- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
820

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mechelin, Leopold Henrik Stanislaus - Mecheln - Mecherino - Mechitar - Mechitarister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— det meste oversat til Finsk og Russisk samt
Verdenssprogene. M. udgav en
Grundlovssamling og en Samling Forordninger. Værket
»Finland i 19. seklet« er udg. under hans
Redaktion.
Eva M.

Mecheln [’me.kə£n] (fr. Malines), By i
belg. Prov. Antwerpen, 20 km NNØ. t. Bryssel,
ligger paa en smuk Slette ved Dyle, der hører
til Scheldes Flodomraade, samt ved Kanalen
fra Louvain til Rupel og har (1920) 60118 Indb.
M. er en temmelig stillestaaende By til Trods
for, at den ligger ved et af Belgiens vigtigste
Jernbaneknudepunkter; kun i det ny Kvarter
ved Jernbanestationen hersker der noget mere
Liv. Størst Bet. faar M. derved, at den paa en
Maade er Belgiens religiøse Hovedstad. Byen
har nemlig siden 1559 været Sædet for en
Ærkebiskop, som nu er Belgiens Primas. Byens
gl. Huse med deres høje Gavle og
fremtrædende Etager er meget karakteristiske. Floden
Dyle deler sig her i en stor Mængde Arme,
over hvilke der findes c. 30 Broer; trods dens
Afstand fra Havet er den endnu underkastet
Tidevandets Virkninger, og temmelig store
Skibe kan derfor under Flodtiden naa op til Byens
Kajer. M. er omgivet af Bulevarder og har
anselige Pladser, bl. hvilke den saakaldte Store
Plads med et Mindesmærke for Margrete af
Østerrig. Den betydeligste Bygning er den got.
Katedral. Den er indviet til den hellige
Rombaut (Romuald), paabegyndt i Slutn. af 12.
Aarh. og fuldendt 1312. Den største Del af
Bygningen stammer dog fra Midten af 15.
Aarh., paa hvilken Tid den blev genopbygget
efter en Ildebrand. Kirken er bygget i Form
af et Kors, dens største Taarn naar, skønt
ufuldendt, en Højde af 99 m. I det pragtfulde
Indre findes Malerier af Van Dyck, Quellin,
Wauters m. fl. samt Portrætter af alle M.’s
Ærkebiskopper; tillige findes et særlig smukt
Klokkespil. I St-Johannes-Kirken og Vor Frue
Kirke findes nogle af de smukkeste Billeder af
Rubens. Raadhuset stammer fra 15. Aarh. og
tilhører dels den gotiske Stil, dels den ældste
Form af Renaissamce, som findes i Belgien;
endvidere nævnes det ærkebiskoppelige Palads
samt Klostre og Begingaarde. M. var tidligere
Sæde for den højeste Ret for de østerr.
Nederlande. Byen har 2 ærkebiskoppelige
Seminarier, et kgl. Athenæum, et ærkebiskoppeligt
Kollegium, en Statsmiddelskole og en
Industriskole. M.’s Industri, der tidligere var meget
betydelig, er i lang Tid stadig gaaet tilbage, men
er nu atter i Fremgang. Særlig er Hør- og
Hampspinderiet, samt Tilvirkningen af
Kniplinger kendt. Desuden er der Fabrikation af
Tæpper og Uldvarer, Jernstøberi,
Kobberudsmeltning og kgl. Jernbaneværksteder. — M.’s
Oprindelse tilskrives et Kloster, der grundlagdes
af den hellige Rombaut (d. 775). Efter at være
brændt af Normannerne blev M. genopbygget
(henimod 970) og befæstet af Biskop Notger
fra Liège. M. tilhørte herefter Biskopperne
af Liège, der indsatte som Skytspatron
Berthoud af Grimberghe. Dennes Efterkommere
tilrev sig Herredømmet over Byen, hvorfor
Biskopperne ude af Stand til at fortsætte
Kampen overgav den til Hertugen af Brabant.
Under stadige Stridigheder kom M. 1333 under
Greven af Flandern og med dette Land ved
Giftermaal 1389 under Huset Burgund. M.
havde imidlertid udviklet sig betydelig, og i 14.
Aarh. beskæftigede dens Klædefabrikker over
3000 Arbejdere, ligesom den forsynede
Nederlandene med Metalvarer og Klokker, ogsaa
dens Fabrikation af Gyldenlæder og Kniplinger
var bekendt. Karl den Frygtsomme oprettede
1473 i M. et stort Raad, der gjorde Byen i
jur. Henseende til Centrum for Nederlandene.
1493 bosatte Filip den Smukke’s Søster
Margrete af Østerrig sig her. Hendes
Mindesmærke er af den erkendtlige By rejst 1849. Filip II
grundlagde her 1559 et Ærkebispesæde i St f.
de ophævede i Cambrai og Utrecht. M. har
hyppig lidt under Oversvømmelser og ogsaa af
Pest. 1579 blev den indtaget af Hertugen af
Parma og senere særlig gentagne Gange af
Franskmændene. M. var under Verdenskrigen
et vigtigt Forsvarspunkt for Belgien. Den belg.
Hær vandt her fl. mindre Sejre over Tyskerne,
som dog til Slut besatte Byen 7. Septbr 1914.
N. H. J.

