Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maximovicz, Carl Johann - Maximum - Maximus - Max Müller - Maxwell, James Clerk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømte Alexander Bunge og har indlagt sig
et i Videnskaben højt agtet Navn som Kender
af Østasiens Flora; han berejste i flere Aar
Amur-Egnene og samlede et stort
Herbariemateriale. Resultatet af disse Studier blev hans
Værk: Primitiæ Floræ Amurensis (1859, i
Mémoirer de l’académie imperiale de St Ptbg.;
500 Sider i Kvart med 10 Tavler og et Kort).
1859—64 rejste han for anden Gang, studerede
Floraen i Amur- og Ussuri-Egnene, men især
i Japan, som han gennemrejste fra N. til S.
Diagnoses plantarum novarum Japoniæ et
Mandschuriæ (1866—76), Diagnoses plantarum
novarum asiaticarum (1876—88), Enumeratio
plantarum hucusque in Mongolia nec non
adjacente parte Turkestaniæ sinensis lectarum.
Flora Tangutica (ex collectionibus Przevalsky
atque Potanin), Plantæ Chinenses Potaninianæ
nec non Piasezkianæ er tillige med en stor
Mængde monografiske Bearbejdelser af enkelte
Familier og Slægter, især østasiatiske, Frugter
af hans Studier i den deskriptive Botanik og
Plantegeografien, for hvilke Videnskabsgrene
hans Arbejder er banebrydende og hans store
Indsamlinger grundlæggende.
(V. A. P.). A. M.
Maximum bruges som speciel Betegnelse
for et under den fr. Revolution gjort Forsøg
paa at fastsætte den højeste Pris, som det var
tilladt at tage for visse Varer. Da
Assignatsystemet havde bragt alm. Forvirring i
Pengeforholdene, forsøgte Konventet 1793 at anvende
dette for Kornets Vedk. for at skaffe
Befolkningen Brød til rimelige Priser. En Mængde
Foranstaltninger maatte tages for at
gennemtvinge det, men det lykkedes kun daarlig, og
1795 opgaves Forsøget.
P. M.
Maximus (lat.), den største. Som Navn
forekommer Ordet ofte i det antikke Rom,
særlig som Familienavn inden for adskillige
Slægter, f. Eks. Fabius og Valerius. Fra
Kejsertiden mærkes flg.:
1) Marcus Clodius Pupienus M.
valgtes 238 af Senatet til Modkejser mod
Maximinus Thrax sammen med Coelius Balbinus.
De rykkede mod Maximinus, som blev dræbt af
sine egne Soldater, men kort efter havde de to
Modkejsere den samme Skæbne (238).
2) Magnus M. udraabtes 383 til Kejser i
Britannien under Brødrene Gratian og
Valentinian II’s Regering. Han satte over til Gallien,
sejrede over Kejsernes Hær, og efter at Gratian
var blevet dræbt, anerkendtes han som Kejser
i Gallien og Spanien. Han støttede sig til den
ortodokse Gejstlighed og forfulgte især med
stor Strenghed Priscillianisterne, medens
Valentinian, som havde beholdt Italien, var
Arianer. M. trængte 388 ogsaa ind i Italien, men
her kom Østens Kejser Theodosius Valentinian
til Hjælp. M. blev fanget i Aquileja og dræbt
(388).
3) Petronius M. blev Kejser 455, efter at
Valentinian III paa Foranledning af ham var
blevet myrdet. Han ægtede Valentinian’s
Enke, Eudoxia. Efter Fortællingen indkaldte hun,
da hun var kommet under Vejr med, at M.
var Skyld i Valentinian’s Død, Vandalerne
under Genserik. Da de nærmede sig Rom, rejste
Forbitrelsen sig mod M., som blev stenet af
Folket efter 3 Maaneders Regering.
H. H. R.
Max Müller, se Müller.
Maxwell [’mäkswe£], James Clerk, eng.
Fysiker, f. i Edinburgh 13. Juni 1831, d. i
Cambridge 5. Novbr 1879. M. tilhørte en skotsk
Landadelsslægt, viste tidlig Anlæg for
Matematik og Fysik og havde allerede udført originalt
Arbejde paa disse Omraader, da han 1847
begyndte at studere ved Edinburghs Univ., hvor
han især fortsatte sine mat. Arbejder. Fra 1850
studerede han Matematik og mat. Fysik i
Cambridge, og mere og mere viste sig hans store
Evne til at tænke rigtig over fysiske
Spørgsmaal, selv naar han ikke helt kunde
gennemføre deres mat. Behandling. 1856 blev han Prof.
i Fysik ved et College i Aberdeen og 1860 ved
King’s College i London. Denne Stilling opgav
han 1865 og levede de nærmest flg. Aar mest i
Skotland, optaget af Arbejdet paa sin
Elektricitetsteori. Univ. i Cambridge skulde paa den
Tid udvides, og 1871 modtog M. den
nyoprettede Professorpost i Fysik. Tillige blev han
Leder af det store fys. Laboratorium, Cavendish
Laboratory, hvis Virksomhed begyndte 1874. I
Cambridge arbejdede M. til faa Maaneder før
sin Død, og fl. af de betydeligste bl. Englands
yngre Fysikere udgik fra hans Skole. — M.’s
vigtigste fys. Arbejder behandler Farvelære,
Molekylarfysik og elektriske Teorier. Han
paaviste, at enhver Farve, enkelt ell. sammensat,
kan fremstilles ved Blanding af tre
Spektralfarver i bestemte Forhold (undertiden dog
saaledes, at den givne Farve plus en af
Spektralfarverne fremstilles ved Summen af de to
andre). For sine Undersøgelser over Farvers
Sammensætning og andre optiske Arbejder fik han
Rumford-Medaillen 1860. — Den kinetiske
Gasteori (se kinetisk Teori) er grundlagt af
Clausius og M. — Af størst Bet. er dog hans
Behandling af Elektricitetens Teori, hvorved
han har haft den største Indflydelse paa den
nyere Tids Opfattelse af de elektriske
Fænomeners Natur. Det var, som han selv siger,
Faraday’s Ideer, som han udviklede i mat.
Form. Medens man før havde betragtet de
ladede elektriske Legemer som Sædet for den
elektriske Energi, paaviste M., at denne maa
søges i Rummet mellem disse Legemer, i det
elektriske Felt, og det samme gjorde han
gældende for de magnetiske og elektromagnetiske
Virkninger. Denne Læres Frugtbarhed har bl.
a. vist sig i hans elektromagnetiske
Lysteori (1865), der siden er blevet
bekræftet ved Forsøg af H. Hertz o. a. — Foruden
en lang Rk. Afh. af mat. og fys. Art, der er
offentliggjorte i forsk. eng. Tidsskr, har M.
skrevet: Theory of Heat (1873) og Matter and
Motion (1876), en lille, men indholdsrig Lærebog
i Mekanik. Hans Hovedværk er: Treatise on
Electricity and Magnetism (2 Bd, 1873), hvis
anden, reviderede Udgave han havde begyndt,
da Døden afbrød Arbejdet. En mindre Lærebog
om Elektricitet og Magnetisme, som han havde
skrevet, udkom efter hans Død. Desuden har
han udg. Cavendish’s Arbejder (1879). M.’s
Scientific Papers er udgivne af Niven (1890).
(Litt.: Campbell og Garnett, Life of
J. C. M. [1882]; Glazebrook, J. C. M. and
modern Physics [1896]; Tait, C. M.’s
scientific Work [Nature, 5. Febr 1880]).
(K. S. K.). A. W. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
