- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
807

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mayer, Julius Robert - Mayer, Karl Friedrich Hartmann - Maýer, Wilhelm - Mayfair - Mayfield (i England) - Mayfield - Mayhew

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gnidning, Sammentrykning af Luft) bruges »Kraft«
og fremkommer Varme, maa Varmen være
Ækvivalent for Kraftforbruget og staa i et
konstant Forhold til dette. Han angiver
endelig, at en Vægt skal sænkes c. 365 m for at
opvarme en lige saa stor Vægt Vand fra 0°
til 1°. Beregningen, der findes i hans næste
Skrift (1845), gaar ud fra, at naar en
Luftmasse sammentrykkes og holdes paa konstant
Temp., maa der føres en Varmemængde bort
fra den, der netop er Ækvivalent for det
anvendte Arbejde. 1848 fremkom »Beiträge zur
Dynamik des Himmels in populärer
Darstellung«, hvori han fremsætter den interessante
Teori, at Solens Varmetab ved Udstraaling
dækkes af den Varmeudvikling, der
fremkommer ved Meteorers Fald paa Solen. 1851 kom
endnu et Par Smaaskrifter, men derpaa følger
en Pause paa 10 Aar, hvori M. var trykket af
Modgang og Sygdom og en Tid maatte opholde
sig paa en Sindssygeanstalt. Hans vigtigste fys.
Arbejder er samlede i »Die Mechanik d.
Wärme« (1. Opl. 1867, 3. Opl. 1893).

Der har staaet megen Strid om M.’s Rang
som Opdager. Han er den første, som har givet
en bestemt Værdi for Varmeenhedens
Arbejdsværdi, og denne Værdi er saa god, som den
kunde blive med det Materiale, der stod til
hans Raadighed. Men han havde ikke selv gjort
Forsøg, hvorpaa nogen Beregning kunde
bygges, og hans Slutninger kan næppe kaldes
overbevisende. Joule og Colding mødte Aaret
efter, uden at kende M.’s Artikel, med
Arbejder over samme Emne, støttede til egne
Forsøg, og Tanken om Arbejdets Forvandling til
Varme ell. omvendt (Rumford 1798, Seguin
1839) var ikke helt ny, om end ikke saa tydelig
udtalt før som hos M. Nogen Indflydelse paa
Fysikkens Udvikling fik M. i hvert Fald ikke,
thi da hans Arbejder blev dragne frem af
Forglemmelsen, var Læren om Energiens
Bestaaen ved andre Arbejder (Joule,
Helmholtz) allerede bygget op paa Forsøgets og
Beregningens sikre Grundvold. (Litt.: Gross,
»Robert M. und Hermann v. Helmholtz« [1898];
S. Friedländer’s Monografi i »Klassiker
der Naturwissenschaften,« I [1905]).
(K. S. K.). E. S. J.

Mayer [’majər], Karl Friedrich
Hartmann
, tysk Digter (1786—1870), studerede i
Tübingen, hvor han sluttede Venskab med
Digtere som Kerner, Schwab og Uhland, blev
»Oberamtsrichter« i Waiblingen, senere
frisindet Medlem af 2. Kammer sammen med Uhland
og Pfitzer. 1843 udnævntes han til
»Oberjustizrat« ved Overretten i Tübingen. Som Digter
hørte han til den schwabiske Skole, og hans
Digte er prægede af Sværmeri og Følelse.
»Lieder« udkom 1833. Han har desuden udg.
de litteraturhistoriske Skr: »Lenau’s Briefe an
einen Freund«, Uhland’s Biografi i »Album
schwäbischer Dichter« og »L. Uhland, seine
Freunde und Zeitgenossen«. Hans Selvbiografi
findes i »Album«, 3. Hæfte (1864). (Litt.:
Ambros Mayr, »K. M.« [Bozen 1884]).
(C. A. N.). C. B-s.

