Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maya-Folk - Mayaguez - Maya (Maja)-Hieroglyffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Palenque Chol og i Honduras Chorti.
Maya-Sproget tales nu af over 1/2 Mill. Mennesker,
som bebor et sammenhængende Omraade i de
mexikanske Stater Yucatan, Tabasco og
Chiapas samt i Republikken Guatemala. Iflg. de hos
M. opbevarede Traditioner skal de opr. have
boet langt nordligere end nu og senere være
vandrede mod S., indtil de naaede deres nuv.
Hjem. Rigtigheden af denne Tradition styrkes
ved en Retragtning af Sproget og ved den
Omstændighed, at den lille Stamme Huasteca
lever isoleret N. f. Vera Cruz i Mexiko ved
Floden Panuco, hvor den synes at være efterladt
paa Toget mod S. Af Ydre er M. temmelig
smaa, kraftig byggede; det var tidligere alm.
Skik at sammentrykke Hovedet paa de spæde
Børn. Den høje Udvikling af M.’s Kultur blev
muliggjort ved Opdyrkningen af de frugtbare
Lavlande; her kan man kun faa noget ud af
Landet ved velorganiseret, stadigt Arbejde.
Agerdyrkning var saaledes det vigtigste Erhverv
og omfattedes med megen Interesse. Der
dyrkedes Majs, Peber, Rønner og Bomuld. Endnu
lever M. som Agerdyrkere, men de betydelige
Anlæg af Kanaler og Grave, ved hvilke Vandet
lededes ud over Markerne, er nu forfaldne, og
Udbyttet derfor ikke stort. Tekstilindustrien
stod højt. Paa store og velbyggede Baade førte
M. deres overflødige Produkter til Cuba og
Kysten af Meksiko; Kakao, Bønner,
Muslingeskaller, ædle Stene og flade Stkr Kobber tjente
som Penge. Særligt Anlæg har M. haft for
Arkitekturen. Skønt ukendte med Brugen af
Lodsnor og Vinkel og kun udrustede med
Redskaber af Træ og Sten (Kobber og Guld
kendtes, men anvendtes kun til Penge og Smykker)
har de af haard Limsten opført udstrakte
Bygninger, der tjente til offentligt, især religiøst,
Brug, og smykket dem med Relieffer, Statuer
og navnlig med et fladt udarbejdet Net af
kunstig sammenslyngede Ornamenter. De første
store Byer, der sandsynligvis byggedes omkr.
Kristi Fødsel (Tikal i det nordlige Guatemala
og Copán i det vestlige Honduras), gik tii
Grunde omkr. Aar 600, og Spanierne fandt dem
dækkede af den opskydende Urskov.
Maya-kulturen oplevede atter omkr. Aar 1000 en ny
Blomstring, efter at M. F. var draget mod N.
til Yucatan, de tre ledende Byer blev Chichen
Itza, Uxmal og Mayapán. Den sidste blev
efterhaanden den herskende Stad, og da den
ødelagdes i Midten af 15. Aarh., fik Mayakulturen
sit alvorligste Knæk. — I social Henseende
herskede hos M. megen Løshed. M. var splittede i
et stort Antal indbyrdes uafhængige Stammer.
Disse deltes i Slægter, hvis Overhoveder
dannede en Raadsforsamling, som stod ved Siden
af den med arvelig Myndighed udrustede
Stammehøvding. M. besad et vel udviklet
Kalendervæsen og en ikke ubetydelig Litteratur,
nedskreven med de for M. ejendommelige
Hieroglyffer (se ndf.). Om M.’s religiøse Ideer,
deres Mytologi (der paa mange Punkter viser
Slægtskab med den mexikianske) og deres
Stammesagn haves Oplysninger saavel hos de sp.
Historieskrivere paa Erobringens Tid som i
Quiché’ernes hellige Bog »Popol Vuh« og i fl.
andre autentiske Levninger af M.’s gl.
Litteratur. — Efter den sp. Erobring, der kostede
meget Blod og varede i 20 Aar, hengik to Aarh.
under passiv Modstand. 1761 udbrød en stor
Opstand, der aldrig blev rigtig underkuet. M.
deltog 1821 i Rejsningen mod Spanien og blev
1824 annekterede af Mexiko; en Opstand 1840
blev undertrykt 1843; men 1846, da Mexiko
var indviklet i en uheldig Krig med de
nordamerikanske Fristater, udbrød den paa ny og
endte med en Vaabenstilstand, der varede til
1871. I dette Aar optog Mexiko Krigen med
Held og erobrede Hovedstaden. En ny Krig
opstod 1876, efter Sigende under Tilskyndelse fra
den kat. Gejstlighed, der var forbitret over de
hos den mexikianske Regering fremtrædende
Reformlyster. Den endte dog med Mexikos
Sejr, men Centralregeringen har ingen Magt i
Yucatan, og M. er faktisk uafhængige. I den
nyere Tid synes de saavel i Byerne som paa
Landet at udbrede sig stærkt paa Spaniernes
og Mexikanernes Rekoistning. (Litt.: J. L.
Stephens, Incidents of Travels in Yucatan
[2 Bd, New York 1843]; C. E. Brasseur de
Bourbourg, Histoire des Nations civilisées
du Mexique etc. [4 Bd, Paris 1857—58];
samme, Collection de documents dans les langues
indigènes [4 Bd, Paris 1861—68]; D.
Charnay et Viollet-le-Duc, Cités et ruines
américaines [Paris 1863]; samme, Les
anciennes villes du nouveau monde [Paris 1885];
H. H. Bancroft, The native races of the
pacific states of North America [6 Bd, New
York 1875—76]; Brühl, »Die Culturvölker
Alt-Americas« [Cincinnati 1875—87]; D. G.
Brinton, The M. chronicles [Philadelphia 1882];
samme, The american race [New York 1891];
Clark Wissler, The American Indian
[New York 1917]; H. J. Spinden, Ancient
Civilizations of Mexico and Central America
[New York 1917]).
(C. Fr.). N. H. J.
Mayaguez [maja’gwæs], Havneby med
(1910) 19124 Indb. paa Vestsiden af Puerto Rico
ved Mundingen af en guldførende Flod af s. N.,
søges af talrige Dampskibe og har betydelig
Handel med Kaffe, Tobak og Chokolade.
N. H. J.
Maya (Maja)-Hieroglyffer kalder man
den ejendommelige Skrift, som fordum
anvendtes af Folket Maya i Mellemamerika, og som er
langt mere udviklet end Mexikanernes gamle
Skrift. Man finder ofte Indskrifter med denne
Art Tegn paa de Levninger af
Oldtidsbygninger, som efterhaanden er blevne opdagede i
Yucatan (Jukatan) og i de tilstødende Lande,
saaledes i Ruinerne af de ødelagte Byer
Palenque, Uxmal, Itzamal, Copan o. a. Fl. af de
Byer, hvori Indskrifter med M. findes, var
allerede gaaede til Grunde længere Tid før
Amerikas Opdagelse og Spaniernes Ankomst.
Foruden paa Bygninger og Mindesmærker af
Sten, er M. ogsaa anvendt i Haandskrifter,
hvoraf fire er bedre kendte. Et af disse, der er
skrevet ell. malet paa Dyrehud, findes i
Dresden; det er (1887—95) udgivet af Förstemann,
der nøje har studeret det og søgt at tyde det.
Et andet (Troano) i Washington er udgivet
af Cyrus Thomas 1882. M.-H. danner en virkelig
Billedskrift, hvis enkelte Tegn bestaar af fl.
Billeder, der er betydelig afkortede, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
