Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mazurer - Mazurka - Mazza - Mazzara del Vallo - Mazzarino - Maazzarón - Mazzini, Giuseppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mazurerne har Dansen Mazurka sit Navn. Se
Polakker.
(Hlg. P.). H. C-e.
Mazurka (Masurek ell. Mazur), polsk
Nationaldans i 3/4 Takt, ofte med Accentuering
af anden Taktdel, paa hvilken Melodien ogsaa
i Reglen slutter. Navnet afledes af Mazurerne
(Beboerne af Masovien); den kendes allerede
i 16. Aarh., indførtes i Tyskland af August III
af Sachsen, antog ogsaa en national Karakter
hos Russerne og Magyarerne og fik
efterhaanden som Selskabsdans Indpas i alle europ.
Lande. Dens Karakter er stolt Begejstring
forenet med Anstand og Ynde, dens Tempo
betydelig langsommere end Valsen;
ejendommelig for den er den vuggende Bevægelse i
Knæleddet og de sammenslaaede Hæle. For
Kunstmusikken har M. ogsaa faaet Bet.,
navnlig efter at Chopin havde benyttet denne Form
til en Række (over et halvt Hundrede)
yndefulde og poetiske Klaverstykker.
S. L.
Mazza (hebr., Plur. mazzot), usyret Brød;
M.-Festen er Navn paa den første af de
israelitiske Høstfester, der fejredes sammen med
Paasken; ved denne maatte der kun nydes
usyret Brød (se Fester).
J. P.
Mazzara del Vallo [ma’t.sara-], By paa
Sicilien, Prov. Trapani, ligger ved Mundingen
af den lille Flod M. og ved Jernbanen fra
Palermo til Trapani. (1911) 25300 Indb. M. er
en gl By med Mure og Taarne. Den er Sæde
for en Biskop og har Kastel, Domkirke fra 11.
Aarh., Seminarium, Lyceum, teknisk Skole
samt livlig Handel med Olie, Vin og Sardeller.
I Oldtiden var M. en betydelig Handelsby, der
i den første puniske Krig ødelagdes af
Romerne. 956 sejrede Grækerne og 1075
Normannerne her over Saracenerne.
C. A.
Mazzarino [mat-sa’rino], By paa Sicilien,
Prov. Caltanisetta, har et gl. Kastel, Vinavl,
Svovlkilder og (1911) 16950 Indb.
C. A.
Maazzarón [map.a’rån] (Almazzaron),
By i det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia,
ligger 45 km SSV. f. M. i en kedelformet Dal nær
ved Middelhavet. (1920) 23500 Indb. I Omegnen
dyrkes Eparto-Græs. M. har Fabrikation af
Soda, Alun, samt Udvinding af Jern, Bly og
en rød Jordart, Almagra, der blandes i
Snustobakken fra Sevilla. 5 km SØ. f. M. ligger
Havnen, hvorfra der væsentligst udføres
Blymalm.
C. A.
Mazzini [ma’t.sini], Giuseppe, ital.
Revolutionsmand, f. 28. Juni 1805 i Genua, d. 10.
Marts 1872 i Pisa. Hans Fader var Læge og
Prof., han selv blev 1826 Dr. jur. og skrev
tidlig i litterære Tidsskrifter som Tilhænger
af den romantiske Skole. 1829 sluttede han sig
til Carbonarierne og tog fra denne Stund
levende Del i den Agitation og de
Sammensværgelser, som efterhaanden undergravede de
daværende Regeringer i Italien og banede Vejen
for dets Enhed. Iflg. et Forræderi blev han
1830 holdt fængslet 1/2 Aar, drog derefter til
Marseille og rettede efter Kong Karl Albert’s
Tronbestigelse 1831 en Opfordring til ham om
at gøre godt, hvad han havde forspildt 1821,
idet han stillede ham Valget mellem »at blive
Italiens første Borger ell. dets sidste Tyran«.
Samtidig grundlagde han det hemmelige
Samfund »det unge Italien«, hvis Valgsprog var
»Gud og Folket«, og som snart vandt vid
Udbredelse rundt om i Italien (intet Medlem
maatte være over 40 Aar). Allerede dengang
viste han en
sjælden Evne
til at skuffe
Politiets
Efterforskninger,
men tyede dog
1832 til
Schweiz.
Herfra ledede han
Maj 1833 sit
første Forsøg
paa at vække
Oprør i
Sardinien og
fremkaldte Februar
1834 General
Ramorino’s
ulykkelige Tog
til Savojen.
Endvidere
dannede han
1834 Samfundet »det unge Europa«, hvis
Formaal var at fremme Frihedens og
Republikkens Sag i Mellemeuropa. 1836 udvistes han
fra Schweiz og drog til London, hvor han
1840—43 udgav Ugebladet Apostolato popolare. At
han stadig holdt Forbindelser ved lige med de
Misfornøjede i Italien (bl. a. Brødrene
Bandiera), er en Selvfølge. Ligesom han 1831 havde
vendt sig til Kongen af Sardinien, rettede han
Septbr 1847 en Opfordring til Pave Pius IX
om at stille sig i Spidsen for Italiens
Enhedssag.
Efter Februarrevolutionen 1848 ilede han til
Paris og derefter til Milano, hvor han
modtoges med Jubel og straks grundlagde et nyt
Blad Italia del Popolo. Men det kom snart til
et Brud, fordi det konstitutionelle Parti
ønskede Lombardiets Tilslutning til Sardinien,
medens M. vilde gøre hele Italien til en
føderalistisk Republik. Da Milano var blevet
indtaget af de østerr. Tropper, flygtede han til
Kanton Ticino og udslyngede herfra Stikordet
»Kongernes Krig er til Ende, Folkenes
begynder«; hans Opfordring til en alm. Rejsning
blev dog frugtesløs. Senere drog han til
Toscana, hvor han kom i Strid med Guerrazzi,
og Marts 1849 til Rom, hvor han valgtes til en
af de styrende Triumvirer og var utrættelig
virksom for at organisere og værge
Republikken lige indtil Stadens Indtagelse i Juli. Han
flygtede paa ny til Ticino og derfra til
England, hvor han senere sammen med Ledru
Rollin, A. Ruge og L. Kossuth dannede en
europæisk Revolutionskomité og 1850 ligefrem
optog et Statslaan (»M.’s Laan«) til Sagens
Fremme. I de flg. Aar besøgte han fl. Gange Italien
i Forklædning og ledede Opstandsforsøg,
saaledes i Milano Febr 1853 og Genua Juni 1857,
men forstod altid selv at undgaa Faren. Aug.
1857 blev han for formentlig Deltagelse i et
Mordforsøg imod Kejser Napoleon III
dødsdømt i Frankrig, men vedblev uforstyrret fra
sit Tilflugtssted i England at spinde
 |
| G. Mazzini. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
