kan komme til at paavirke
de dybere Væv og hindre Heling. Læsionen kan
være af forsk. Natur, oftest er den vist en lille
Blødning, en Emboli ell. Trombose i
Slimhinden. Den kan ogsaa skyldes et infektiøst
Infarkt.
Symptomerne paa M. er meget vekslende, ofte
giver Saaret ingen Symptomer; et af de mest
karakteristiske er Smerten, der har sit Sæde i
Hjertekulen og herfra Straaler ud til Siderne,
især venstre, og herfra til Ryggen, i Reglen
optrædende anfaldsvis og tiltagende efter
Maaltiderne. Smerterne kan være af forsk.
Karakter, snart mere som en Sugen ell. Svien, snart
som en Trykken, Boren ell. Brænden, ligesom
ogsaa deres Styrke er meget forsk. I enkelte
Tilfælde er Smerten meget intens og meget
vedholdende, i andre kun ubetydelig, kan i
enkelte næsten ganske mangle. Af Smertens
større ell. mindre Heftighed kan man ikke slutte
sig til Tilfældets større ell. mindre Farlighed;
det kan hænde, at de farligste Saar giver de
mindste Smerter. Et andet vigtigt Symptom er
Opkastningen, der ligesom Smerten især
indfinder sig i Tilslutning til Maaltiderne, men
ogsaa kan være bedragerisk, idet dybe ell. store
Saar kan ledsages af ringe, smaa af stærk
Opkastning. Baade Smerte, Trykken i Hjertekulen
og Opkastninger efter Maden er desuden
Symptomer, der ogsaa findes ved andre
Mavesygdomme. Vigtigere end de nævnte Kendetegn er
derfor Blodbrækningen (Hæmatemesen), men
dette Symptom findes rigtignok ikke i alle
Tilfælde af M., i Alm. kun i 1/3 af Tilfældene. Til
mindre væsentlige Symptomer, fordi de ogsaa
findes ved andre Tilstande, hører Kvalme,
Opstød, Mangel paa Appetit, Bleghed og Mathed.
I de Tilfælde, hvor der findes Blodbrækning,
og undertiden ogsaa i saadanne, hvor Blodet
ikke kastes op, farves Afføringen af det
tilblandede, delvis fordøjede Blod, som antager
en tjærelignende Farve, eller der er tilblandet
saa ringe Mængde Blod til Afføringen, at dette
ikke kan ses, men kun kan paavises ved kem.
Undersøgelse. Dette Symptom, den saakaldte
Melæna, er et godt Tegn paa en Blødning fra
Maven ell. Tarmen.
Røntgenundersøgelse er i en Del Tilfælde af
Bet. ved Erkendelse af Saarets Sæde og Mavens
Form.
M. er i det hele taget en godartet Affektion.
Under passende Behandling, og ofte ogsaa uden
nogen Behandling, heler saadanne Saar; men
M. kan ogsaa være en alvorlig Lidelse, dels
ved det ofte langvarige Forløb, dels ved den
Fare, som Blodbrækningen kan medføre, og
endelig derved, at M. kan briste og medføre en
i Reglen dødelig Underlivsbetændelse.
Behandlingen er væsentlig diætetisk, den maa
gennemføres strengt, hvis Heling af Saaret skal
opnaas. Patienten maa holdes i Sengen, i den
første Tid kun nyde Mælk og derefter gradvis
bringes til at taale alm. Kost. P. Gr. a.
Mavesaftens Syregrad, der særlig ved M. kan naa
betydelig Højde, er den samtidige Anvendelse
af alkaliske Midler (Tvekulsurt Natron,
Magnesia, Vismut o. l.) ofte nødvendig. Indtræder
Blodbrækning, maa Patienten ikke nyde andet
end lidt Isvand. Ved langvarige Lidelser, sær:
lig ved Forsnævring af Pylorus, kan man være
nødsaget til ved Operation at søge at forbedre
Patientens Tilstand. Man laver herved ofte en
kunstig Forbindelse mellem Mavesæk og Tarm,
ell. man borttager den Del af Mavesækken,
hvor Saaret findes. Ved Perforation er
Operation ligeledes sædvanlig nødvendig.
(A. F.). H. I. B.
Mavesaft, se Fordøjelse.
Mavesonde, Mavepumpe ell. bedre
Maverør ell. Maveslange er et
Gummirør af henved 1 m’s Længde, enten aabent i
Spidsen ell forsynet med Sidehuller tæt oven
for denne. M. benyttes til at undersøge Mavens
Indhold, idet den føres ned i Ventriklen,
hvorefter Indholdet enten ved et let Pres fra
Patientens Side bringes op gennem Røret eller
opsuges ved en særlig Ballon (Alfred Madsen).
Ved Hjælp af en Hævert ell. en Irrigator kan
man foretage Udskylning af Maven (se
Maveudskylning).
(A. F.). H. I. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