Maýer [’mai.ær], Wilhelm, bøhm. Musiker
(1831—98), var allerede Dr. jur. og
Statsembedsmand, da han i 30 Aars Alderen gik over
til at blive Musiker. Under Pseudonymet W.
A. Rémy
udgav han Symfonier, symfoniske
Digtninge, »Slavisches Liederspiel«, Korstykker
og Sange. Fra 1870 levede han uden offentlig
Ansættelse i Graz og uddannede talrige
Elever, bl. hvilke Kienzl, Weingartner, Busoni.
W. B.

Mayfair [’meifæ.ə], Bydel af London, Ø. f.
Hyde Park, udmærker sig ved sit elegante
Præg. Navnet skyldes de her tidligere afholdte
»Majmarkeder«.
N. H. J.

Mayfield [’meifi.£d], Landsby i det
sydøstlige England i Grevskabet Sussex, 12 km fra
Tunbridge Wells; 1864 oprettedes her et
Nonnekloster i Ærkebispen af Canterbury’s Palads.
3600 Indb.
N. H. J.

Mayfield [’meifi.£d], By i den vestligste Del
af Staten Kentucky, U. S. A., ligger 382 km
SV. f. Frankfort paa venstre Bred af Mayfield
River og ved Banen fra Paducah til Memphis.
(1910) 5916 Indb.
N. H. J.

Mayhew [’meihju] er Navnet paa en
Familie, der i 5 Slægtled virkede som Missionærer
bl. Indianerne. 1) Thomas M. den Æ. var
en eng. Købmand, som under Karl I’s Regering
udvandrede til Nordamerika, hvor han 1641
købte Øerne Martha’s Vineyard, Nantucket og
Elizabeth Islands ved Kysten af Massachusetts.
Ved sin store Godhed og Klogskab forstod han
at vinde Indianerne, saa at de aldrig gjorde
ham ell. de Kolonister, der fulgte ham, noget
ondt. Alle hans Bestræbelser gik ud paa at
gøre Indianerne delagtige i Kristendommens
og Civilisationens Goder. 2) Hans Søn,
Thomas M. den Y., blev 1642 Præst for
Kolonisterne paa Martha’s Vineyard og begyndte
tillige at prædike for Indianerne paa deres
eget Sprog. 1643 lykkedes det ham at vinde en
ung Indianer, Hiacoomes, i hvem han fik
en trofast og dygtig Medarbejder. 1651 var der
200 kristne Indianere paa Øen, og der blev
oprettet et kristeligt Indianersamfund i Lighed
med det, som John Eliot kort før havde faaet
oprettet i Nærheden af Boston. 1657 rejste
Thomas M. til England for at søge at vække større
Interesse for Indianermissionen; men han
forliste undervejs. Hans Fader optog da Sønnens
Gerning bl. Indianerne, skønt han jo var Øens
Guvernør og tilmed 70 Aar gl. 3) Efter hans
Død (1681) blev hans ældste Sønnesøn,
Matthew M., Guvernør og prædikede tillige
lejlighedsvis for Indianerne; men den egl. Leder
af Missionen blev hans yngre Broder, John
M.
, som allerede døde 1689. 4) Hans ældste
Søn, Experience M., optog Faderens
Gerning 1694 og virkede derpaa i ikke mindre end
64 Aar. Han anses for at være en af de bedste
Kendere af Indianernes Sprog. Han udgav en ny
Overs. af David’s Salmer og Johannesevangeliet
samt en interessant Skildring af
Indianermissionens Resultater (Indian Converts, 1727). 5)
Efter hans Død 1758 blev Arbejdet fortsat af
Sønnen Zechariah M., som først døde 1806,
88 Aar gl. Saaledes havde 5 Slægtled af den
samme Familie i et Tidsrum af 160 Aar virket
for Missionen paa det samme Sted. Men
Familien M.’s trofaste Missionsarbejde har dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free