Mecherino [meke’rino], se Beccafumi.

Mechitar [-ki-], se Mechitarister.

Mechitarister [-ki-], armeniske Munke, der
har sluttet sig til den rom.-kat. Kirke. De har
Navn efter Stifteren Mechitar, hvis Døbemavn
var Manuk (ɔ: Barn), men han antog Navnet
Mekitar (ɔ: Trøsteren), da han 1619 traadte
ind i det hellige Korses Kloster i sin Fødeby
og modtog Diakonvielsen. Mechitar fødtes 7.
Febr 1676 i Sebaste i Armenien, han døde 27.
Apr. 1749 paa San Lazzaro. Han besluttede
allerede som Barn at ville være Præst, og
tidlig gik hans Stræben ud paa at leve for Gud
og Videnskaben. I sit Hjemlands Kirke kunde
han ikke finde Tilfredsstillelse, den var ham
for udvortes og dens Præster og Munke for
uvidende. Han kom i Forbindelse med nogle
Jesuitter, der gav ham Kundskab om den rom.
Kirke, og han blev grebet ved Læsningen af
Thomas a Kempis, og Maria-Dyrkelsen tiltalte
ham meget. 1695 traadte han i Aleppo over til
den rom. Kirke, og nu blev han forfulgt af sine
Landsmænd, ogsaa da han 1700 søgte et Fristed
i Konstantinopel, hvor han 8. Septbr 1701
sammen med nogle Ligesindede stiftede en
Munkeorden, Mechitaristkongregationen. Han søgte
et Fristed i Modon paa Morea, der da stod
under Venedig, og her byggede han et Kloster
og lavede en Regel paa Grundlag af Vita S.
Antonii
. Pave Clemens XI godkendte 1713
Ordenen paa Betingelse af, at den antog en af
de godkendte Regler, og den tog Benedikt’s.
Mechitar blev Abbed. Krigen mellem Tyrkiet
og Venedig nødte M. til at fortrække, og 1717
slog de sig ned paa Øen San Lazzaro uden for
Venedig. Deres Kloster blev rigt, og det fik
mange Aflæggere, men 1773 indtraadte en
Spaltning; den ene Del af M. fik sit Midtpunkt i
Wien, den anden paa San Lazzaro. — M.’s
Maal er at oplyse den armeniske Nation i
religiøs og intellektuel Henseende og at føre
den til den rom. Kirke, i hvilken Henseende
de har haft ikke ringe Fremgang. De har udg.
de klassiske armeniske Skr og har oversat
vesterlandsk Litt. paa Armenisk, men for
Resten har de ogsaa søgt at sprede boglig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0840.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free