Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mazatlán - Mazdaisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indløbet til Havnen, en ny Domkirke, Raadhus,
Kaserne og offentlige Bade. Her drives
Jernstøberi og Bomuldsvæveri; der udføres Sølv,
Guld, Kobber, Farvetræ, Orseille og Perlemor.
1910 oprettedes her en seismologisk Station.
N. H. J.
Mazdaisme eller Mazda-Dyrkelse (andre
Navne: Ormuzd-Dyrkelse,
Zarathustrisme, Parsisme) var Persernes
Religion i Oldtiden og Middelalderen, indtil
Islam besejrede den og kun lod enkelte Rester
af den fordum saa mægtige Gudsdyrkelse bestaa.
Et enkelt Samfund af Parsis i Bombay og
Omegn (ialt c. 100 000 Sjæle) bevarer endnu deres
Fædres Tro; men rundt om i de Religioner,
som har krydset M. paa dens Vej, navnlig i
Islam, den talmudiske Jødedom og i visse
kristelige Sekter, hos Mandæere og Manikæere, er
en Eftervirkning af Parsismen endnu stedse
at spore.
De pers. Kileindskrifter fra den achæmenidiske
Tid melder tydelig allerede fra 6. Aarh. f. Kr.,
at »Aurmazd« (ɔ: Ormuzd) er den Gud, ved
hvis Vilje Storkongen (Darius og hans
Efterfølgere) er indsat, og som beskytter Riget mod
Misvækst, Fjender og Løgn; men før denne
Gudsdyrkelse er bleven officiel, ved vi, at den
har arbejdet sig frem i præstelige Kredse og
vundet Anerkendelse ved et enkelt iranisk Hof,
ja endogsaa uden for Irans Grænser (bl.
Turanere). Af Persernes hellige Skr., Avesta,
hvis ældste Del (Gathaerne) viser tilbage til
Religionsstifteren Zarathustra (ell. Zoroaster),
ser vi nemlig, at denne Profet, der
formodentlig stammede fra det nordvestlige Medien (fra
Atropatene S. f. det kaspiske Hav), har fundet
Øre for sin Forkyndelse hos Kong Vishtaspa
(Hystaspes), en Fyrste, fra hvem hin
Hystaspes, der vandt Navnkundighed gennem sin Søn
Darius, stammer ned. Denne Fyrste nævnes
bestandig som »Troens Arm«, som den, der
forlenede den ny Tros Udbredelse sin verdslige
Støtte. Ligeledes optræder der i den samme
Kongeslægt en Fyrste af Medien, hvis Navn,
Fraortes, »Bekenderen«;, synes at røbe, at
han har tilhørt den ny Lære. Denne Fraortes
har levet i Midten af 7. Aarh., og Vishtaspa
har været en af hans Forgængere. Alle de
avestiske Skr og ligesaa den ældste østerlandske
Tradition nævner Medien som
Mazda-Dyrkelsens Hjemsted, og man kan derfor se bort
fra senere Rygter om, at det var i Baktrien
(Balkh) i det nordøstlige Iran, at Vishtaspa
herskede, og at Zarathustra vandrede fra
Medien hen til dette fjerne Land for sammen med
Kongen at grundlægge den ny Tro. Paa den
anden Side har man under Henvisning til et
Navn, som ligner Gudenavnet Mazda paa en ass.
Indskrift fra Sargon’s Tid (c. 800), villet sætte
Zairathustra’s Tid til det 9. ell. 10. Aarh., men
dette Faktum er for svagt og isoleret til at
kunne bygge alene paa (Ed. Meyer, »Die
ältesten Zeugnisse . . . der iranischen Religion«
[Zeitschr. f. vergl. Sprachforsch. 42. 1908]).
Det Folk, i hvilket M. opstod, har levet
et nomadisik Liv ligesom de andre iraniske
Folk i Asien og Europa (Sydruslands »Skyther«,
der omtales saa ofte af de gl. som et typisk
Hyrdefolk, var Iranere); den ældste Lovgivning
i Avesta forudsætter nomadiske Tilstande,
fremhæver Oksens og Hundens Hellighed og ivrer
mod Kvægrov og Dyrplageri. Folket har
dengang ført et haardt og vildsomt Liv i en barsk
Natur og i Fejder med de grumme Turanere.
Mod og Alvor har de vundet derved, men ogsaa
en Sky for den mørke, uhyggelige Side af
Tilværelsen, der stadig bevidner sig i deres Sæder
og i deres Religion, og som vilde være bleven
skæbnesvanger for deres hele aandelige
Eksistens, hvis der ikke samtidig havde bevæget
sig en lige saa følelig Stræben i dem efter Lys
og Magt og Besejring af det onde.
Det opr. Hedenskab, hvori Iranerne har
levet, og som vi kan slutte os til af uvilkaarlige
Ytringer i Avesta, var præget af disse haarde
Eksistensvilkaar og vidner i det hele om et
primitivt Aandstrin. Man dyrkede de Afdødes
Aander, de saakaldte Fravashis (ell.
Fervers), som Stammernes Beskyttere og
Naturens frugtbargørende Magter; man har haft
Okseguder og Hyrdeguder, dyrket Jorden og
dens Planter, havmandsagtige Vandguder og
navnlig Ilden (atar), der i Atropatenes Egne
aabenbarer sig paa underfuld Vis som mægtige
Jordflammer, og hvis Lysglans tænktes som
Symbol paa det iraniske Folks politiske
Majestæt. Men fremfor alt virkede Ilden til
Bortmaning af Djævlene, der drev deres Spil
overalt i Livet og Naturen som Sygdoms og
Døds og Ufrugtbarheds Dæmoner, og mere end
eet gammeliranisk Sagn ved at melde om,
hvilken Dyst der har staaet mellem den hellige Ild
og de Dæmoner og Drager, som huserede i
Bjerge og paa Stepper. Dog har Iranernes gl.
Hedenskab ogsaa rummet Guder af højere
Orden end disse ligefremme Naturguddomme,
navnlig de saakaldte Ahuraer, de samme
som Indernes Asuraer, strenge juridiske
Familieguder, der vaager over Lov og Orden og
navnlig øver gengældende Retfærdighed mod
dem, der forbryder sig mod Tro og Love. Af
denne Gudekreds er den ophøjede Guddom
fremgaaet, der senere under Navnet Ahura
Mazda (Ormuzd) blev Zarathustrismens
Hovedgud ell. rettere eneste virkelige Gud, og som i
Gathaerne ses at modsætte sig de fule Daever.
Væsener, der i Avesta betragtes som Djævle,
har oprindelig været gammelariske Lysguder,
saaledes som vi ser det hos Inderne, hvor de
kaldes Devaer og nyder den højeste Anseelse.
Zarathustra, der, hvor meget end hans
Værk kan have været forberedt i det
Præsteskab, han tilhørte, dog efter alt at dømme har
lagt en meget stor, personlig Kraft ind i sin
Reformation af den iraniske Gudsdyrkelse,
omformede denne til em virkelig aandelig og
moralsk Gudsdyrkelse. Denne blev efterhaanden til
et helt teologisk System ell. rettere en
religiøs-filos. Verdenslære, i hvilken de guddommelige
Magter, Ormuzd og hans Engle, staar som
Livets Skabere og Fremmere, Renhedens
Vogtere og Verdenshistoriens Fuldbyrdere under
stadig Kamp med det hele Djævlerige, der som
en evig virkende Dødsmagt undergraver Livet,
Frugtbarheden, Sundheden, Renheden baade i
Naturen og Menneskelivet. Mod denne falske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
